Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1410136_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 20. oktober 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPMAKI
Sags nr.: 1405316
Dok nr.: 1546895
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 17. september 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 1111 (alm. del) til ministeren for sundhed og fo-
rebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane
Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1111:
”Hvad er ministerens holdning til, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
for patientklager i 2013 blev 13 måneder, og at den gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid steg med 2,7 måneder fra 2012 til 2013? Er ministeren bekendt
med sager, hvor sagsbehandlingstiden har haft konsekvenser for patienter, og
overvejer ministeren initiativer, som vil ændre sagsbehandlingstiderne? Der
henvises til Patientombuddets årsberetning 2013 (jf. SUU alm. del – bilag
599).”
Svar:
Til brug for besvarelsen har jeg bedt Patientombuddet om bidrag. Patientom-
buddet har oplyst følgende:
”Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for patientklager faldt i hvert af årene
2011 og 2012 med 1 måned, således at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid
i 2012 blev 10,3 måneder.
Patientombuddet har foretaget et valideret statistik udtræk efter udgivelsen af
årsberetningen. Dette viser, at den samlede gennemsnitlige sagsbehandlingstid
i patientklagesager var på 13,2 måneder i 2013. Den gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid for disciplinærnævnssager var på 17,2 måneder.
Stigningen i sagsbehandlingstiden fra 2012 til 2013 skyldes, at Patientombud-
det i januar 2013 overgik til et nyt elektronisk sagsbehandlings- og dokument-
håndteringssystem (ESDH). Dette forsinkede antallet af afgørelser i den første
del af året betydeligt. Forsinkelsen afspejler, at omstillingsprocessen i forbindel-
se med indførelse af elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem var tung
for klagesagernes vedkommende, hvor sagsoplysning og sagsbehandling ho-
vedsagligt foregik på papir indtil januar 2013 og hvor en stor del af sagerne der-
for i en overgangsperiode er såvel elektroniske som papirbaserede. Det førte til,
at mange sager blev afgjort senere på året end forventet med forlænget sags-
behandlingstid til følge.
Dette påvirkede de gennemsnitlige sagsbehandlingstider for alle grupper af sa-
ger, der afgøres af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Patientombuddet.
Det ramte dog i særdeleshed klagesager vedrørende sundhedsfaglig behand-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
ling, herunder disciplinærnævnssager. Det skyldes, at sagsmaterialet i nævns-
sager typisk er ganske omfangsrigt.
I langt hovedparten af patientklagesagerne tages der stilling til, om den behand-
ling patienten har fået, var i overensstemmelsen med normen for almindelig an-
erkendt faglig standard. Der er således tale om en bagudrettet efterprøvelse af
en behandling, der allerede har fundet sted. Afgørelsen i en patientklagesag har
ikke betydning for en patients mulighed for at modtage behandling. Afgørelsen
har heller ikke betydning for patientens eventuelle mulighed for at få erstatning,
hvis patienten har lidt en skade ved en given behandling, idet sager om patient-
erstatning behandles af Patienterstatningen og Patientskadeankenævnet. Der-
for har stigningen i sagsbehandlingstiden i almindelighed ikke konsekvenser for
patienterne ud over den belastning, der kan være forbundet med at vente læn-
ge på en afgørelse.
En mindre del af patientklagesagerne vedrører overholdelsen af patientrettighe-
der, herunder ret til refusion af behandling i udlandet, ret til befordringsgodtgø-
relse m.v. Patientombuddets afgørelse af sådanne sager kan indebære, at pati-
enten skal have udbetalt eller refunderet et beløb. I disse sager indebærer en
stigning i sagsbehandlingstiden således, at en evt. udbetaling af refusion eller
godtgørelse til patienten forsinkes. Patientombuddet kan dog oplyse, at den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid for denne type af sager er væsentlig kortere
end for andre typer af patientklagesager. Den gennemsnitlige sagsbehandlings-
tid for disse sager var således 7,2 måneder i 2013.
Patientombuddet har taget en række initiativer med henblik på at nedbringe
sagsbehandlingstiderne.
