Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 7. november 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPCLV
Sags nr.: 1405563
Dok nr.: 1569616
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 26. september 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 1155 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fo-
rebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lise-
lott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1155:
Vil ministeren kommentere artiklen "Uro om Danmarks nordligste akutbil" der
blev bragt på dr.dk den 24. september 2014? Mener ministeren, at regionen
lever op til aftalen i specialeplanlægningen, jf. https://
sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/planlaegning-og-
beredskab/specialeplanlaegning/baggrund/politisk-enighed-om-principper?
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse anmodet Region Nordjylland om et
bidrag, som oplyser følgende:
’’I de politiske principper bag specialeplanlægningen er det, specifikt i forhold
til den akutte indsats, specificeret, at det er vigtigt, at
”…der i alle egne af lan-
det skabes tryghed for, at befolkningen hurtigt kan komme i relevant behand-
ling”,
og ”…at
borgerne som udgangspunkt skal føle tryghed ved at have ad-
gang til relevant sundhedsfaglig bistand i nærområdet indbefattet øerne og
yderområderne.”
Det er Region Nordjyllands vurdering, at der i forhold til Skagen og den
præhospitale dækning heraf er et ambulanceberedskab, som tilgodeser bor-
gernes behov for akut hjælp, så borgerne kan føle sig trygge – også efter at
akutbilen nedlægges pr. 1. april 2015. Akutbilen i Skagen er indsat som et
supplerende beredskab til ambulanceberedskabet i Skagen. Efter nedlæggel-
sen af akutbilen i Skagen er der fortsat et ambulanceberedskab i Skagen, som
kan betjene borgerne i tilfælde af akut sygdom eller alvorlig tilskadekomst.
Beslutningen om at nedlægge akutbilen i Skagen er truffet af Regionsrådet ef-
ter mange overvejelser og med baggrund i udviklingen i responstiden i Skagen
gennem de seneste år. Situationen i Skagen i forhold til responstiden har gen-
nem de seneste 3-4 år ændret sig. For kalenderåret 2011 var den gennemsnit-
lige responstid i 9900 Skagen på 8 minutter og 49 sekunder. Til sammenlig-
ning var den gennemsnitlige responstid i 2013 på 7 minutter og 56 sekunder.
Det vil sige, at der er sket en forbedring i responstiden på 53 sekunder fra
2011 til 2013.
I Region Nordjylland har Regionrådet ønsket, at ambulancetjenesten i Region
Nordjylland organiseres som det, der i faglige termer kaldes en responstids-
model. Dette vil sige, at Regionsrådet fastlægger et serviceniveau – her formu-
leret som en gennemsnitlig responstid opgjort kvartalsvist – som leverandøren