PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

[email protected]

sum.dk

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg

Dato: 20. oktober 2014

Enhed: Sundhedsjura og læ-

gemiddelpolitik

Sagsbeh.: DEPMAKI

Sags nr.: 1405316

Dok nr.: 1546903

Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 18. september 2014

stillet følgende spørgsmål nr. 1120 (alm. del) til ministeren for sundhed og fo-

rebyggelse, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1120:

”Vil ministeren kommentere Patientombuddets årsberetning for 2013, jf. SUU

alm. del bilag 599? Er der noget i årsberetningen som giver ministeren anled-

ning til særlige overvejelser eller nye initiativer?”

Svar:

Til brug for besvarelsen har jeg bedt Patientombuddet om bidrag. Patientom-

buddet har oplyst følgende:

”Patientklager:

På patientklageområdet ses fortsat en stigning i det samlede antal af patient-

klagesager. Antallet af patientklagesager er siden Patientombuddets oprettelse i

2011 steget med ca. 10 procent årligt fra lidt under 4.900 klager i 2011 til om-

kring 6.000 klager i 2013. Tallet omfatter både klager over sundhedsfaglig be-

handling og klager over patientrettigheder. Antallet er fortsat er stigende.

De 6.000 patientklager skal ses i forhold til de mange millioner patientkontakter,

der hvert år er i sundhedsvæsenet.

En stigende andel af de patienter, der klager over sundhedsfaglig behandling,

vælger nu at få deres sag afgjort af Patientombuddet, som tager stilling til, om

der er grundlag for kritik af den behandlingsansvarlige enhed (sygehuset, klinik-

ken m.v.) – uden at tage stilling til konkrete sundhedspersoner. Denne klagead-

gang blev indført i 2011 ud fra en formodning om, at en del patienter ikke nød-

vendigvis ønsker at klage over enkelte sundhedspersoner, men alene ønsker at

få anerkendt et dårligt behandlingsforløb og sikre en læring heraf. I 2013 valgte

næsten halvdelen af alle klagere, at sagen skulle afgøres af Patientombuddet,

mens det i 2011 og 2012 var omkring 30 procent af alle klagere, der benyttede

denne mulighed. Patienterne har således i stort omfang taget den nye klagemu-

lighed til sig.

Patientombuddet har i 2013 givet kritik i ca. 30 procent af sagerne om sund-

hedsfaglig behandling. Patientombuddets kritikprocent i 2013 svarer nogenlun-

de til kritikprocenten i de afgørelser, der træffes af Sundhedsvæsenets Discipli-

nærnævn om konkrete sundhedspersoners faglige virksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

I de sager, hvor Patientombuddet udtaler kritik, har patienten efterfølgende mu-

lighed for at indbringe klagen for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Ved ud-

gangen af 2013 havde blot 12 patienter benyttet sig af denne mulighed siden

Patientombuddets oprettelse i 2011.

Mange patienter benytter sig af det tilbud om en lokal dialog, som blev indført

fra 2011. Der blev således afholdt 765 samtaler i regionerne i 2013. Formålet

med dialogordningen var at medvirke til en øget læring af patienternes klager

samt at give patienterne mulighed for at få en afklaring af spørgsmål, der måtte

bero på misforståelser. Det kan bemærkes, at dialog i 338 tilfælde resulterede i

ændrede procedurer eller andre initiativer i sundhedsvæsenet, og at mere end

40 procent af dialogerne resulterede i, at patienten trak sin klage tilbage.

Mere end halvdelen af patienterne vælger at have en bisidder med ved dialog-

samtalerne. I langt de fleste tilfælde har patienten selv fundet en person til at bi-

stå sig. Nogle af de patienter, der deltog i en lokal dialog, benyttede sig af den

bisidderordning, som Danske Patienter har iværksat med støtte fra Tips og Lot-

to midler administreret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Samtlige

patienter, der benyttede sig af denne ordning, var tilfredse med ordningen, og

de involverede sundhedspersoner vurderede i de fleste tilfælde, at bisidderen

var til gavn for patienten.

Det samlede antal af rettighedsklager har ligget nogenlunde stabilt på omkring

1000 klager årligt siden 2011. Fra 2011 fik patienterne udvidede klagemulighe-

der med hensyn til overholdelsen af patientrettigheder. Patienterne fik blandt

andet adgang til at klage over regionernes afgørelser om tilskud til tandpleje,

frit- og udvidet frit sygehusvalg, maksimale ventetider og tilskud til sygehusbe-

handling i udlandet. Det kan konstateres, at patienterne benytter sig af disse

nye klagemuligheder. I 2013 modtog Patientombuddet mere end 300 klager ef-

ter disse regler.

Med hensyn til sagsbehandlingstiderne kan henvises til besvarelse af spørgs-

mål nr. 1111 fra Folketingets Sundhedsudvalg, alm. del.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har indgået en aftale med COWI om at

gennemføre en evaluering af patientklagesystemet, som forventes afsluttet i

første kvartal af 2015, jf. SUU alm. del, bilag 636.

Erstatningsankesagerne

Patientskadeankenævnet, som sekretariatsbetjenes af Patientombuddet, mod-

tog i 2013 næsten 2.700 nye sager. Sagstilgangen har været stigende gennem

årerne og det ventes, at nævnet modtager 2.900 nye sager i 2014. De sidste

fem år har sagsvæksten samlet set været på over 60 %. Patientskadeanke-

nævnet er derfor løbende blevet udvidet med flere nævnsafdelinger, så det har

været muligt at træffe flere afgørelser i takt med den øgede sags mængde.

