Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1410140_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 20. oktober 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMLS
Sags nr.: 1405325
Dok nr.: 1549167
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 17. september 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 1113 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fo-
rebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra So-
phie Løhde (V).
Spørgsmål nr. 1113:
’’Hvilke initiativer tager ministeren for at sikre, at der ikke, i forhold til den so-
ciale og sundhedspolitiske del af satspuljemidlerne, er overlap i de indsatser,
man tildeler midler, for så vidt angår kommune, målgruppe og indsats? ”
Svar:
Det er helt afgørende for mig, at de midler, der afsættes – om det så er som
følge af satspuljeaftaler, som led i økonomiaftaler indgået mellem regeringen
og Danske Regioner eller KL, eller på finansloven – til prioritering af sund-
hedsområdet, går til
reelle
prioriteringer og en mærkbar forbedring af dansker-
nes sundhed.
Når det er sagt, så er det også min klare opfattelse, at såvel politikere som
embedsmænd bestræber sig på at koordinere det arbejde, der finder sted i
forhandlingssituationer, herunder det arbejde der finder sted i processen om
de årlige satspuljeforhandlinger.
Det siger sig selv, at penge ikke skal gives ”dobbelt”. Men det kan være hen-
sigtsmæssigt at afsætte penge til projekter, der har forskellige vinkler på pro-
blemstillinger eller indsatsområder.
Et eksempel på psykiatriområdet er initiativer i form af fleksible løsninger som
ambulante akutteams i den regionale psykiatri og sociale akuttilbud i kommu-
nalt regi. Begge initiativer modtog penge med satspuljeaftalen på psykiatriom-
rådet for 2014-2017 og har til formål at imødekomme den enkelte borgers be-
hov i nærmiljøet. Der sigtes bl.a. mod, at borgere med psykiske vanskelighe-
der kan opretholde et stabilt, selvstændigt og trygt liv i egen bolig med eller
uden støtte. Endvidere sigtes der mod at forebygge uhensigtsmæssige gen-
indlæggelser i behandlingspsykiatrien. Indsatserne gør brug af hhv. sundheds-
fagligt personale og socialfaglige støttepersoner, som hver især yder den nød-
vendige hjælp for borgeren.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Lærke Steenberg Smith