Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1405374_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 6. oktober 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMEER
Sags nr.: 1405268
Dok nr.: 1542584
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 22. september 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 1126 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fo-
rebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai
Mercado (KF).
Spørgsmål nr. 1126:
’’Det oplyses i artiklen »Mangel på rene sprøjter koster samfundet dyrt« i Kri-
steligt Dagblad den 20. august 2014, at det koster omkring en halv mio. kr. at
behandle én patient for hepatitis C, mener ministeren på den baggrund, at det
vil være mere kosteffektivt at udlevere sterilt injektionsudstyr, hvis det vil redu-
cere antallet af hepatitissmittede i Danmark?”
Svar:
Til besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet oplysninger fra Sundhedssty-
relsen, der oplyser følgende, som jeg henholder mig til:
”Gratis og let adgang til rent injektionsudstyr samt substitutionsbehandling er
de vigtigste indsatser mod infektionssygdomme som hiv og hepatitis B og C
blandt stofmisbrugere, hvorfor landets kommuner i mange år har tilbudt disse
ydelser. Der er ikke systematisk overblik over, hvilke typer injektionsudstyr, der
udleveres i hvilke kommuner og i hvilket antal. Ordningen med udlevering af
rent injektionsudstyr samt substitutionsbehandling har utvivlsomt medvirket til
den lave udbredelse af hiv blandt stofmisbrugere i Danmark, mens det mere
smitsomme hepatitis C virus fortsat menes vidt udbredt i personkredse, der in-
jicerer stoffer i venerne. Det vides, at stofmisbrugerne smittes meget tidligt i
deres stofbrug, også tidligere end tidspunktet for, at de evt. søger behandling.
Effektive sprøjteudleveringsordninger i og uden for behandlingscentrene er
derfor essentielle i kommunernes bestræbelser på at holde stofmisbrugerne fri
for infektionssygdomme. I de fleste tilfælde bliver hepatitis-infektionen kronisk
og bør diagnosticeres i tide for at kunne finde og følge op på de få procent, der
udvikler behandlingskrævende komplikationer, som kan udvikle sig mange år
efter smitten. Behandlingsmulighederne er i rivende udvikling og koster i dag
ca. 0,5 million kroner pr. behandling pr. patient. Hertil skal lægges udgifter til
ambulante kontroller med undersøgelser og blodprøver gennem mange år.
Sundhedsstyrelsen vurderer, at effektive ordninger i alle kommuner, der tilgo-
deser behovet for rene sprøjter til intravenøse stofmisbrugere i og uden for
behandlingssystemet vil minimere risikoen for smittespredning med hepatitis C
og dermed begrænse efterfølgende udgifter til evt. behandling. Det er ikke mu-
ligt præcist at udregne, hvor mange færre hepatitis C-tilfælde, der kan undgås
ved at tilbyde flere sæt injektionsudstyr, idet mange ukendte faktorer såsom
individuel adfærd og nålehygiejne samt lokal smitteudbredelse spiller ind.”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Erich Erichsen