Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 6. oktober 2014
Enhed: Sundhedsjura og læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: SUMLFI
Sags nr.: 1405286
Dok nr.: 1541052
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 15. september 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 1104 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fo-
rebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lise-
lott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1104:
”Mener ministeren, at Herning Kommune har levet op til sit ansvar i sagen om
Jonas Holbøll? Der henvises til omtalen af sagen i flere artikler i Herning Fol-
keblad den 11. september 2014.”
Svar:
Herning Folkeblad bragte den 11. september 2014 en række artikler om en
ung 18-årig mand, som har store udfordringer med at styre sin diabetes og ik-
ke har oplevet at få den hjælp og støtte til håndtering af sygdommen fra kom-
munen, som den unge mand og familien finder, der er behov for og som man
efter det oplyste, har anbefalet fra sygehus. Det fremgår af avisartiklerne, at
den unge mand og hans forældre i en årrække har haft svært ved at håndtere
sygdom og medicin, og gentagne gange har forsøgt at få hjælp til håndtering
af disse udfordringer i kommunen.
Endvidere fremgår, at der er rejst en sag ved Ankestyrelsen om forløbet, som
endnu ikke er afsluttet.
Enslydende spørgsmål er stillet til ministeren for børn, ligestilling, integration
og sociale forhold.
Indledningsvis skal jeg gøre opmærksom på, at jeg ikke har kompetence til at
forholde mig til den konkrete sag.
Generelt kan jeg dog oplyse, at ansvaret for den patientrettede forebyggelse
er delt mellem regionerne, herunder almen praksis og kommunerne. Efter
sundhedslovens § 119, har kommunalbestyrelsen således ansvar for at etab-
lere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne, mens regions-
rådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren
og yder rådgivning til kommunerne i forhold til den forebyggelsesindsats der
varetages kommunalt.
Kommunernes opgaver på det forebyggende og sundhedsfremmende område
omfatter bl.a. en indsats med henblik på at forebygge, at en sygdom udvikler
sig yderligere og at begrænse eller udskyde dens eventuelle komplikationer.