PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 19. november 2014

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 23. juli 2014 fra Netværket for

Selvmordsramte (NEFOS), jf. SUU alm. del – bilag 573, og herunder redegøre for

eksisterende tilbud for de børn, der er pårørende til mennesker som udfører

selvmordsforsøg. Ministeren bedes desuden oplyse, hvilke muligheder myndig-

hederne hhv. kan og skal benytte sig af i dag for at hjælpe disse børn? Jf. også

henvendelsen af 19. september 2014 fra NEFOS, SUU alm. del – bilag 633.”

Jeg vil gerne slå fast, at børn af selvmordstruede forældre skal have den hjælp,

som de har behov for. Som NEFOS fremhæver i bilagene til spørgsmålet, er der

imidlertid tale om en vanskelig målgruppe at hjælpe dels i kraft af, at det i visse

tilfælde kan være svært at opspore, hvilke børn det drejer sig om, og dels fordi

omstændighederne omkring forælderens problemer kan være meget forskelligar-

tede. Den svære situation, barnet eller den unge står i, relaterer sig således ikke

altid alene til, at forælderen er selvmordstruet men også til de omstændigheder,

der ligger bag.

Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at have fokus på de børn, der har brug for

hjælp på grund af deres forældres problemer, uanset om forælderen er selv-

mordstruet eller ikke. Når forældrene modtager hjælp, er det vigtigt at være op-

mærksom på, at børnene som pårørende også kan have brug for hjælp.

Efter servicelovens § 153 er der en skærpet underretningspligt for fagpersoner,

der i forbindelse med deres offentlige tjeneste får kendskab til eller grund til at

antage, at et barn eller en ung kan have behov for særlig støtte. På den bag-

grund omfatter underretningspligten også bekymring for et barn i forbindelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

med, at forældreren er selvmordstruet eller har forsøgt at begå selvmord. Un-

derretningen skal sendes til barnets eller den unges kommune. Kommunen skal

derefter vurdere underretningen med henblik på, om barnet eller den unge har

behov for særlig støtte. Blandt andet skal kommunen indenfor 24 timer tage

stilling til, om der er behov for at iværksætte akutte foranstaltninger.

Hvis det må antages, at barnet eller den unge kan have brug for særlig støtte,

skal kommunalbestyrelsen lave en børnefaglig undersøgelse af barnets forhold,

jf. servicelovens § 50 og derefter iværksætte foranstaltninger efter § 52. Det kan

blandt andet være familiebehandling eller behandling af barnet eller den unges

problemer, aflastningsordninger, eller anden hjælp, der har til formål at yde råd-

givning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte.

Desuden har kommunerne pr. 1. oktober i år fået bedre muligheder for at iværk-

sætte tidlige og forebyggende indsatser til børn og unge efter ændringer i ser-

vicelovens § 11. Indsatserne kan for eksempel være konsulentbistand, netværks-

eller samtalegrupper eller andre indsatser, der har til formål at forebygge et

barns, en ungs eller familiens vanskeligheder. Der kræves ikke en børnefaglig

undersøgelse for at give hjælp efter de nye bestemmelser om en tidlig og fore-

byggende indsats.

Som NEFOS henviser til i henvendelsen af 23. juli 2014, så har regeringen på

finansloven for 2014-2017 afsat i alt 280 mio. kr. til tidlige og målrettede fore-

byggende indsats i kommunerne over for børn og unge. I det samlede initiativ

indgår indsatser, som blandt andet har til formål at styrke den tidlige opsporing

af børn i en udsat position, så det sikres, at børnene får rettidig og kvalificeret

støtte, inden problemerne vokser sig store. Der er også i initiativet afsat midler

til samarbejde mellem kommuner og frivillige organisationer i forhold til indsat-

ser over for børn og unge fra familier med forskellige typer sociale problemer,

som enten er udsatte eller i risiko for at blive det.

Når børn eller unge har det svært, er det vigtigt, at de har et sted at gå til med

deres bekymringer, og hvor de kan få vejledning og hjælp. Det gælder ikke

mindst i de situationer, hvor det kan være svært for udenforstående voksne at

opdage barnets behov for hjælp. Jeg vil gerne fremhæve, at børn via Børnetele-

fonen kan få gratis og anonym hjælp og rådgivning enten telefonisk, via chat

eller en brevkasse. Videre er Børneportalen en hjemmeside, hvor børn kan blive

guidet til, hvilke andre organisationer, der kan hjælpe - herunder Børnetelefonen,

Livslinjen eller lignende.

