Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1430323_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 4. december 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPMAKI
Sags nr.: 1405565
Dok nr.: 1586121
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 30. september 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 1156 (alm. del) til ministeren for sundhed og fo-
rebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra So-
phie Løhde (V).
Spørgsmål nr. 1156:
”Hvad kan ministeren oplyse om finansieringen af tilsynsområdet i lande som
Frankrig og Storbritannien? Og hvilke fordele og ulemper er der ifølge ministe-
ren forbundet hermed?”
Svar:
Som oplyst i mit foreløbige svar af 9. oktober 2014 har Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse til brug for min besvarelse af spørgsmålet via Udenrigsmini-
steriet anmodet om bidrag fra Frankrig og Storbritannien.
Der er nærmere bestemt anmodet Frankrig og Storbritannien om at oplyse føl-
gende:
- omfanget af de ressourcer, som myndighederne i Frankrig og Storbri-
tannien har til rådighed til at gennemføre lovpligtigt tilsyn med sund-
hedsfaglig virksomhed udøvet i sundhedsvæsenet samt af sundheds-
personer, set i forhold til størrelsen af sundhedsvæsenet i de respekti-
ve lande og antallet af sundhedspersoner, der er omfattet af tilsyn.
- hvordan tilsynet finansieres, herunder om tilsynet er helt eller delvist
finansieret af det offentlige eller gebyrfinansieret.
Ministeriet har via Udenrigsministeriet modtaget bidrag om de enkelte lande.
Frankrig
Ministeriet kan på baggrund af det franske bidrag sammenfattende oplyse, at
tilsynet med sundhedspersoner i Frankrig varetages af flere tilsynsråd.
Tilsynsrådene er finansieret af syv faglige foreninger på sundhedsområdet.
Tallene i parentes angiver medlemstallet. Der er faglige foreninger for apote-
kere (71.930), læger (276.354), jordmødre (19.764), tandlæger (40.335), psy-
koterapeuter (78.061), sygeplejersker (600.170) og fodterapeuter (12.660). For
øvrige grupper af sundhedspersoner er statslige myndigheder og regionale in-
stanser ansvarlige.
De faglige foreninger modtager ikke tilskud fra hverken staten, regionerne eller
departementerne. Ved budgetlægningen i de enkelte faglige foreninger fast-
sættes medlemsbidraget, som er obligatorisk for det enkelte medlem i relation
til at kunne udøve den pågældende profession. En sundhedsperson skal såle-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
des være registreret af den relevante faglige forening for at kunne udøve sin
faglige virksomhed.
De faglige foreninger har en række forpligtelser i h.t. lov. De faglige foreninger
skal bl.a. sikre medlemmernes overholdelse af de faglige og etiske krav, der er
fastsat i lovgivningen på sundhedsområdet.
Hver faglig forening har et tilsynsråd, som kan behandle klager over den fagli-
ge virksomhed udøvet af pågældende faglige forenings medlemmer. Klager
indgives hovedsagelig af patienter med kan også indgives af myndigheder.
Tilsynsrådet kan i tilknytning til klagesager træffe afgørelse om sanktioner som
f.eks. arbejdsforbud eller advarsel.
./.
Det modtagne bidrag om Frankrig vedlægges til orientering.
Storbritannien
Ministeriet har modtaget følgende oplysninger om Storbritannien:
”Ifølge det oplyste, findes der tre typer af regulering på tværs af det britiske
sundhedsvæsen: en erhvervsmæssig lovbestemt regulering af individer, en sy-
stemregulering af social- og sundhedsplejeudbydere, samt en akkrediteret regi-
strering af frivillige registratorer, som varetages af relevante professionelle og
fagmæssige organisationer.
Det britiske Parlament har overdraget visse beføjelser til Wales, Skotland og
Nordirland, men bestemmelserne omkring disse reguleringer omfatter generelt
hele UK. På tværs af social- og sundhedsplejesektoren findes der ni tilsyns-
myndigheder, som er oplistet på det professionelle standardiseringsagenturs
(PSA) hjemmeside:
http://www.professionalstandards.org.uk/regulators/statutory-regulators-
directory”
”De ni tilsynsmyndigheder er uafhængige af regeringen og er finansieret direkte
via deres registre. Udgifterne i UK ved direkte regulering af social- og sund-
hedspleje fagfolk er ca. £200 mio. om året. Oven i disse udgifter kommer visse
landebestemte omkostninger forbundet med overdragelsen af beføjelser. ”
”Disse tilsynsmyndigheders roller er at sikre offentligheden ved at varetage et
register af individer, som lever op til det fastsatte standarder for uddannelse og
opførsel. PSA fører tilsyn med de ni tilsynsmyndigheder og forelægger årligt en
performance review rapport til det britiske Parlament. Seneste rapport kan fin-
des her:
http://www.professionalstandards.org.uk/regulators/statutory-regulators-
directory
PSA er en ikke-statslig, offentlig instans ved det britiske Sundhedsministerium.
