Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 22. oktober 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLS
Sags nr.: 1405595
Dok nr.: 1555523
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 25. september 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 1147 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fo-
rebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra So-
phie Løhde (V).
Spørgsmål nr. 1147:
’’ Vil ministeren oplyse, i hvilket omfang der i dag foreligger en national hand-
lingsplan for, hvordan samfundet får behandlet voksne med ADHD?”
Svar:
Til besvarelse af spørgsmålet har jeg indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen oplyser, at styrelsen i begyndelsen af 2014 igangsatte et
arbejde med en national klinisk retningslinje for udredning og behandling af
ADHD hos voksne, hvor der har været fokus på både medicinsk og ikke-
medicinsk behandling.
Styrelsen oplyser følgende om retningslinjen:
”Retningslinjen gennemgår evidensen for effekten af en række lægemidler
(methylphenidat, atomoxetin og lisdexamfetamin) til behandling af ADHD. På
det foreliggende grundlag har det ikke været muligt at afgøre, om der er klinisk
relevante forskelle mellem de tre lægemidler. Methylphenidat bør som ud-
gangspunkt være førstevalg, jf. Sundhedsstyrelsens Vejledning om ordination
af afhængighedsskabende lægemidler. Atomoxetin anbefales anvendt, hvis
der er manglende effekt eller uacceptable bivirkninger ved behandling med
methylphenidat, eller hvis der er risiko for misbrug.
Retningslinjen undersøger desuden effekten af ikke-medicinske interventions-
former og anbefaler, at man tilbyder psykoedukation til voksne med ADHD og
til voksne med ADHD og symptomer på angst og depression. Desuden anbe-
fales det, at man overvejer at tilbyde kognitiv adfærdsterapi til voksne med
ADHD, der er i medicinsk behandling, og til voksne med ADHD og symptomer
på angst og depression, som samtidig er i medicinsk behandling for ADHD.”
Den nationale kliniske retningslinje er sendt i høring den 17. oktober 2014.
Jeg henholder mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.
Afslutningsvist har Socialstyrelsen udarbejdet en national ADHD-handleplan,
som beskriver anbefalinger for indsatser på det sociale område for både børn,
unge og voksne med ADHD eller ADHD lignende vanskeligheder. Dette be-