Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 24. september 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: SUMEER
Sags nr.: 1405232
Dok nr.: 1532926
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 15. september 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 1107 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fo-
rebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai
Mercado (KF).
Spørgsmål nr. 1107:
’’Ministeren bedes oplyse, om kommunerne har pligt eller lovhjemmel til at ud-
levere sterilt injektionsudstyr og herved forebygge smitte med bl.a. hiv og he-
patitis blandt stofmisbrugere?”
Svar:
Det fremgår af Sundhedslovens § 119, stk. 2, at kommunalbestyrelsen etable-
rer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Således kan den
enkelte kommune som led i den forebyggende indsats udlevere sterilt injekti-
onsudstyr, men dette betyder ikke, at kommunerne skal udlevere sterilt injekti-
onsudstyr.
For at styrke den skadesreducerende indsats blev der med satspuljeaftalen for
2004 afsat midler til indlæggelse af ampuller med rent vand i de værktøjssæt
med sprøjter og kanyler, der uddeles.
Til brug for besvarelse af 11. september 2009 af Folketingets Sundhedsudvalg
alm. del. spørgsmål 624 udarbejdede KL en redegørelse for udbredelsen af
sprøjtebytteordninger i landets kommuner. Heri konkluderes det bl.a., at antal-
let af stofmisbrugere, som har adgang til rene sprøjter og værktøj, er meget
højt.
Imidlertid har Gadejuristen den 20. august 2014 offentliggjort rapporten ”Intra-
venøse stofbrugeres adgang til sterilt Injektionsudstyr i Danmark”, hvoraf det
fremgår, at 34 af landets 98 kommuner ikke har sprøjteudlevering. Jeg har
anmodet om KL’s vurdering af rapportens oplysninger om udbredelsen af
kommunernes udlevering af sterilt injektionsudstyr. Når vi derefter har et bedre
billede af situationen, må vi vurdere om indsatsen er tilfredsstillende.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Erich Erichsen