Det nye ESDH-system understøtter på sigt mere smidige og effektive arbejds-
gange. Patient-ombuddet gennemfører således i 2014 digitalisering af en række
arbejdsgange. Det forventes at medvirke til at nedbringe sagsbehandlingstiden.
Patientombuddet er således i foråret 2014 overgået til at fremsende sager elek-
tronisk til de tilknyttede sagkyndige konsulenter, ligesom Patientombuddet i ef-
teråret 2014 overgår til at sende sager, der skal behandles af disciplinærnæv-
net, i elektronisk form til nævnets medlemmer.
Når disse digitaliseringsprojekter er gennemført, vil Patientombuddet i 2015
gennemføre en arbejdsgangsanalyse for at sikre, at digitaliseringsmuligheder-
ne, herunder i ESDH-systemet, udnyttes så godt som muligt, og at samtlige ar-
bejdsgange tilrettelægges så effektivt som muligt. Det er forventningen, at en
samlet arbejdsgangsanalyse vil have en positiv effektiv på sagsbehandlingsti-
den.
Antallet af patientklagesager er siden Patientombuddets oprettelse i 2011 ste-
get med ca. 10 pct. årligt fra lidt under 4.900 klager i 2011 til forventet omkring
6.800 i 2014. I lyset heraf styrkes ledelsen af Patientombuddets patientklage-
center pr. 1. december 2014 ved, at antallet af kontorchefer udvides fra 3 til 4.
Det vil indebære en væsentlig styrkelse af de ledelsesmæssige ressourcer,
herunder til en effektiv driftsledelse og opfølgning. Samtidig gennemføres en
organisatorisk omlægning i centret, som opdeles i 4 selvstændige kontorer med
selvstændige ansvarsområder, mål og arbejdsplaner. Disse ændringer forven-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 3
tes også at understøtte en nedbringelse af de gennemsnitlige sagsbehandlings-
tider.”
Jeg kan henholde mig til det af Patientombuddet oplyste.
Jeg hæfter mig ved, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2013 – i hen-
hold til Patientombuddets validerede statistiske udtræk – for de samlede pati-
entklagesager (13,2 måneder) og for klagesagerne på Sundhedsvæsenets Di-
sciplinærnævns (17,2 måneder) område er længere end oplyst i årsberetnin-
gerne for 2013. Der skal ikke være tvivl om, at disse gennemsnitlige sagsbe-
handlingstider er for lange, og det må vi gøre noget ved.
Jeg er enig med Patientombuddet i, at de lange sagsbehandlingstider i de kla-
gesager, der vedrører sundhedspersoners faglige virksomhed, kan være en
belastning for den patient eller pårørende, der har indbragt sagen.
Jeg har da også en forventning om lavere sagsbehandlingstider som følge af
de ovenfor nævnte initiativer i 2014 og en samlet arbejdsgangsanalyse i 2015.
Men dette er formentlig ikke tilstrækkeligt.
Derfor tager vi også hul på drøftelserne om en plan for nedbringelse af sags-
behandlingstiderne som led i udarbejdelse af resultatkontrakten for 2015. Her-
til kommer evalueringen af patientklagesystemet, som forventes afsluttet i før-
ste kvartal af 2015, jf. mit brev af 30. september 2014 til Sundhedsudvalget
(SUU alm. del, bilag 636). Når evalueringen er afsluttet, vil jeg tage stilling til,
om der er behov for yderligere tiltag med hensyn til nedbringelse af sagsbe-
handlingstiderne.
Afslutningsvist kan jeg oplyse, at Sundhedsstyrelsen har mulighed for at ind-
bringe sager om konkrete sundhedspersoner for Sundhedsvæsenets Discipli-
nærnævn i tilfælde, hvor styrelsen finder, at der kan være grundlag for kritik el-
ler sanktion på grund af den pågældende sundhedspersons faglige virksom-
hed. Sundhedsstyrelsen er i disse sager ikke afskåret fra at iværksætte tilsyns-
foranstaltninger (fagligt påbud m.v.) over for en sundhedsperson, mens sagen
bliver behandlet i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvis det er nødvendigt
af hensyn til patientsikkerheden.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Mads Kirkegaard