SUU, Alm.del - 2013-14 - Endeligt svar på spørgsmål 182: Spm. om at det vil være rimeligt og fornuftigt at tilbyde vederlagsfri fysioterapi til patienter med forstadier til rygsøjlegigt, tiol ministeren for sundhed og forebyggelse

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 13. november 2013stillet følgende spørgsmål nr. 182 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra HansChristian Schmidt (V).Spørgsmål nr. 182:”Blandt spondylartritis-sygdomme er det i dag kun Morbus Bechterew (rygsøj-legigt), som giver adgang til vederlagsfri fysioterapi. De øvrige spondylartritis-sygdomme er forstadier til rygsøjlegigt, men har præcis det samme sygdoms-billede, både hvad angår smerter og funktionsnedsættelse. Tidlig behandlingmed fysioterapi er afgørende for, at patienterne kan opretholde en normalhverdag og f.eks. passe et arbejde. Patienterne kan gå med forstadier i op til10 år, inden de kan blive diagnosticeret med rygsøjlegigt og få adgang til ve-derlagsfri fysioterapi. Er ministeren enig i, at det vil være rimeligt og fornuftigtat tilbyde vederlagsfri fysioterapi til patienter med forstadier til rygsøjlegigt ogderved forebygge, at disse patienter udvikler en egentlig rygsøjlegigt?”Svar:Jeg har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmodet om bidrag fraSundhedsstyrelsen:”Sundhedsstyrelsen har indhentet sagkyndig bistand til besvarelse af spørgs-målene. Indledningsvis skal det præciseres, at rygsøjlegigt og SpA (Spondyli-tis Ankylopoietica) og Morbus Bechterew (M45.9) er betegnelser for den sam-me sygdom. SpAsygdom indgår i gruppen af aksiale spondylartritter. De andresygdomme i gruppen er:Reaktiv artrit M02.3, M02.8 og M02.9Psoriatisk ledsygdom M07Ledsygdom ved inflammatoriske tarmsygdomme: Colitis Ulcerosa K51 ogMorbus Crohn K50.Morbus Bechterew er en sygdom med et fremadskridende (progressivt) forløb.Dvs. at selve sygdommens naturhistorie gør, at sygdommen forværres og atpatienternes funktionsevne påvirkes tiltagende over tid. Der er meget, der ty-der på, at forværringen eller progressionen i sygdommen sker inden for deførste 10 år efter at sygdommen er brudt frem. Forskellen på Morbus Bechte-rew og de andre sygdomme i gruppen af aksiale spondylartritter er, at der altider påvirkning af rygsøjlens led og bevægeligheden i rygsøjlen, mens det fornogle af de andre sygdommes vedkommende ikke altid er tilfældet. Her kander ofte ses andre ledpåvirkninger f.eks. i fingre, hænder, albuer, tæer, fodledog andre led. Sygdommen Morbus Bechterew udvikler sig over tid ved, at ryg-

