Spørgsmål nr. 386 (Alm. del) fra Folketingets Sundheds- og Forebyg-

gelsesudvalg:

”Vil ministeren redegøre for forskellene på tilgangen til rets-psykiatri i hhv. Sverige og Danmark, herunder mulighedernefor tidsbegrænsning i udmålingen af straffen i Sverige?”

Svar:

1.

Justitsministeriet har forstået spørgsmålet sådan, at det for så vidt angårDanmark vedrører straffelovens regler om såkaldte foranstaltninger overfor tiltalte, der frifindes for straf efter straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt.Det fremgår af straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt., at personer, der på ger-ningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, dermå ligestilles hermed, ikke straffes. Befandt gerningsmanden sig som føl-ge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand afsindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles hermed, kan straf dog på-lægges, når særlige omstændigheder taler derfor, jf. stk. 1, 3. pkt.

2.

Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af straffelovens § 16, kan rettenifølge § 68, 1. pkt., træffe bestemmelse om anvendelse af andre foranstalt-ninger, der findes formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertræ-delser.Hvis mindre indgribende foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrø-rende opholdssted eller arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk be-handling mv. ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågæl-dende skal anbringes i hospital for sindslidende, i institution for personermed vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed foradministrativ anbringelse eller i egnet hjem eller institution til særlig plejeeller forsorg. Det fremgår af straffelovens § 68, 2. pkt.Det bemærkes herudover, at det fremgår af straffelovens § 73, stk. 1, athvis den, der har begået en strafbar handling, efter dennes foretagelse, menfør dom er afsagt, er kommet i en ikke blot forbigående tilstand af den art,der er nævnt i bl.a. § 16, afgør retten, om straf skal idømmes eller bortfal-de. Hvis det findes formålstjenligt, kan retten bestemme, at foranstaltnin-ger efter bl.a. § 68 skal anvendes i stedet for straf, eller indtil straffen måt-te kunne fuldbyrdes.

3.

Rigsadvokaten har i meddelelse nr. 5/2007 (Rettet december 2012) fast-sat retningslinjer for bl.a. anklagemyndighedens behandling af straffesagervedrørende psykisk afvigende kriminelle, herunder retningslinjer for ud-formningen af påstande om de sædvanligt forekommende foranstaltningerefter straffelovens § 68.Det fremgår af meddelelsen, at påstand om dom til anbringelse i psykia-trisk afdeling nedlægges, når tiltalte er sindssyg og frembyder en sådan fa-re for retssikkerheden, at den pågældende efter anklagemyndighedens op-fattelse ikke bør kunne udskrives uden ifølge retskendelse.En dom til anbringelse i psykiatrisk afdeling indebærer således, at den for-anstaltningsdømte ikke vil kunne anbringes uden for psykiatrisk afdelingeller udskrives efter vedkommende overlæges egen bestemmelse. Hvis derikke er fastsat en længstetid for foranstaltningen, kan den pågældende så-ledes kun udskrives fra afdelingen, hvis retten træffe bestemmelse om atophæve eller ændre foranstaltningen, jf. straffelovens § 72.Hvis der ikke er grundlag for anbringelse af den pågældende, kan der i ste-det blive tale om at nedlægge påstand om dom til behandling på psykia-trisk afdeling, således at overlægen kan træffe bestemmelse om genind-læggelse. Det kan tillige bestemmes, at kriminalforsorgen skal føre tilsynunder udskrivning, og at kriminalforsorgen sammen med overlægen kantræffe bestemmelse om genindlæggelse.En sådan påstand vil ifølge rigsadvokatmeddelelsen være indiceret i de sa-ger, hvor behandlingsmæssige hensyn træder i forgrunden, og hvor hensy-net til retssikkerheden ikke er så påtrængende, at domstolskontrol med ud-skrivning kan anses for påkrævet. Beslutningen om udskrivning og genind-læggelse vil i givet fald kunne træffes af overlægen, eventuelt sammenmed kriminalforsorgen for så vidt angår genindlæggelse.Endelig kan der nedlægges påstand om dom til ambulant behandling påpsykiatrisk afdeling, eventuelt kombineret med tilsyn af kriminalforsorgenog mulighed for, at der kan træffes bestemmelse om indlæggelse.

4.

Straffelovens § 68 a indeholder regler om længstetid for foranstaltningeri medfør af § 68.

