SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 410: Spm. om kommentar til de 3 udspil fra Danske Fysioterapeuter, jf. SUU alm. del – bilag 237, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 27. januar 2014 stil-let følgende spørgsmål nr. 410 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Folke-tingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg.Spørgsmål nr. 410:’’Ministeren bedes kommentere de 3 udspil fra Danske Fysioterapeuter, jf.SUU alm. del – bilag 237, og herunder redegøre for, om ministeren er enig ide økonomiske vurderinger af de 3 udspil?Svar:Første anbefaling vedrører en sundhedspolitik på alle bosteder for menneskermed psykiske lidelser med henblik på at øge fokus på KRAM-faktorerne ogspecielt på fysisk aktivitet.Jeg vil indlede med at tilkendegive, at jeg deler Danske Fysioterapeuters hold-ning om, at der skal satses på forebyggelse, og at der skal fokuseres på meresundhed i hverdagen – også for mennesker med psykisk sygdom og uansethvor de bor. Derfor er både mental sundhed, kost, rygning, alkohol og motionogså områder, der indgår i regeringens nationale mål for danskernes sundhedi fremtiden.Jeg vil understrege, at det er kommunens ansvar efter sundhedsloven at ska-be rammer for en sund levevis og for at etablere forebyggende og sundheds-fremmende tilbud, der gælder alle borgere – også borgere på kommunens bo-steder. Det er op til den enkelte kommune, hvordan man bedst tilrettelæggerindsatsen, så de rette får glæde heraf, og der sikres mest muligt sundhed forpengene. For at understøtte kommunernes forebyggelsesindsats anbefalerSundhedsstyrelsen i sinforebyggelsespakke om fysisk aktivitet,at kommunentilbyder fysisk aktivitet rettet mod borgere med særlige behov, herunder men-nesker med psykiske lidelser og vanskeligheder.Jeg kan i forlængelse af dette oplyse, at der med den seneste satspuljeaftalefor 2014-2017 er afsat 28 mio. kr. i alt til udviklingsprojekter i kommunerne,herunder bl.a. med fokus på fysisk aktivitet, til fremme af sundhed, trivsel ogforebyggelse af somatisk sygdom hos mennesker med psykiske lidelser. For-målet med projekterne er, at flere borgere med psykiske lidelser benytter sig afsundheds- og trivselsfremmende tilbud, og at f.eks. motionsaktiviteter inddra-ger frivillige, foreninger, herunder idrætsklubber og aftenskoler, og etablerersamarbejde mellem den kommunale sygepleje, sundhedscenter, botilbud ogværesteder mv. med henblik på at forebygge somatisk sygdom, ensomhed,selvmord og mistrivsel hos mennesker med psykisk sygdom.

I forhold til Danske Fysioterapeuters anbefaling 2 vedrørende screening forlivsstilssygdomme blandt personer med psykisk sygdom, deler jeg Danske Fy-sioterapeuters fokus på, at gøre op med uligheden i sundhed for patienter meden psykiatrisk lidelse, hvis forventede levetid er kortere end for resten af be-folkningen.Jeg er også enig i, at forebyggelse og tidlig opsporing af blandt andet livsstils-sygdomme er et vigtigt led heri. Her spiller almen praksis en særlig vigtig rolle.Næsten 90 pct. af alle danskere har kontakt med deres egen læge hvert år, ogi gennemsnit har vi kontakt med lægen op mod syv gange årligt. Derfor er der ialmen praksis et naturligt potentiale for at forebyggelse, sundhedsfremme, op-sporing og tidlig indsats. Dette gælder både patienter med somatiske og psy-kiatriske lidelser.I forhold til anbefaling 3 vedrørende genoptræningsplaner til personer medpsykisk sygdom skal jeg understrege, at alle, der efter udskrivning har et læge-fagligt begrundet behov for genoptræning, skal have tilbudt en genoptræ-ningsplan jf. § 84 i sundhedsloven. Det gælder såvel somatiske patienter sompsykiatriske patienter med et genoptræningsbehov.Derfor har psykiatriske patienter efter gældende lovgivning ret til en genoptræ-ningsplan på lige fod med patienter i somatikken, hvilket jeg er enig med Dan-ske Fysioterapeuter i, er vigtigt.I forhold til en vurdering af de økonomiske potentialer og validiteten af DanskeFysioterapeuters forslag, kræves der et mere indgående kendskab til bag-grunden for antagelserne om gevinster, end det der er beskrevet i de nærvæ-rende udspil. Det er derfor ikke muligt at give en konkret vurdering af de sam-lede økonomiske resultater af de tre udspil og de antagelser, faglige vurderin-ger og tekniske beregninger, der måtte ligge til grund for disse. Men jeg vilgerne slå fast, at også jeg mener, at forebyggelse og sundhedsfremme kanbetale sig, både for den enkelte og for samfundet, ikke mindst kommunerne,der har mange af de udgifter, der følger af sygdom og tab af funktionsevne.