Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 10. oktober 2014
”Mener ministeren, at Herning Kommune har levet op til sit ansvar i sagen om
Jonas Holbøll?”
Jeg vil indledningsvist gøre opmærksom på, at jeg ikke har kendskab til den
konkrete sag ud over, hvad der er fremgået af medierne, og at jeg ikke har mu-
ligheder for at gå ind den konkrete sag. Jeg vil derfor alene redegøre for kom-
munens generelle forpligtelser på det sociale område.
Ud fra hvad der er fremgået af medierne, lyder det som en meget ulykkelig sag.
Børn og unge, der har behov for særlig støtte, skal naturligvis have den nødven-
dige hjælp. Det følger således også af serviceloven, at kommunen skal give støt-
te til børn og unge under 18 år og deres familier, hvis der er behov herfor. Støt-
ten skal sikre, at børn og unge med behov for særlig støtte kan opnå de samme
muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som
deres jævnaldrende.
Hvis en kommune vurderer, at et barn eller en ung kan have behov for særlig
støtte, skal kommunen iværksætte en børnefaglig undersøgelse af barnets eller
den unges forhold. Undersøgelsen skal munde ud i en begrundet stillingtagen
til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger og i givet fald hvilke.
For unge, der er fyldt 18 år gælder, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde en sær-
lig indsats til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med
1