SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om, hvilke initiativer ministeren vil tage for at sidestille psykisk syge med somatiske patienter, til ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 4. oktober 2013 stil-let følgende spørgsmål nr. 23 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra LiselottBlixt (DF).Spørgsmål nr. 23:’’Hvilke initiativer vil ministeren tage for at ligestille psykisk syge med somati-ske patienter, når det drejer sig om økonomisk hjælp til tandbehandling? Jf. atpersoner med mundtørhed, der skyldes psykofarmaka, ikke får samme hjælpsom kræftpatienter eller folk med Sjøgrens syndrom, der også giver mundtør-hed.”Svar:Jeg har forelagt spørgsmålet for Sundhedsstyrelsen, der har udtalt følgende:”Nedsat spytsekretion og den deraf følgende øget kariesrisiko kan, om end ivarierende grad, observeres hos flere grupper af patienter. Der kan her væretale om patienter der indtager visse former for medicin (psykofarmaka, antihi-staminer, diuretika, antihypertensiva) samt patienter med autoimmune syg-domme (Sjögrens syndrom, reumatoid artrit, sarkoidose), defekter i immunap-paratet (AIDS), hormonale sygdomme (DM), neurologiske lidelser (Parkinsonssyge), eksokrine kirtelsygdomme (cystisk fibrose), psykogene tilstande (de-pression, angst, stress) og andre tilstande (hypertension, dehydrering, senildemens). Sundhedsstyrelsen skal her bemærke, at på grund af kariesproces-sens multifaktorielle natur, findes der ikke nogen simpel test, hvormed mankan forudsige et individs cariesaktivitet. Således findes der ikke et grænse-værdi for spytsekretionen, der umiddelbart kan definere hvem der er kariesrisi-kopatienter.Op imod 460.000 personer i Danmark er i primærsektoren i behandling medpsykofarmakai. Det drejer sig om såvel antipsykotiske midler som angstdæm-pende og beroligende midler samt sovemidler. Hertil kommer den gruppe afpatienter med psykiske lidelser der behandles i sygehussektoren. Den samle-de persongruppe, der indtager psykofarmaka, er således langt større end dengruppe af personer med alvorlige psykiatriske sygdomme, der af Amtstandple-jeudvalget blev skønnet til at udgøre 40.000 - 50.000ii.Mundtørhed er en generel bivirkning ved indtagelse af psykofarmaka. Hertilskal bemærkes at polyfarmaci (indtagelse af flere lægemidler samtidigt) kanfremkalde mundtørhed uafhængigt af om de enkelte lægemidler selvstændigtfremkalder mundtørhed. Graden af mundtørhed er dog meget varierende ogafhænger af præparat, dosis, varighed af indgift og antal medikamenter i kom-bination. Som udgangspunkt er nedsat spytsekretion, ændret spytsammen-

sætning og/eller ændringer i mundhulens mikroflora risikofaktorer for udviklingaf sygdomme i tænder (karies), og mundslimhinde (især svampeinfektioner).Personer med psykiske lidelser der kan udnytte det almindelige tandplejetilbudkan ved nedsat spytsekretion og karies aktivitet som følge af medikamentelbehandling undergå individuelt tilpasset forebyggelse og behandling underoverenskomstens ydelser.Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at tidligere undersøgelser af sindslidende per-soner har påvist en øget forekomst af ubehandlede tandsygdomme og en for-øget tandsygdomserfaringiii. Disse forhold kan til dels relateres til bivirkningerved den psykofarmakologiske behandling men kan ligeledes relateres til denpsykiatriske lidelse udtrykt ved en uhensigtsmæssig tandsundhedsadfærd iform af en uregelmæssig mundhygiejne og uregelmæssige tandlægebesøg.Undersøgelser har blandt andet vist, at mere end en tredjedel af hjemmebo-ende, psykiatriske patienter ikke går regelmæssigt til tandlæge. Særligt patien-ter med hyppige indlæggelser forsømmer regelmæssige tandlægebesøg -formodentlig på grund af den stadige pendling i behandlingssystemet. Psykia-triske patienters mangelfulde tandlægebesøgsvaner er relateret til varighedenaf sindslidelsen, således at patienter med en langvarig sindslidelse mindrehyppigt søger tandlæge på eget initiativ. Endvidere har personkredsen særligeproblemer af odontologisk og kooperationsmæssig art.Med ændringen af lov om tandpleje blev der derfor i 2001 – på grundlag afamtstandplejeudvalgets arbejde - etableret et tandplejetilbud til blandt andetsindslidende personer, jf. lovens § 6a. Ordningen der nu indgår i sundhedslo-ven er ensbetydende med, at sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl.der ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud får et opsøgende, regel-mæssigt forebyggende og behandlende tandplejetilbud (specialtandpleje).Sundhedsstyrelsen har i sin vejledning præciseret, at især patienter med lang-varige psykiatriske lidelser vil have et svingende funktionsniveau og derfor iperioder være utilgængelige for tandpleje. Det er derfor ikke mindst over fordenne gruppe vigtigt, at tilbuddet er opsøgende, og at patienten regelmæssigttilbydes tandpleje, som så kan ydes, når vedkommende er parat til at modtagedenne.Kommunalbestyrelsen kan beslutte, hvorvidt specialtandplejen skal være ve-derlagsfri for modtagerne, eller om der skal være medbetaling. Ved medbeta-ling kan der maksimalt afkræves en betaling på 1.745 kr. årligt. Specialtand-plejen er indført blandt andet med det formål, i videst mulige omfang behand-lingsmæssigt og økonomisk, at sidestille specialtandplejens patientgruppermed den øvrige befolkning. Den egenbetaling, kommunalbestyrelsen kan op-kræve, svarer derfor til den gennemsnitlige egenbetaling i voksentandplejen.Der vil være mulighed for at få tilskud til dækning af egenbetaling efter social-og pensionslovgivningen, det vil sige efter konkret trangsvurdering. EfterSundhedsstyrelsens opfattelse er der således med specialtandplejen etablereten ordning, der tilgodeser det forøgede tandplejebehov, der eksisterer hosgruppen af personer med psykiske lidelser.”Jeg kan henholde mig til denne udtalelse, idet jeg hæfter mig ved, at der ifølgeSundhedsstyrelsen ikke findes en grænseværdi for spytsekretionen, der umid-delbart kan definere, hvem der er i risiko for at udvikle karies. Jeg hæfter mig

desuden ved, at undersøgelser af sindslidende personer har påvist, at en øgetforekomst af ubehandlede tandsygdomme og en forøget tandsygdomserfaringhos sindslidende ikke udelukkende kan relateres til behandlingen med psyko-farmaka men også kan henføres til den psykiatriske lidelse udtrykt ved enuhensigtsmæssig tandsundhedsadfærd i form af en uregelmæssig mundhygi-ejne og uregelmæssige tandlægebesøg. Endelig hæfter jeg mig ved Sund-hedsstyrelsens vurdering af, at der med specialtandplejen i kommunerne eretableret en ordning, der - for den gruppe af de psykisk syge, der ikke er istand til at benytte de almindelige tandplejetilbud - tilgodeser deres forøgedetandplejebehov.