Patientskadeankenævnet har fulgt med sagsvæksten og har holdt sagsbehand-

lingstiden på et tilfredsstillende niveau. Sagsbehandlingstiden steg lidt i 2013,

hvilket primært må tilskrives overgangen til digital sagsbehandling, men den

blev holdt indenfor det samlede mål på gennemsnitligt seks måneder. Det ser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

ud til at det også i 2014 lykkes at holdet den gennemsnitlige sagsbehandlingstid

inden for målsætningen.

Nævnet omgjorde i 2013 14 procent af de påklagede afgørelser fra Patienter-

statningen. Heraf var 11,5 procent ændringer til fordel for patienten og 3,5 pro-

cent var ændringer til skade for patienten. Ændringsprocenten har de sidste

mange år ligget på mellem 13 og 15 procent.

Der er i sammenligning med behandlingsskaderne relativt få sager på læge-

middelskadeområdet. Dog er tallet steget og særligt de sidste par år er der

modtaget væsentligt flere ankesager, hvilket dog skal ses i sammenhæng med,

at Patienterstatningen modtager flere anmeldelser og dermed afgør flere sager.

Lægemiddelskadeankenævnet, som sekretariatsbetjenes af Patientombuddet,

har fulgt med sagsvæksten og samtidig nedbragt den gennemsnitlige sagsbe-

handlingstid fra ca. 9 mdr. i 2010 til under de 7,5 måned, der er målet.

Lægemiddelskadeankenævnet omgjorde i 2013 10 procent af de påklagede af-

gørelser fra Patienterstatningen. Heraf var 6 procent ændringer til fordel for pa-

tienten og 1 procent var ændringer til skade for patienten. De 3 procent var ”an-

dre ændringer”. Ændringsprocenten har de sidste mange år ligget på mellem 5

og 10 procent.

Hvis man ikke er tilfreds med en afgørelse fra Patientskadeankenævnet eller

Lægemiddelskadeankenævnet, kan man indbringe afgørelsen for retten. I takt

med at nævnene har modtaget flere sager og truffet flere afgørelser, er antallet

af retssager mod nævnet også steget. I 2013 blev knap 8 procent af nævnets

afgørelser indbragt for retten.

Over halvdelen af retssagerne afsluttes dog ved at sagen bliver hævet. Dette

kan ske f.eks. fordi der ikke opnås fri proces eller retshjælpsdækning eller fordi

en udtalelse fra Retslægerådet og/eller Arbejdsskadestyrelsen betyder at udsig-

ten til at vinde sagen er ringe. Dette kan også have den betydning at ankenæv-

net under retssagen genoptager den administrative sagsbehandling og træffer

ny afgørelse, så gennemførelse af søgsmålet ikke er nødvendig. Enkelte sager

hæves efter rettens tilkendegivelse af, at sagsøgeren ikke vil få medhold og der

afsiges således ikke dom.

Nævnene vinder den overvejende del af de sager, der føres til dom. Der afslut-

tes flere sager i takt med, at der anlægges flere sager, men sagerne verserer

typisk i domstolssystemet i over 1 år, og antallet af verserende sager stiger der-

for hvert år og der verserer således nu i 2014 over 400 sager mod nævnet.

Læring

Patientombuddet modtog i Dansk Patientsikkerhedsdatabase, DPSD, lidt over

180.000 utilsigtede hændelser, hvilket er næste 40.000 flere rapporter end i

2012.

Stigningen i antallet af rapporterede utilsigtede hændelser kan hidrøre primært

fra det kommunale område, hvor rapporteringsordningen først blev indført i

2010.Der er dog tegn på, at stigningen i antallet af rapporter er ved at aftage.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

Patientombuddet har i 2013 overvejende forkuseret sine læringsaktiviteter og

publikationer om medicinering – særligt på det kommunale område, hvor der

rapporteres mange utilsigtede hændelser.

Der er i 2014 er gennemført et serviceeftersyn af rapporteringssystemet for util-

sigtede hændelser. Dette eftersyn viste overordnet, at rapporteringssystemet for

utilsigtede hændelser er et velfunderet og efter aktørernes opfattelse nyttigt sy-

stem, der er med til at understøtte patientsikkerhedsarbejdet i det danske sund-

hedsvæsen.

Det viste imidlertid også, at der er en række områder, hvor systemet med fordel

kan forbedres, så indsatsen kan målrettes og effekten øges. Der vil blive gjort

status på anbefalingerne i efteråret 2015.

International Sygesikring

Som det ses i beretningen, har Patientombuddet fra 1. januar 2014 har fået en

ny opgave som koordinerende nationalt kontaktpunkt, som fastlagt i sundheds-

loves § 51 a ved gennemførelsen af direktiv 2011/24/EU om patientrettigheder i

forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser. Patientombuddet skal

som koordinerede kontaktpunkt yde generel vejledning til danske og udenland-

ske patienter om retten til grænseoverskridende undersøgelse og behandling.

Patientombuddet har derfor lagt informationsmateriale på hjemmesiden på

dansk, engelsk og tysk.

Ombuddet skal også sikre videndeling og ensartet praksis mellem kommuner

og regioner, som træffer afgørelser på området og etablere et samarbejde med

de organisationer og parter, som patientmobilitetsdirektivets regler har betyd-

ning for. Derfor vil Patientombuddet etablere et kontaktforum med bred delta-

gelse for at skabe et forum for vidensdeling og samarbejde på tværs og under-

støtte erfaringsudveksling om direktivets regler, således som det er oplyst i for-

bindelse med implementering af patientmobilitetsdirektivet i dansk lovgivning.”

Jeg kan henholde mig til det af patientombuddet oplyste.

F.s.v.a. sagsbehandlingstiderne for patientklagesager kan jeg henvise til mig

svar på spørgsmål 1111 (SUU alm. del).

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup

Mads Kirkegaard