Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1385668_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 1. juli 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sags nr.: 1400294
Dok nr.: 1481247
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 8. januar stillet føl-
gende spørgsmål nr. 375 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggelse,
som hermed besvares endelig. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie
Løhde (V).
Spørgsmål nr. 375:
’’Ministeren
bedes kommentere formularen fra Den Centrale Visitation i Region
Hovedstaden (jf. SUU alm. del
internt bilag 219), ministeren bedes herunder
gøre rede for, hvorfor der for alvorligt syge spiseforstyrrede i grad 3 til 5 ikke
kan sættes X i DAGbehandling, men kun i feltet ambulant. Finder ministeren,
at det en fejl eller er det en ny metode til at omgå det udvidede frie sygehus-
valg?”
Svar:
Jeg har til besvarelse af spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra Sund-
hedsstyrelsen:
”Indledningsvis skal Sundhedsstyrelsen henvise til, at det driftsmæssige an-
svar for sygehusvæsenet, herunder for sygehusbehandling af spiseforstyrrede
påhviler regionerne.
Regionen har således ansvaret for at tilrettelægge hensigtsmæssige procedu-
rer for modtagelse af henvisninger. Det indebærer også ansvaret for, at det er
muligt for praktiserende læger at kunne aflevere relevante og fyldestgørende
henvisninger fra praksis til sygehus. Henvisende læge har altid mulighed for at
fremsende en begrundet henvisning.
Region Hovedstaden har overfor Sundhedsstyrelsen oplyst, at henvisning af
patienter med spiseforstyrrelser foregår i form af en fri tekst dvs., der anven-
des ikke nogen blanket i forbindelse med den henvisning, der fremsendes til
regionens psykiatriske centralvisitation. Henvisende læge kan således formu-
lere sin henvisning som han/hun ønsker og finder grundlag for. Herudover vil
lægen altid have mulighed for at supplere henvisning med en yderligere skrift-
lig eller evt. mundtlig telefonisk uddybning.
Vedr. den til spørgsmålet vedlagte blanket er det overfor styrelsen oplyst, at
denne af og til har været anvendt af Stolpegården i Region Hovedstaden når
man fra Stolpegården ønskede yderligere oplysninger og uddybning af hen-
visningen fra den praktiserende læge med henblik på, at sikre at patienten
blev visiteret til det relevante behandlingstilbud i forhold til sin sygdom. Det
fremgår bl.a. af blanketten, at der forudsat patientens samtykke kan ske ud-
veksling af oplysninger mellem henviser og behandlingssted.
Region Hovedstaden råder både over ambulant behandling og dagbehandling
for komplicerede spiseforstyrrede i form af regionsfunktioner, godkendt af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Sundhedsstyrelsen. Herudover har regionen også højt specialiseret funktion
for spiseforstyrrelser. Regionen kan således varetage behandlingsopgaven på
alle specialiseringsniveauer afhængig af sværhedsgraden af patientens syg-
dom og vurderingen af patientens behov for behandling.
Vurderingen af patientens behov for behandling, herunder hvilken form for be-
handlingstilbud, der vil være relevant at tilbyde, foretages i sidste ende af den
modtagende afdeling. Såfremt henvisningen og en evt. mundligt eller skriftlig
uddybning giver anledning til tvivl om det rette behandlingstilbud, kan der ske
afklaring heraf f.eks. ved en indledende afklarende samtale med patienten.
Man kan som patient ikke selv bestemme karakteren af det konkrete behand-
lingstilbud, herunder om man bør tilbydes ambulant behandling, dagbehand-
ling eller døgnindlæggelse. Beslutning herom træffes på baggrund af en kon-
kret faglig vurdering af den enkelte patient og af sygdommens karakter og
sværhedsgrad.
Kan patienten ikke få behandling inden for tidsrammen har patienten mulighed
for at benytte det udvidede frie sygehusvalg og vælge den tilbudte samme be-
handling på et aftalesygehus, hvis der findes et sådant på det pågældende
område og specialfunktionsniveau.
Det betyder konkret, at hvis patienten er visiteret til ambulant behandling og
dette ikke kan leveres inden for tidsrammen så kan patienten benytte sit frie
valg til at få ambulant behandling på et aftalesygehus og hvis patienten er visi-
teret til dagbehandling kan patienten benytte sit frie valg til dagbehandling på
aftalesygehus.
Alvorligt syge spiseforstyrrede i såkaldt grad 3-5 (jævnfør SSTs rapport vedr.
spiseforstyrrelser 2005) vil ofte og typisk kunne falde indenfor specialfunktio-
nerne hhv. på regionsfunktionsniveau eller højt specialiseret niveau, og even-
tuelt have behov for dagbehandling eller evt. indlæggelse. Den tabel vedr.
gradsvurdering, som fremgår af nævnte rapport s. 42- 43, kan alene anvendes
som en vejledende støtte vedr. elementer, som bør indgå i en samlet vurde-
ring af tilstandens alvorlighed og kan ikke erstatte en konkret vurdering og/eller
visitation af patienten til et behandlingstilbud.
Finder man som patient, at man ikke har fået et korrekt behandlingstilbud, er
der bl.a. mulighed for at drøfte dette med patientvejledningen i regionen. Fin-
der man, at der er begået f.eks lægelige fejl ved visitationen, har man mulig-
hed for at klage til patientombuddet”.
Jeg henholder mig til Sundhedsstyrelsens udtalelse og vil samtidig fremhæve
vores nyligt indgåede aftale om satspuljen for 2015-218, hvor vi jo netop har
fokus på, at regionerne lever op til deres forpligtelse, for så vidt angår patien-
ternes ret til hurtig udredning og behandling, herunder bruger privat kapacitet
og informerer patienterne herom.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Sarah Bang Refberg