Efter § 68 a, stk. 1, 1, pkt., fastsættes der som udgangspunkt en længstetidpå 5 år, hvis en foranstaltning efter § 68 medfører eller giver mulighed for,at den dømte anbringes i institution (f.eks. et hospital for sindslidende).Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra anklage-myndigheden ved kendelse fastsætte en ny længstetid på 2 år, jf. § 68 a,stk. 1, 2. pkt. En sådan forlængelse er mulig, selv om længstetiden tidlige-re er blevet forlænget.Der fastsættes i almindelighed ingen længstetid, hvis foranstaltningenmedfører eller giver mulighed for, at den dømte anbringes i institution, ogden dømte findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig volds-forbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art, brandstiftelse, voldtægt elleranden alvorlig seksualforbrydelse eller i forsøg på en af de nævnte forbry-delser. Er der ikke fastsat en længstetid, indbringer anklagemyndighedenspørgsmålet om ændring eller endelig ophævelse af foranstaltningen forretten 5 år efter afgørelsen, medmindre spørgsmålet har været forelagt forretten inden for de sidste to år. Derefter forelægges spørgsmålet for rettenmindst hvert andet år. Det fremgår af straffelovens § 68 a, stk. 2.Straffelovens § 68 a, stk. 3, vedrører længstetiden ved foranstaltninger, derikke medfører eller giver mulighed for, at den dømte skal anbringes i insti-tution. Ifølge bestemmelsen skal der i disse tilfælde fastsættes en længste-tid for foranstaltningen, der ikke kan overstige 3 år. Under særlige om-stændigheder kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden vedkendelse forlænge længstetiden. Den samlede tid for foranstaltningen kanikke overstige 5 år.Når den fastsatte længstetid efter § 68 a for en idømt foranstaltning udlø-ber, bortfalder foranstaltningen uden videre, medmindre anklagemyndig-heden forinden har indbragt spørgsmålet om forlængelse af længstetidenfor retten.

5.

Det påhviler anklagemyndigheden at påse, at idømte foranstaltninger ef-ter bl.a. straffelovens § 68 ikke opretholdes i længere tid og videre omfangend nødvendigt, jf. straffelovens § 72, stk. 1.Nærmere retningslinjer for denne kontrol er fastsat i Rigsadvokatensovennævnte meddelelse nr. 5/2007.

Det fremgår bl.a. heraf, at anklagemyndigheden normalt én gang om åretskal indhente en erklæring fra den psykiatriske afdeling eller den tilsynsfø-rende myndighed om behovet for at opretholde foranstaltningen. Ankla-gemyndighedens kontrol føres for at sikre, at foranstaltningen bliver op-hævet, hvis behandlingsmæssige hensyn eller proportionalitetshensyn ikketaler for at opretholde foranstaltningen, eller hvis risikoen for recidiv ikkelængere er til stede. Der kan således efter omstændighederne være pligt tilat indbringe spørgsmålet om opretholdelse af foranstaltningen for rettenfør udløbet af en eventuel længstetid for foranstaltningen.Bestemmelse om ændring eller endelig ophævelse af en foranstaltning ef-ter § 68 træffes af retten ved kendelse efter anmodning fra den dømte, bi-standsværgen, anklagemyndigheden, institutionens ledelse eller kriminal-forsorgen, jf. straffelovens § 72, stk. 2, 1. pkt.Anmodning fra den dømte, bistandsværgen, institutionens ledelse ellerkriminalforsorgen fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarestmuligt indbringer spørgsmålet for retten. Tages en anmodning fra dendømte eller bistandsværgen ikke til følge, kan ny anmodning ikke fremsæt-tes, før der er forløbet et halvt år fra kendelsens afsigelse. Det fremgår afstraffelovens § 72, stk. 2, 2. og 3. pkt.

6.

Justitsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmålet indhentet op-lysninger fra det svenske justitsministerium (Justitiedepartementet). Justi-tiedepartementet har oplyst følgende:”Påföljdsvalvid allvarlig psykisk störningRegler om påföljdsvalet när en brottslig gärning har begåttsunder påverkan av en allvarlig psykisk störning finns i 30 kap.6 § brottsbalken, där följande föreskrivs.”Den som har begått ett brott under påverkan av enallvarlig psykisk störning ska i första hand dömas till enannan påföljd än fängelse. Rätten får döma till fängelseendast om det finns synnerliga skäl. Vid bedömningen avom det finns sådana skäl ska rätten beakta1. om brottet har ett högt straffvärde,2. om den tilltalade saknar eller har ett begränsat behovav psykiatrisk vård,3. om den tilltalade i anslutning till brottet själv harvållat sitt tillstånd genom rus eller på något annatliknande sätt, samt4. omständigheterna i övrigt.5

Rätten får inte döma till fängelse, om den tilltalade tillföljd av den allvarliga psykiska störningen har saknatförmåga att inse gärningens innebörd eller att anpassa sitthandlande efter en sådan insikt. Detta gäller dock inteom den tilltalade har vållat sin bristande förmåga på detsätt som anges i första stycket 3.Om rätten i fall som avses i första eller andra stycketfinner att någon påföljd inte bör dömas ut, ska dentilltalade vara fri från påföljd.”I dessa fall gäller alltså enfängelse ska väljas. Omrättspsykiatrisk vård kanväljas. Först om det finnsut.presumtion för att annan påföljd ändet inte finns förutsättningar fört.ex. skyddstillsyn (övervakning)synnerliga skäl får fängelse dömas

Någon bedömning av brottets straffvärde (dvs. hur allvarligtbrottet anses vara, mätt i antalet månader eller år för ettfängelsestraff) förutsätts inte vid domstolens beslut attöverlämna någon till rättspsykiatrisk vård. Brottets straffvärdekan dock få betydelse för påföljdsvalet på så sätt att ett högtstraffvärde kan, tillsammans med övriga omständigheter,innebära att det finns synnerliga skäl att döma till fängelse istället för rättspsykiatrisk vård. Är straffvärdet under fyra årska fängelse som huvudregel inte aktualiseras. För att fängelseska dömas ut när ett brott begåtts under påverkan av enallvarlig psykisk störning krävs i princip dels att brottetsstraffvärde är fyra år eller mer, dels att den tilltalade saknareller har ett begränsat behov av psykiatrisk vård.Överlämnande till rättspsykiatrisk vårdDen påföljd (straff) som kan jämställas med ”foranstaltnings-dom” i Sverige är överlämnande till rättspsykiatrisk vård.Förutsättningarna för att döma till sådan vård anges i 31 kap. 3§ brottsbalken, där följande föreskrivs.”Lider den som har begått ett brott, för vilket påföljdeninte bedöms kunna stanna vid böter, av en allvarligpsykisk störning, får rätten överlämna honom tillrättspsykiatrisk vård, om det med hänsyn till hanspsykiska tillstånd och personliga förhållanden i övrigt ärpåkallat att han är intagen på en sjukvårdsinrättning förpsykiatrisk vård, som är förenad med frihetsberövandeoch annat tvång.Har brottet begåtts under påverkan av en allvarlig psy-kisk störning, får rätten besluta att särskild utskriv-ningsprövning enligt lagen (1991:1129) om rättspsykia-6

trisk vård skall äga rum vid vården, om det till följd avden psykiska störningen finns risk för att han återfaller ibrottslighet, som är av allvarligt slag.Om det med hänsyn till den tilltalades tidigarebrottslighet eller av andra särskilda skäl är påkallat, fårrätten i samband med överlämnande till rättspsykiatriskvård döma till annan påföljd, dock inte fängelse elleröverlämnande till annan särskild vård.”Om vården förenas med särskild utskrivningsprövning enligt31 kap. 3 § andra stycket brottsbalken sker utskrivning frånvården efter beslut av förvaltningsdomstol (16 a § LRV).Annars beslutar chefsöverläkaren vid den sjukvårdsinrättningdär patienten är inskriven om utskrivning (13 § LRV). Fråganom vården ska fortsätta ska prövas av förvaltningsdomstolminst var sjätte månad.Översyn av regleringenRegeringen har ansett att det finns ett behov av att genom-gripande reformera regleringen om allvarligt psykiskt stördapersoner som begår brott. En statlig utredning, Psykiatrilags-utredningen, har i april 2012 lämnat förslag till en förändradstraffrättslig reglering för psykiskt störda lagöverträdare.Utredningen föreslår bl.a. att tillräknelighet ska krävas somförutsättning för straffansvar (så är inte fallet i dag). Betänk-andet bereds nu inom Regeringskansliet.”