SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 418: Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/1-14 fra Birgitte og Mogens Sørensen Prisen for et liv er kun begravelsesomkostningerne, er det retfærdighed?, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 29. januar 2014 stil-let følgende spørgsmål nr. 418 (alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra SophieLøhde (V).Spørgsmål nr. 418:’’Vil ministeren med afsæt i advokat Kirsten Maxens brev af 25. august 2009kommentere henvendelsen fra Birgitte og Mogens Sørensen ”Prisen for et liver kun begravelsesomkostningerne, er det retfærdighed”? Jf. SUU alm. del -bilag 254 (fortroligt).”Svar:Lad mig indledningsvist udtrykke min dybe medfølelse i den i spørgsmålet om-talte konkrete sag, hvor en ung mand på tragisk vis mistede livet i forbindelsemed behandling i vores sundhedsvæsen.Tabet af et barn er noget af det værste, man som forældre kan blive udsat for.Et sådan tab er på alle måder uerstatteligt, og ingen erstatning kan være pro-portional med den skade, familien har lidt.Jeg kan derfor også godt forstå, at det som forældre er svært at forstå og ac-ceptere, at man kan få erstatning for tabet af en ægtefælle eller samlever, menikke for et barn.Men det er imidlertid et helt grundlæggende princip i dansk erstatningsret, atder skal være lidt et økonomisk tab for, at der kan gives erstatning.Patientskadeerstatning udmåles efter reglerne i erstatningsansvarsloven, somgælder for langt de fleste former for erstatning i samfundet, hvad enten skadener forårsaget i sundhedsvæsenet eller eksempelvis i en offentlig daginstitutioneller i trafikken.Således udmåles erstatningen til forældre, der har mistet et barn som følge afbehandling i sundhedsvæsenet, der ikke levede op til erfaren specialist-standard, og til et forældrepar, der har mistet et barn i trafikken eller vedmanglende opsyn i børnehaven, på samme måde og med samme beløb.Afgørelsen af, hvilke erstatnings- og/eller godtgørelsesposter som kan kræveserstattet og med hvilke beløb, afhænger af de konkrete omstændigheder i denenkelte sag, herunder hvilket økonomisk tab der er lidt.

Forældre, der mister et barn, lider som oftest ikke et økonomisk tab og får der-for ofte kun tilkendt erstatning til dækning af deres begravelsesudgifter. Vedtabet af en ægtefælle eller samlever mistes et væsentligt økonomisk bidrag tildet fremtidige liv.Erstatningsansvarsloven indeholder en bestemmelse - § 26 a - der siden 2003har givet mulighed for i særlige tilfælde at tilkende de efterladte en godtgørelsefor lidelse eller krænkelse ved en nærtståendes død. Men det forudsætter, atdødsfaldet er forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt og under sådanne særligeomstændigheder, at det i almindelighed må forventes at påføre de efterladteekstraordinær lidelse eller krænkelse ud over, hvad dødsfaldet i sig selv påfø-rer nærtstående af sorg og savn.Patientforsikringen har oplyst, at bestemmelsen, så vidt Patientforsikringen erorienteret, aldrig har været anvendt i sager efter klage- og erstatningsloven.Dette skyldes flere forhold men navnlig, at kravet om forsæt eller grov uagt-somhed sjældent er opfyldt.Jeg ved, at spørgsmålet om at forbedre mulighederne for erstatning til foræl-dre, som mister et barn som følge af behandling i sundhedsvæsenet, har væ-ret rejst mange gange i de seneste år. Men spørgsmålet har også hurtigt ført tilet nyt spørgsmål om, hvorfor forældre skal have en lavere erstatning, fordi de-res barn døde ved et trafikuheld eller på udflugt med børnehaven og ikke i for-bindelse med behandling i sundhedsvæsenet. Man er derfor aldrig nået til enfarbar løsning.Jeg har da også noteret mig, at spørger i Politiken den 7. januar 2014 er cite-ret for, at have iværksat et arbejde med at se nærmere på, hvordan man kanindrette erstatningssystemet, så det – i spørgers øjne– bliver mere retfærdigt.Jeg kan i den forbindelse oplyse, at erstatningsansvarsloven hører under ju-stitsministerens ressort, så overvejelser om at ændre på loven og erstatnings-systemet bør derfor i givet fald tages op med justitsministeren.