Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1414797_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 31. oktober 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSHM
Sags nr.: 1405643
Dok nr.: 1561370
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 2. oktober stillet føl-
gende spørgsmål nr. 1174 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyggel-
se, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt
(DF).
Spørgsmål nr. 1174:
’’Vil ministeren kommentere artiklen "Psykisk syge ledige har ikke råd til medi-
cin”, der blev bragt i de hjemløses blad ”Hus Forbi”, den 9. september 2014. ”
Svar:
Det er vigtigt for mig, at alle, der har behov for det, får den rette medicin. Jeg
finder det derfor bekymrende, hvis det - som det fremgår af artiklen "Psykisk
syge ledige har ikke råd til medicin” - forholder sig sådan, at psykisk syge ledi-
ge undlader at købe lægeordineret medicin, fordi de ikke har råd til det.
Jeg kan oplyse, at det følger af reglerne for støtte til medicinområdet, at bor-
gerne har mulighed for at få tilskud til dækning af deres udgifter til lægemidler,
som købes på apoteket, via medicintilskudssystemet, der betales af regioner-
ne. Herudover kan kommunen efter ansøgning fra borgeren, yde støtte til hel
eller delvis dækning af den del af medicinudgifterne som borgeren selv skal
betale.
Det er lægen, der som ansvarlig for behandlingen, ansøger Sundhedsstyrel-
sen om kronikertilskud på vegne af patienten. Derudover ligger det i apoteker-
nes opgaver, at de skal rådgive om patientens muligheder for tilskud, herunder
kommunal støtte.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Soci-
ale Forhold i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet er i gang med at be-
lyse problemstillingen nærmere jf. beskæftigelsesministerens svar på S 1621
af 30. juni 2014.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Sandra Cecilie Husted Manata