Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 31. oktober 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMHBJ
Sags nr.: 1405729
Dok nr.: 1562962
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 2. oktober 2014 stil-
let følgende spørgsmål 1178 (alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Özlem Sa-
ra Cekic (SF).
Spørgsmål 1178:
’’Vil ministeren oplyse, om man kan fungere som lægekonsulent i førtidspensi-
onssager eller i rehabiliteringsteams, hvis man samtidig har biindtægter fra
medicinalindustrien?”
Svar:
Læger, der både arbejder med lægefaglige opgaver i offentlig forvaltning og
samtidig er tilknyttet medicinalindustrien, er omfattet af flere regelsæt, der kan
sikre deres habilitet.
Generelt er lægers ansættelsesforhold i en offentlig forvaltning omfattet af for-
valtningslovens habilitetsregler. Det betyder, at det er den pågældende for-
valtnings ansvar at sikre, at de personer, der udfører opgaver for forvaltningen,
ikke er inhabile i forhold til den konkrete opgavevaretagelse.
For så vidt angår lægekonsulenters arbejde med førtidspensionssager og i re-
habiliteringsteams har Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold og Beskæftigelsesministeriet oplyst følgende:
”Det fremgår af § 19 stk. 3, i lov om social pension, at kommunen ved behand-
lingen af sager om førtidspension alene kan benytte sundhedsfaglig rådgivning
fra regionens kliniske funktion.
Bestemmelsen blev indsat i pensionsloven i forbindelse med reformen af før-
tidspension og fleksjob og indebærer, at kommunerne i forbindelse med be-
handlingen af førtidspensionssager ikke længere kan benytte sig af rådgivning
og vurdering fra egne ansatte lægekonsulenter.
Klinisk funktion yder sundhedsfaglig assistance via en sundhedskoordinator,
der også er regionens repræsentant i rehabiliteringsteamet efter lov om ansva-
ret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Det er sundhedskoordinatorens opgave at bidrage med sundhedsfaglig råd-
givning i forhold til borgerens muligheder for arbejde eller uddannelse i sager,
der skal behandles i rehabiliteringsteamet, herunder sager om førtidspension.