SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 316: Spm. om at kommentere konklusionerne i KORA rapporten Social- og sundhedsassistenter på hospitaler, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 13. december stilletfølgende spørgsmål nr. 316 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares.Spørgsmål nr. 316:”Ministeren bedes kommentere konklusionerne i KORA rapporten ”Social- ogsundhedsassistenter på hospitaler, udbredelse, arbejdsopgaver og arbejdsde-ling (jf. SUU alm. del – bilag 190), herunder især de stor regionale forskelle ifaggruppens andel af plejepersonalet. Hvilke overvejelser giver konklusionerneministeren anledning til?”Svar:Jeg mener, vi skal tilrettelægge vores sundhedsvæsen, så vi sikrer borgerneden bedst mulige behandling. En forudsætning herfor er naturligvis dygtigemedarbejdere og en hensigtsmæssig planlægning af arbejdsopgaver og med-arbejdersammensætning. Sundhedsvæsenet er hele tiden under udvikling ogvi skal derfor også sikre en fleksibel opgavevaretagelse, hvor de sundhedsfag-lige kompetencer, der er til rådighed, udnyttes bedst muligt. Det betyder også,at kompetencerne efter min opfattelse skal flytte med, hvis opgaverne ændrersig eller mere hensigtsmæssigt håndteres og tilrettelægges anderledes medblik for kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse, samt en løbende kompetence-udvikling af personalet.Den i spørgsmålet omtalte rapport fra KORA fra november 2013 viser en ræk-ke forskelle i medarbejdersammensætningen mellem regioner og sygehusemed fokus på andelen af social- og sundhedsassistenter og beskriver bl.a. etfald i antallet af SOSU-assistenter på sygehusene siden 2010.Jeg er optaget af, at alle sundhedsvæsenets faggrupper, herunder social- ogsundhedsassistenter, kan anvende deres kompetencer til gavn for patienterne.Derfor skal der naturligvis hele tiden være opmærksomhed på, hvordan opga-verne mellem faggrupper fordeles mest hensigtsmæssigt, og hvordan manunderstøtter en hensigtsmæssig opgaveglidning mellem faggrupperne. Detgælder i høj grad også i forhold til gruppen af SOSU-assistenter, som der herer fokus på. Det er vigtigt, at opgaverne løses på lavest effektive omkost-ningsniveau, og at der på de forskellige afdelinger på sygehusene er fokus på,at fordele opgaver efter kompetencer ikke titler eller faggrupper.SOSU-assistenterne har uden tvivl en række vigtige kompetencer at tilbyde,og der bør naturligvis kontinuerligt fokus på, hvordan man får disse mere i spil,når opgaverne ændrer sig.

Den skitserede udvikling blandt SOSU-assistenter på sygehusene bør eftermin opfattelse også ses i lyset af udviklingen bl.a. i opgavevaretagelsen mel-lem kommuner og regioner.Sundhedsvæsenet har været og er inde i en udvikling, der bl.a. omfatter korte-re og mere effektive indlæggelser, øget ambulant behandling og nye mulighe-der for behandling og pleje udenfor sygehus, fx pga. telemedicin. Der er bl.a.på denne baggrund og i forlængelse af kommunalreformen sket en udbygningaf de nære sundhedstilbud. Den udvikling kan være en af forklaringerne på, atantallet af SOSU-assistenter ansat i kommunerne er steget med mere end 30pct. siden 2007, ifølge kommunerne.Når det kommer til den konkrete medarbejdersammensætning på et sygehus,er det regionerne og sygehusledelsens ansvar at sikre den sammensætning afkompetencer, der kan skabe den bedst mulige behandling af patienterne pålandets sygehuse. Jeg finder det vigtigt, at regioner og sygehuse sikrer atsundhedspersonalets samlede kompetencer bringes rigtigt i spil, og at opga-verne fordeles fagligt og kvalitetsmæssigt hensigtsmæssigt mellem de forskel-lige faggrupper, så det afspejler behovene i et dynamisk sundhedsvæsen.Derfor skal der naturligvis kontinuerligt fokus på, hvordan fx kompetencerneblandt SOSU-assistenterne kommer i spil og udvikles, så de bedst understøt-ter behovene i sundhedsvæsenet.