SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om grunden til at ambulanceleder, der er den første redder på skadestedet, ikke bliver efteruddannet som andre indsatsledere, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 21. december 2013stillet følgende spørgsmål nr. 341 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LiselottBlixt (DF).Spørgsmål nr. 341:”Hvad er grunden til at ambulanceleder, der er den første redder på skadeste-det, ikke bliver efteruddannet som andre indsatsledere?”Svar:Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet Sundheds-styrelsen og Danske Regioner om bidrag.Sundhedsstyrelsen har oplyst, at en ambulanceleder i ”Retningslinjer for Ind-satsledelse”, Beredskabsstyrelsen, november 2013, defineres som lederen afambulanceindsatsen i et indsatsområde. Funktionen varetages normalt af am-bulancebehandleren på den første ambulance eller af assistenten på akutlæ-gebilen. Funktionen kan overtages af en udsendt leder fra ambulancetjene-sten.Ambulancebehandlere og ambulanceassistenter får i forbindelse med deresuddannelse kendskab til organisering og praktisk håndtering på skadestederog i indsatsområder, og kan derfor løse den primære opgave som ambulance-leder, jf. ovenfor.Danske Regioner har supplerende oplyst, at ambulancebehandlere og para-medicinere i forbindelse med deres uddannelse får kompetencer indenfor om-råderne vurdering, prioritering og håndtering af skadesituation, kommunikati-on, dokumentation og samarbejde samt ledelse. Derfor kan disse løse denprimære opgave som ambulanceleder - indtil der er en Indsatsleder Sund-hed/Koordinerende læge til stede i de tilfælde, hvor dette er påkrævet.Sundhedsstyrelsen bemærker, at en ambulanceleder ikke er en del af indsats-ledelsen på et skadested.Sundhedsstyrelsen oplyser videre, at ifølge ”Retningslinjer for Indsatsledelse”vil der ved større ulykker blive etableret en indsatsledelse. I indsatsledelsenindgår lederne af de beredskaber, som har specifikke indsatsmæssige opga-ver i forbindelse med den konkrete hændelse. Grundstammen i indsatsledel-sen udgøres af de tre overordnede ledere, dvs. Indsatsleder Politi (ISL PO),Indsatsleder Redningsberedskab (ISL RB) og Indsatsleder Sundhed/Koor-dinerede læge (ISL Sund/KOOL). Personer fra de respektive myndigheder, derskal kunne varetage funktionen som indsatsleder, er uddannet dels i egen sek-tor, men gennemgår også en fælles, tværfaglig indsatslederuddannelse, somer omfattende og krævende, og som afsluttes med en eksamen.

Alle udsendte enheder fra regionen, herunder ambulancetjenesten, refererer tilISL Sund/KOOL.I ”Retningslinjer for indsatsledelse” er desuden noteret følgende: ”Indtil KOOLer fremme, varetages de præhospitale opgaver af lægen på første akutlæge-bil, lægen på akutlægehelikopteren eller ambulancelederen. Denne foretager isamråd med ISL PO og ISL RB en foreløbig vurdering af behandlingsbehovetog igangsætter den præhospitale indsats.”Sundhedsstyrelsen oplyser, at årsagen til, at ambulancelederen er nævnt her,er en praktisk foranstaltning især møntet på områder i landet, hvor de geogra-fiske forhold er således, at det kan forekomme, at ambulancer ankommer tilindsatsområdet før ISL Sund/KOOL. Derved kan en indsats indledes udenunødigt ophold. Det skal tilføjes, at det tidsrum, hvori en ambulanceleder even-tuelt vil komme til at varetage opgaver på vegne af ISL Sund/KOOL, vil væreaf kort varighed, idet samtlige regioner dels har en eller flere akutlægebiler,suppleret af akutlægehelikopterne; dels har tilstrækkeligt af særligt uddannedeISL Sund/KOOL. Det må derfor antages at være yderst sjældent, at en ambu-lanceleder vil komme til at varetage opgaver på vegne af ISL Sund/KOOL.Sundhedsstyrelsen oplyser, at der i forbindelse med indsatsledelsens samar-bejde, koordination og organisering er behov for hurtigt at kunne tage beslut-ninger. Disse beslutninger bygger på den enkelte indsatsleders forståelse afsituationen og tolkning af hændelserne – kombineret med viden og erfaring omhandlemønstre fra lignende situationer – samt konkrete overvejelser i den ak-tuelle situation. I de fælles beslutninger er det vigtigt, at indsatslederne delerderes situationsopfattelse og overvejelser med hinanden. En ambulancebe-handlers kompetence og myndighedsrolle er ikke den samme som en indsats-lederuddannet akutlæges. Dette betyder også, at såfremt en ambulanceleder ien periode varetager opgaver på vegne af ISL Sund/KOOL må alle beslutnin-ger, der går udover den pågældendes vanlige kompetence, forelægges regio-nens ansvarlige AMK-læge på AMK-vagtcentralen via radio/telefon.Sundhedsstyrelsen konkluderer på baggrund af ovenstående, at enhver ambu-lancebehandler i teorien kan komme ud for at skulle fungere som ambulance-leder i et indsatsområde, men da det i henhold til ovenstående vil være sjæl-dent, at ambulancelederen skal varetage opgaver på vegne af ISLSund/KOOL, og da indsatslederuddannelse er langvarig og særdeles kræven-de, vil det ikke være hensigtsmæssigt at tilbyde denne uddannelse til ambu-lancepersonale.Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens og Danske Regioners oplysnin-ger.