Bidrag til besvarelse af SUU alm. del – spm. 1179 af 2. oktober 2014
Özlem Sara Cekic (SF)
Spørgsmål 1179
Kan ministeren give et overblik over udviklingen i anvendelsen af tvang over- for børn
de seneste 5 år, opdelt på aldersgrupperne: 0-7 år, 8-14 år og 15-18 år, herunder i hvor
stor en andel der har været forældresamtykke, og hvor stor en del der er sket uden
forældresamtykke? Tallene for de forskellige aldersgrupper bedes desuden opdelt på
regioner.
Den ønskede opgørelse er foretaget for perioden 2009-2013 på baggrund af Register over
tvang i psykiatrien, jf. tabellen i vedlagte excel-fil.
Der er opgjort både antal personer berørt af tvang og antal påbegyndte
tvangsforanstaltninger.
Af fortrolighedshensyn er tabellen diskretioneret ved at samtlige celler med mindre end 5
observationer er erstattet af *.
Metodebeskrivelse af opgørelsen fremgår nedenfor.
22. oktober 2014
Sundhedsdokumentation
Sektor for National
Sundhedsdokumentation og
Forskning
EMNJ, MEKP
Sag: 14/23486
Metode
Berørte er defineret som antal unikke personer, der i årets løb er udsat for
tvangsforanstaltning.
Antal påbegyndte er defineret som det samlede antal tvangsforanstaltninger med start dato i
perioden, og her kan samme person optræde flere gange.
Antal af påbegyndte og berørte omfatter al tvang eller nærmere bestemt de fire
hovedgrupper: frihedsberøvelse, tvangsbehandling, fiksering- og fysiskmagtanvendelse og
beskyttelsesforanstaltning.
Alder er beregnet ved starttidspunkt for tvang.
Aldersgruppen 15-18 år inkluderer til og med hele syttende år.
I alle kategorier, hvor der er mindre end fem observationer, er selve tallet skjult pga.
fortrolighedshensyn. Tvang i psykiatrien er et meget følsomt område, og det er derfor blevet
besluttet at benytte denne afgrænsning i offentliggørelsen af data.
Da der er flere aldersgrupper, flere regioner og flere kategorier (med/uden forældresamtykke)
er dette udtræk ikke lig antal unikke personer under 18 år, som har været udsat for en
tvangsforanstaltning (der kan være gengangere på tværs af aldersgrupper, behandlingsregion
og kategori). Det betyder, at opgørelsen for hele landet ikke nødvendigvis udgør summen på
tværs af regionerne – da samme person kan være blevet behandlet i flere regioner.