Det betyder, at PSA udfører sit arbejde i armslængde fra ministrene. I indevæ-
rende år modtager PSA £3 mio. fra Sundhedsministeriet og andre administrati-
oner, som har fået overdraget beføjelser inden for området, og pengene bruges
til at finansiere agenturets funktioner. Samtidig kan agenturet modtage yderlige-
re kompensation fra ministeriet og administrationer ved at udføre såkaldt fee-
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
for-service arbejde. Desuden modtager PSA også økonomisk støtte fra de or-
ganisationer, hvis register af frivillige registratorer den akkrediterer.
Fra den 1. april 2015 sigter Sundhedsministeriet på at gøre PSA finansielt uaf-
hængig af ministeriet ved udelukkende at lade agenturet finansieres via. de til-
synsmyndigheder, som PSA har ansvar for. I øjeblikket er man ved at fastlæg-
ge, hvordan PSA kan fastsætte de gebyrer, som man vil indkræve fra tilsyns-
myndighederne. Den offentlige konsultation i den sammenhæng kan findes her:
https://www.gov.uk/government/consultations/changes-to-how-the-professional-
standards-authority-is-funded
Care Quality Commission (CQC) er en uafhængig myndighed, som regulerer
udbydere af sundheds-og socialpleje for voksne i England. CQC er som PSA en
udøvende ikke-statslig offentlig instans, som dog står til ansvar for sundheds-
ministeren, som til enhver tid kan fratage myndigheden dens funktioner og befø-
jelser. Under social-og sundhedspleje loven fra 2008 skal alle udbydere med
regulerende beskæftigelse, herunder NHS (det offentlige britiske sygehusvæ-
sen) og selvstændige udbydere registreret hos CQC, opfylde en række be-
stemmelser ift. sikkerhed og kvalitet.
CQC budget er for 2014/2015 sat til £224 mio., hvoraf £3,4 mio. er allokeret til
Healthwatch England, et tiltag som involverer lokalbefolkningen. CQC modtager
et tilskud fra sundhedsministeriet på ca. £120 mio., og yderligere får man ca.
£104 mio. via. de gebyrer, man modtager fra de registrerede udbydere. Af det
overordnede budgetterede beløb bliver £194,3 mio. brugt på at føre tilsyn med
de registrerede udbydere og £25,4 mio. til andre funktioner.”
Fordele og ulemper
I Frankrig og Storbritannien er der ligesom i Danmark systemer, der skal sikre,
at sundhedspersoner udøver deres virksomhed på faglig forsvarlig vis.
Som jeg forstår det, er disse systemer udviklet over tid til at varetage hensynet
til patientsikkerheden inden for rammerne af de enkelte landes sundhedsvæ-
sen. Systemerne i de enkelte lande er derfor forskellige, og det er næppe
hverken enkelt eller hensigtsmæssigt at fremhæve fordele og ulemper ved de
enkelte landes systemer uden at se udformningen af systemet i lyset af det
pågældende lands sundhedsvæsenet generelt.
Jeg skal dog i denne sammenhæng fremhæve en forskel mellem tilsynssy-
stemet i hhv. Frankrig og Storbritannien på den ene side og tilsynssystemet i
Danmark på den anden side.
I både Frankrig og Storbritannien er tilsynet med sundhedspersonerne efter
det oplyste hovedsageligt finansieret af andre end statslige organer, herunder
bl.a. i form af gebyrer. I Danmark er dette kun tilfældet f.s.v.a. det periodisk til-
bagevendende tilsyn med private sygehuse, klinikker og praksis samt kosme-
tiske behandlingssteder.
En anden forskel mellem det franske og danske system er, at tilsynet i Frank-
rig i henhold til lov varetages af de faglige organisationers tilsynsråd, hvor til-
synet i Danmark varetages af den statslige myndighed, Sundhedsstyrelsen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 4
En yderligere forskel mellem tilsynssystemet i Danmark og Storbritannien er,
at der i Storbritannien er et tilsynssystem i to instanser. Tilsynet med sund-
hedspersoner varetages således i Storbritannien i første instans af ni organi-
sationer med ansvar for forskellige fagområder, og i anden instans af det pro-
fessionelle standardiseringsagentur (PSA).
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Mads Kirkegaard