Regler og tilbud vedr. børn, der er pårørende til mennesker, som udfører selv-

mordsforsøg, hører til dels også under Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses

ressortområde, hvorfor jeg har bedt om bidrag til brug for besvarelsen.

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse oplyser i den forbindelse følgende:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

”Indledningsvis kan jeg oplyse, at regeringen ønsker, at patienter og pårørende

generelt inddrages mere i sundhedsvæsenet. Det er regeringens holdning, at

borgernes viden, værdier, behov og ressourcer bør langt mere i spil, end det er

tilfældet i dag i det danske sundhedsvæsen.

På den baggrund prioriterer regeringen samlet knap 300 mio. kr. i perioden

2015-2018 til en national strategi for patientinddragelse, som går på tværs af

alle behandlingsområder. Strategien har også fokus på, hvordan pårørende ind-

drages bedst muligt.

Hvad angår eksisterende tilbud til børn, der er pårørende til mennesker, som

udfører selvmordsforsøg, kan generelt oplyses, at alle 5 regioner har centre for

selvmordsforebyggelse i tilknytning til de psykiatriske afdelinger. Centrene tilby-

der et professionelt behandlingstilbud til personer, som enten har svære overve-

jelser om selvmord eller har forsøgt selvmord. Bl.a. tilbydes kortere eller længe-

revarende samtaleforløb. Flere af centrene tilbyder pårørende at deltage ved

disse samtaler. Herudover forestår centrene rådgivning, undervisning og super-

vision til sundhedspersonale og andre, der i deres arbejde kommer i kontakt

med selvmordstruede og deres pårørende.

Regeringen og den øvrige satspuljekreds har med satspuljeaftalen for 2014-

2017 afsat ca. 10 mio. kr. til udvikling af et koncept samt til understøttelse af

kommuners og regioners udarbejdelse af en plan for pårørendeinddragelse, her-

under børn som pårørende. Endvidere er der med den seneste satspuljeaftale for

2015-2018 afsat en pulje på i alt 9,0 mio. kr. til støtte til børn og unge af foræl-

dre med en psykisk lidelse. Med forslaget lægges der op til at tilbyde børn og

unge af psykisk syge forældre systematiske børne- og familiesamtaler i forbin-

delse med forældres ind- og udskrivning i psykiatrien og undervejs i behand-

lingsforløbet. Formålet er at opspore eller helt undgå mistrivsel hos barnet, som

måtte opstå i forbindelse med forældres sygdomsforløb. Det er min forventning,

at projekter, der omhandler støtte til børn af selvmordstruede, vil kunne bevilges

midler fra puljen.

Hvad angår regionernes pligt til at tilbyde hjælp til blandt andre pårørende til

mennesker, som udfører selvmordsforsøg, følger det af psykiatriloven, at syge-

husmyndigheden har pligt til at tilbyde sygehusophold, behandling, pleje og

omsorg, som svarer til god psykiatrisk sygehusstandard, herunder at have poli-

tikker om, hvordan patienter og pårørende inddrages. Jeg kan i den forbindelse

oplyse, at samtlige regioner har udarbejdet bruger- og pårørendepolitikker inden

for psykiatrien.

Det er min forventning, at det øgede fokus på nødvendigheden af bedre patient-

og pårørendeinddragelse vil gavne alle, der kommer i kontakt med sundhedsvæ-

senet, hvad enten det er patienter eller pårørende.

Endelig kan jeg nævne, at der i Folketinget er bred politisk enighed om at fast-

holde et fokus på forebyggelse og behandling af selvmord, hvilket også vil gavne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den gruppe børn, der henvises til i spørgsmålet. Det fokus kan sikres gennem

partnerskaber med deltagelse af civilsamfundet, regionale centre og forskere.

Jeg ser gerne, at partnerskaber indgås og sammensættes af alle med interesse

for og viden på området, hvilket kan skabe en dynamik i opsamling og brug af

viden på området, herunder viden om, hvordan børnene hjælpes bedst muligt.”

Manu Sareen

/ Lise Stidsen Vandahl