SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 431: Spm. om kommentar til henvendelsen af 28/1-14 fra Karen Pendrup Jørgensen vedr. sygdomsforløb, til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Svar:Indledningsvis vil jeg gerne udtrykke min dybe medfølelse med Karen Pendrup Jør-gensen og hendes familie. Det er en ulykkelig situation, som familien står i, og KarenPendrup Jørgensens brev har gjort stort indtryk på mig.Når en borger pludselig befinder sig i en situation, som den Karen Pendrup Jørgensenbeskriver, er det afgørende, at borgeren mødes med forståelse, og at de hjælpemulig-heder, der er i loven, bringes i anvendelse. Det er borgerens kommune, der skal trædetil og forsøge at mindske det store pres, som borgeren er underlagt, ikke mindst nårder også er et lille barn i familien. Som beskrevet nedenfor giver reglerne i servicelo-ven kommunen forskellige muligheder for hjælp.PlejevederlagI henhold til servicelovens § 119 kan personer, som passer en nærstående, der ønskerat dø i eget hjem, få plejevederlag. Formålet med bestemmelsen er at give døende ogderes familier de bedst mulige vilkår i en meget svær situation.Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægeligvurdering må anses for udsigtsløs, og at prognosen er kort levetid. Derudover skal detvære muligt og hensigtsmæssigt at pleje den døende i hjemmet.Den døende og den, der påtager sig plejeopgaven,skal være enige om, at der etable-res enplejeordning i eget hjem.Pleje af døende i hjemmet kan være en stor fysisk ogpsykisk belastende opgave. Det er derforvigtigt, at den døende og den, der ønsker at

påtagesig plejeopgaven, informeres grundigt om sygdommen. Det er desuden en for-udsætning for etablering af plejeforholdet, at kommunen vurderer, at plejeren kan løfteopgaven.Det vil normalt være en forudsætning, at derer mulighed for at få bistand fra læge ogkommuneuden for normale træffetider.Kommunalbestyrelsens almindelige tilbud omhjælp til syge og personer med nedsat fysisk ellerpsykisk funktionsevne skal også gi-ves til døende, der plejes i hjemmet af en nærtstående.F.eks. skal kommunen oplyseom mulighederne for at få f.eks. personlig og praktiskhjælp, hjemmesygepleje, døgn-pleje, hjælpemidler,boligændringer, smertebehandling og aflastningsophold. Selv omen nærtstående påtager sig plejeopgaven,vil der ofte være behov for, at kommunengi-ver ekstra hjælp.Kommunen bør informereplejeren om mulighederne for at søge om plejevederlag. Ihenhold til servicelovens § 120 udgør plejevederlaget enten et beløb, som beregnesud fra det dagpengebeløb, som plejeren ville være berettiget til i tilfælde af egen syg-dom, eller et i loven fastsat beløb. Når plejeren har ret til sygedagpenge, udgør pleje-vederlaget 1,5 gange det beløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville væreberettiget til efter § 50, stk. 1 i lov om sygedagpenge.Kommunalbestyrelsen kan i ganske særligetilfælde beslutte at udbetale et plejeveder-lag, der erhøjere end 1,5 gange det højeste sygedagpengebeløb.Kommunen afgørefter en konkretvurdering, om der foreligger særlige forhold. Someksempler kan næv-nes store forsørgerbyrder eller andre høje, faste og rimelige udgifter, som ellers kunnehindre ansøgeren i at pleje den døende.Rådgivning til børn og ungeI medfør af servicelovens § 11 skal kommunen tilbyde gratis rådgivning til børn ogunge og deres forældre eller andre personer, der faktisk sørger for etbarn eller en ung.Kommunen er forpligtet til ved opsøgende virksomhed at rette sådant et tilbudtil en-hver, som må antages at trænge hertil.Rådgivningen kan bestå i en familieorienteret rådgivning for både enkeltmedlemmeroghele familien, også uden at der er iværksat eller skal iværksættes andre former forstøtte. Ved en familieorienteretrådgivning forstås, at der kan rådgives om alle aspekter,der har betydning for børn, unge og deres familier. Rådgivningen kan målrettes, hvisdet viser sig, at der er konkrete problemer, der søges om hjælp til, ogder kan i denforbindelse ydes støtte over en længerevarende periode, hvis der er behov herfor.