PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 31. oktober 2014

Enhed: Sundhedsjura og læ-

gemiddelpolitik

Sagsbeh.: SUMHBJ

Sags nr.: 1405729

Dok nr.: 1562962

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 2. oktober 2014 stil-

let følgende spørgsmål 1178 (alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-

gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sa-

ra Cekic (SF).

Spørgsmål 1178:

’’Vil ministeren oplyse, om man kan fungere som lægekonsulent i førtidspensi-

onssager eller i rehabiliteringsteams, hvis man samtidig har biindtægter fra

medicinalindustrien?”

Svar:

Læger, der både arbejder med lægefaglige opgaver i offentlig forvaltning og

samtidig er tilknyttet medicinalindustrien, er omfattet af flere regelsæt, der kan

sikre deres habilitet.

Generelt er lægers ansættelsesforhold i en offentlig forvaltning omfattet af for-

valtningslovens habilitetsregler. Det betyder, at det er den pågældende for-

valtnings ansvar at sikre, at de personer, der udfører opgaver for forvaltningen,

ikke er inhabile i forhold til den konkrete opgavevaretagelse.

For så vidt angår lægekonsulenters arbejde med førtidspensionssager og i re-

habiliteringsteams har Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Forhold og Beskæftigelsesministeriet oplyst følgende:

”Det fremgår af § 19 stk. 3, i lov om social pension, at kommunen ved behand-

lingen af sager om førtidspension alene kan benytte sundhedsfaglig rådgivning

fra regionens kliniske funktion.

Bestemmelsen blev indsat i pensionsloven i forbindelse med reformen af før-

tidspension og fleksjob og indebærer, at kommunerne i forbindelse med be-

handlingen af førtidspensionssager ikke længere kan benytte sig af rådgivning

og vurdering fra egne ansatte lægekonsulenter.

Klinisk funktion yder sundhedsfaglig assistance via en sundhedskoordinator,

der også er regionens repræsentant i rehabiliteringsteamet efter lov om ansva-

ret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med sundhedsfaglig råd-

givning i forhold til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse i sager,

der skal behandles i rehabiliteringsteamet, herunder sager om førtidspension.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

De nærmere regler om sundhedskoordinatorens opgaver er fastsat i bekendt-

gørelse nr. 815 af 27. juni 2014 om kommuners og regioners samarbejde om

sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob,

førtidspension m.v.

Efter reglerne i bekendtgørelsen kan sundhedskoordinatoren ikke foretage un-

dersøgelse eller behandling efter sundhedslovgivningen, men alene yde sund-

hedsfaglig rådgivning.

Det er videre fastsat, at den sundhedskoordinator, der yder sundhedsfaglig

rådgivning i fx en førtidspensionssag, ikke kan yde sundhedsfaglig rådgivning,

hvis pågældende er, eller tidligere har været, borgerens praktiserende læge,

aktuelt behandler eller har behandlet borgeren i sundhedsvæsenet i øvrigt el-

ler varetager andre behandlings-eller genoptræningsopgaver i sundhedsvæ-

senet i forhold til borgeren.

Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Beskæfti-

gelsesministeriet har ikke fastsat yderligere regler om sundhedskoordinators

habilitet og henviser derfor til almindelige forvaltningsretlige habilitetsregler

samt lovgivningen om sundhedspersoners virke, herunder lægers og tandlæ-

gers pligt til at søge om tilladelse til at være tilknyttet en lægemiddelvirksom-

hed, som hører under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.”

Supplerende kan jeg oplyse, at der den 1. november i år træder nye regler i

kraft på sundhedsområdet om lægers samarbejde med medicinalindustrien.

Reglerne indgår i lov nr. 518 af 26. maj 2014 om ændring af bl.a. lægemiddel-

loven, lov om medicinsk udstyr, apotekerloven og sundhedsloven, der fastsæt-

ter nye og ændrede krav til sundhedspersoners samarbejde med lægemiddel-

og medicovirksomheder og specialforretninger med medicinsk udstyr. Desu-

den fastsættes nærmere regulering i en række bekendtgørelser til loven, der

ligeledes træder i kraft den 1. november i år.

Hensigten med den nye regulering er at sikre habiliteten hos læger i klinisk ar-

bejde, således at lægerne er uvildige i deres rådgivning og behandling af pati-

enter med lægemidler.

Med reguleringen indføres først og fremmest krav om, at læger i klinisk arbej-

de ikke må drive eller være knyttet til en lægemiddelvirksomhed uden forud-

gående anmeldelse til eller tilladelse fra Sundhedsstyrelsen. Desuden indføres

krav om, at den enkelte læge skal registrere en række data om sin tilknytning

på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, således at offentligheden har adgang til

at se, hvilke læger, der har samarbejde med lægemiddelindustrien, og hvilke

konkrete virksomheder de samarbejder med. Registrering skal ske, uanset om

lægens arbejde er lønnet eller ulønnet.

Læger i klinisk funktion, læger der fungerer som sundhedskoordinatorer i før-

tidspensionssager, og lægekonsulenter i anden offentlig forvaltning vil være

omfattet af disse nye regler om industrisamarbejde, når de samtidig varetager

klinisk arbejde.

Jeg forventer, at den nye åbenhed om lægers industrisamarbejde bl.a. vil kun-

ne udnyttes af de offentlige forvaltninger, som har tilknyttet lægekonsulenter

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

og sundhedskoordinatorer. Oplysningerne på Sundhedsstyrelsens hjemme-

side vil kunne bidrage til myndighedernes vurdering af konsulenternes konkre-

te habilitet i forhold til deres arbejdsopgaver.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Hanne Bonne Jørgensen