søjlens bevægelighed fra nakke til lænd reduceres, og nogle patienter bliverhelt ubevægelige og stive i leddene. Alle patienter med Morbus Bechterew hardesuden påvirkning af bækkenleddene (sacroiliitis), mens dette ikke nødven-digvis er gældende for patienter med andre sygdomme i sygdomsgruppen.Det estimeres, at forekomsten af rygsøjlegigt/Morbus Bechterew er 100-200pr. 100.000 i befolkningen, dvs., at der i Danmark estimeres at være ca. 1500-3000 personer med diagnosen Morbus Bechterew. Sundhedsstyrelsen kan op-lyse, at 1830 patienter med diagnosen Morbus Bechterew fik vederlagsfri fy-sioterapi i 2012. Forekomsten af personer med de andre sygdomme i gruppenaf aksiale spondylartritter estimeres til at være ca. 50.000 i Danmark, men tal-let er usikkert og i alle grupperne vil der være stor variation inden for hver di-agnose med hensyn til sygdommens sværhedsgrad samt følgerne af syg-dommen i form af smerter og funktionsnedsættelser. Af disse er patienter medpsoriatisk gigt omfatter af ordningen om vederlagsfri fysioterapi, hvoraf 1471patienter fik vederlagsfri fysioterapi i 2012.Sundhedsstyrelsen har læst spørgsmålet sådan, at der lægges til grund, at al-le de sygdomme som er i sygdomsgruppen aksiale spondylartritter er forstadi-er til Morbus Bechterew. Det er det uklart, hvad der tales om, når der tales omforstadier til sygdommen rygsøjlegigt, men det er ikke korrekt, som det ansfø-res, at disse sygdomme er at regne som forstadier til Morbus Bechterew. Hvisder med forstadier til rygsøjlegigt menes Modic forandringer, som kan identifi-ceres på MR-scanning, er der ikke belæg for, at disse Modic forandringer kanbetegnes som forstadier til rygsøjlegigt. Det er usikkert, hvad årsagen til Modicforandringer er, ligesom det er usikkert hvordan disse skal behandles, da deses både hos patienter med betydelige lændesmerter, men også kan ses hospatienter uden lændesmerter.Der er ikke belæg for, at de sygdomme der hører til gruppen af aksiale spon-dylartritter ender med at udvikle sig til sygdommen rygsøjlegigt/Morbus Bech-terew, ej heller at fysioterapi og træning kan forebygge, at sygdommen opstår.Fysioterapi, træning og medikamentel smertebehandling er centrale elementeri behandlingen af patienter med sygdomme i den omtalte sygdomsgruppe. Deter korrekt, at sygdomsbilledet og funktionsnedsættelserne ligner hinanden,hvor smerter og nedsat bevægelighed i rygsøjlen og i bækkenleddene er typi-ske, men der kan også være ledpåvirkning i andre led i kroppen som tidligerenævnt. Udover de nævnte behandlingsformer med fysioterapibehandling ogsmertestillende medikamentel behandling, behandles nogle patienter med bio-logiske lægemidler (TNF-alfa hæmmere=Tumor Nekrose Faktor) med goderesultater. Behandling med TNF-alfa hæmmere blokerer funktionen af protei-net TNF-alfa, hvorved patienterne får færre smerter og bevægeligheden i ryg-søjlen og i bækkenet bedres. Imidlertid er denne behandling ikke tilstrækkeligtil at forhindre sygdomsprocessen, og over tid ses forandringer i knoglernesom medfører stivhed og nedsat bevægelighed i leddene. Der er ingen doku-mentation for, at fysioterapi og/eller træning kan hindre sygdommen i at opstå,ligesom der er sparsom dokumentation for den fysioterapibehandling der givestil patientgruppen.Der foreligger nogle undersøgelser som viser, at træning og i nogen grad træ-ning i varmtvandsbassin mindsker smerter og øger livskvaliteten. I et cochranereview konkluderes, at selvtræning er bedre end ingen træning (målt i forhold

til smerter, fysisk formåen og patienternes egen vurdering af deres tilstand); attræning på hold er bedre end selvtræning og at holdtræning sammen medbassintræning er bedst. De foreliggende studier er af god kvalitet og træningenvaretages af fysioterapeuter. Det skal præciseres, at undersøgelsesgruppen erpatienter, som har verificerede diagnoser. Det er væsentligt at iværksætte fy-sioterapibehandling og træning til patienter med Ankyloserende Spondyli-tis/Morbus Bechterew med det formål at bevare bevægeligheden så længesom muligt og at smertelindre.Afslutningsvis skal Sundhedsstyrelsen bemærke, at der er en del antagelserom, at fysioterapi og træning kan forhale funktionsnedsættelser i at opstå. Detvar for så vidt rationalet og argumentationen bagved udvidelse af ordningenom vederlagsfri fysioterapi, at man i 2008 udvidede ordningen til også at om-fatte patienter som ikke havde svært fysisk handicap, men havde en progres-siv sygdom. Imidlertid er der et udestående med hensyn til videnskabelig do-kumentation af, om dette er korrekt. Der er mangel på gode studier, som kanbelyse om og hvilke typer af indsatser, der kan have positiv effekt på den sam-lede funktionsevne hos patienter med sygdomme som har progressivt forløb.At der ikke findes solid videnskabelig dokumentation for effekten af fysiotera-pibehandling og træning er ikke nødvendigvis et udtryk for, at det ikke gavner,men snarere, at der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation og studier derkan levere den nødvendige viden.”Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens bidrag.