SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 326: Spm. om argumentationen for, at spondylartritis-sygdomme, som er forstadier til Morbus Bechterew (rygsøjlegigt) ikke er omfattet af diagnoselisten i vejledningen for vederlagsfri fysioterapi og dermed ikke giver adgang til vederlagsfri fysioterapi, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 17. december 2013stillet følgende spørgsmål nr. 326 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønskefra Hans Christian Schmidt (V).Spørgsmål nr. 326:”De spondylartritis-sygdomme, som er defineret som forstadier til MorbusBechterew fremgår IKKE af den diagnoseliste, som danner udgangspunkt fortildelingen af vederlagsfri fysioterapi. Der er imidlertid klar evidens for, atsymptomer og smertebillede for forstadiesygdomme er de samme som forMorbus Bechterew. Se f.eks. Journal: Arthritis & Rheumatism (2013 Mar;65(3):543-51) og Journal: Arthritis Care & Research (2012 Sep; 64 (9): 1415-22.). Det er ligeledes veldokumenteret, at tidlig behandling med fysioterapi erafgørende for, at patienterne kan opretholde en normal hverdag – og f.eks.passe et arbejde. Fysioterapi betyder samtidig, at patienterne kan minimere el-ler helt undgå den smertestillende gigtmedicin kendt som NSAID-lægemidler.Forbruget af disse lægemidler har gennem længere tid været stærkt kritiseret ibl.a. Politiken(http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2155530/motion-er-dobbelt-saa-effektivt-som-gigtmedicin/).Spondylartritis-sygdomme, som er forstadier til Morbus Bechterew, er funkti-onsnedsættende, progressive sygdomme, hvilket er et kriterium for vederlags-fri fysioterapi. Med udgangspunkt i dette – og i forlængelse af ministerens svarpå SUU alm. del - spørgsmål 183 - bedes ministeren redegøre for argumenta-tionen for, at spondylartritis-sygdomme, som er forstadier til Morbus Bechte-rew (rygsøjlegigt) ikke er omfattet af diagnoselisten i vejledningen for veder-lagsfri fysioterapi og dermed ikke giver adgang til vederlagsfri fysioterapi.”Svar:Jeg har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmodet om bidrag fraSundhedsstyrelsen:”Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har bedt om en uddybning af om desymptomer, som forstadiesygdommene har (og som ifølge spørgeren er desamme som for Morbus Bechterew), medfører funktionsnedsættelse jf. Sund-hedsstyrelsens kriterier for funktionsnedsættelse i vejledningen om vederlags-fri fysioterapi. Sundhedsstyrelsen har indhentet sagkyndig bistand til besvarel-se af spørgsmålene. Indledningsvis skal det præciseres, at rygsøjlegigt ogSpA (Spondylitis Ankylopoietica) og Morbus Bechterew (M45.9) er betegnel-sen for den samme sygdom. SpA sygdom indgår i gruppen af aksiale spondy-lartritter. De andre sygdomme i gruppen er:

Reaktiv artrit M02.3, M02.8 og M02.9Psoriatisk ledsygdom M07Ledsygdom ved inflammatoriske tarmsygdomme: Colitis Ulcerosa K51 ogMorbus Crohn K50.Når der tales om forstadier til sygdom, er udgangspunktet i reglen, at der enkendt og direkte sammenhæng mellem bestemte symptomer/tilstande og engiven sygdom. I spørgsmålet tales der om forstadier til SpA, uden at forstadi-erne er beskrevet. Det forekommer uklart, om der evt. tænkes på symptomer,som patienter kan have, før man er i stand til at stille en diagnose på syg-dommen. Hvis der med forstadier til rygsøjlegigt menes Modic forandringer,som kan identificeres på MR-scanning, er der ikke belæg for, at disse Modicforandringer kan betegnes som forstadier til rygsøjlegigt. De fleste som harModic forandringer har lændesmerter, men Modic forandringer ses også hospersoner uden lændesmerter.Spørgeren skriver, at spondylartrit sygdomme er forstadier til Morbus Bechte-rew. Dette er ikke korrekt. Der er ikke belæg for, at alle de sygdomme, der hø-rer til gruppen af aksiale spondylartritter, ender med at udvikle sig til MorbusBechterew, ej