Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1410118_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 20. oktober 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPTR
Sags nr.: 1405372
Dok nr.: 1547966
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 18. september 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 1119 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fo-
rebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Özlem Sara Cekic (SF).
Spørgsmål nr. 1119:
”Vil ministeren give en kronologisk redegørelse for, hvilke patientgrupper der
rent faktisk har modtaget vederlagsfri behandling på Øfeldt Centrene i perio-
den fra 1989 til 1. september 2014?”
Svar:
Som baggrund for mit svar skal jeg gøre opmærksom på, at kun personer med
svært, fysisk handicap - efter lægehenvisning - kan modtage vederlagsfri be-
handling på Øfeldt Centrene, jf. bl.a. mit svar på SUU alm. del. spm. nr. 1118.
Jeg har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Danske
Regioner. Danske Regioner har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Patienter der har modtaget behandling på Øfeldt Centrene er blevet henvist til
behandlingen af egen læge. Danske Regioner forventer at lægerne følger de
til en hver tid gældende retningslinjer for henvisninger.
Hverken på henvisningsblanketten eller i afregningssystemet er det muligt at
registrere om patienterne har et svært fysisk handicap eller alene har en funk-
tionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom, da systemerne normalt er
indrettet således, at kun patienter som er berettiget til behandlingen kan regi-
streres på henvisningen og/eller i afregningen. Det er derfor alene muligt at
skelne mellem om patienterne har fået vederlagsfri behandling eller behand-
ling med tilskud.
I et brev til Region Hovedstaden af den 19. december 2013 vedlægger Teddy
Øfeldt dog en liste over patientforløb i 2013, som omfatter patienter med pro-
gressive sygdomme. Det fremgår ikke af listen, om disse patienter har et
svært fysisk handicap eller om de alene har en funktionsnedsættelse som føl-
ge af deres progressive sygdomme.
Øfeldt Centrene har indgået en aftale med Region Hovedstaden om udfasning
af de patienter, som ikke måtte være berettiget til vederlagsfri behandling.
Danske Regioner kan ikke redegøre for, i hvilket omfang, der er patientgrup-
per som har været behandlet vederlagsfrit på Øfeldt Centrene uden at have
været berettiget hertil i perioden 1989 til 2014.”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Thomas Richter