heller, at fysioterapi og træning kan forebygge, at sygdommenopstår. Fysioterapi, træning og medikamentel smertebehandling er centraleelementer i behandlingen af patienter med sygdomme i den omtalte sygdoms-gruppe. Imidlertid er effekten af indsatserne symptomlindrende, og effekterneaf behandling er generelt sparsomt undersøgte.Der er nogle fællestræk på tværs af alle sygdommene i gruppen af aksialespondylartritter så som rygsmerter og nedsat bevægelighed, men der kan væ-re stor variation, både i sværhedsgrad og omfang af ledpåvirkning og smerter.Nogle patienter behandles med biologiske lægemidler (TNF-alfa hæmmere)med god effekt. Imidlertid er der ingen dokumentation for, at fysioterapi kanhindre sygdommen i at opstå.Kriterierne for at få adgang til vederlagsfri fysioterapi er dels nogle udvalgtesygdomme som er i diagnoselisten i Sundhedsstyrelsens vejledning (2008),hvoraf nogle er progressive. Der skal således være etableret en diagnose,som er indenfor diagnoselistens rammer, før man har adgang til vederlagsfrifysioterapi. Herudover skal patienter med de omtalte sygdomme også havefunktionsnedsættelser. Ordningen om vederlagsfri fysioterapi blev i sin tidetableret til personer med omfattende funktionsnedsættelser og ved ændrin-gen i 2008 blev ordningen udvidet til at omfatte personer med progressivesygdomme, uden at der er et svært fysisk handicap. Med de nuværende reglerer det ikke tilstrækkeligt at have den korrekte diagnose jf. diagnoselisten, mender skal derudover foreligge en manifest funktionsnedsættelse, som er ud-gangspunktet for at vurdere behovet for fysioterapibehandling, og som er gen-standen for træning af funktionsnedsættelser.Sundhedsstyrelsen er ikke i stand til at besvare spørgsmålet, om symptomer-ne ved forstadiesygdommene er de samme som for Morbus Bechterew. Hvisder menes, at de øvrige sygdomme i gruppen af aksiale spondylartritter udgørforstadierne, hvilket Sundhedsstyrelsen ikke er enig i, vil patienterne som harde sygdomme som indgår i gruppen af aksiale spondylartritter, have smertersom fællestræk. Ligeledes vil der være ledpåvirkninger i forskelligt omfang og

funktionsnedsættelser, som kan gøres til genstand for fysioterapibehandlingog træning i det hele taget. Der er tale om inflammatoriske sygdomme, hvorsygdomsmekanismen ser ud til at være relateret til immunsystemet. Forskelli-ge sygdomme giver nogenlunde ens symptomer, her ledpåvirkning og smerter,og behandlingsstrategierne retter sig mod symptomerne. På nuværende tids-punkt er der ikke nogen kendt behandling, der kan forhindre at Morbus Bech-terew i at opstå, ej heller findes der behandlinger, som kan kurere selve syg-dommen. Generelt er prognosen for patienter med Morbus Bechterew dårlig,med alvorlige følger med hensyn til funktionsevnen og livskvalitet.For god ordens skyld skal det nævnes, at der udover Morbus Bechterew er enanden diagnose i samme sygdomsgruppe, som giver adgang til vederlagsfrifysioterapi, nemlig Psoriasis artrit.”Jeg henholder mig til styrelsens bidrag og kan i forlængelse heraf understrege,at både Sundhedsstyrelsen i nærværende svar, og jeg i mit svar på SUU 183alm. del påpeger, at det ved indførslen af den vederlagsfri fysioterapiordningvar et kriterie for at være omfattet af ordningen om vederlagsfri fysioterapi, atder er konstateret en funktionsnedsættelse i form af svært fysisk handicap.Med udvidelsen af ordningen i 2008 kom ordningen til også at omfatte perso-ner med progressive sygdomme uden svært fysisk handicap. Også til dennegruppe stilles krav om funktionsnedsættelse. En eventuel korrekt diagnose jf.diagnoselisten er altså ikke alene tilstrækkelig til at blive omfattet af ordningen.Der skal også være konstateret en manifest funktionsnedsættelse, som er ud-gangspunktet for at vurdere behovet for fysioterapibehandling, og som er gen-standen for træning af funktionsnedsættelser.