Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 2. oktober 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMTK
Sags nr.: 1405243
Dok nr.: 1537841
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 15. september 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 1102 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fo-
rebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ik-
kemedlem af udvalget (MFU) Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1102:
”Det fremgår af svar på SUU alm. del spørgsmål 1034 af 10. september 2014,
at ”det fremhæves i notatet, at sikkerhedsniveauet ved slutdeponeringen af det
danske affald først vil kunne dokumenteres i forbindelse med den specifikke
vurdering, der udføres, når et depotkoncept og en lokalitet er udpeget, og un-
der hensyntagen til alle relevante egenskaber af affaldet, herunder betydnin-
gen af enheder med forskellige aktivitetskoncentrationer, halveringstider og en
række andre fysiske og kemiske egenskaber”. Ministeren bedes med henvis-
ning hertil:
A) uddybende kommentere dette afsnit og redegøre for, hvorfor man først vil
udpege stedet til deponering og først derefter konkret gå i gang med at fast-
lægge hvordan et sådant anlæg skal konstrueres?
B) redegøre for, hvad ministeren vil gøre, hvis det efterfølgende viser sig, at
man ikke kan lave en tilstrækkelig sikker konstruktion til deponeringen i det
udpegede område?”
Svar:
I
Beslutningsgrundlag for et dansk slutdepot for lav- og mellemaktivt affald
fra
2008 er redegjort nærmere for formålet med sikkerhedsanalyser. Det fremgår
heraf, at ”før der etableres et slutdepot for radioaktivt affald, gennemføres sy-
stematiske vurderinger af sikkerheden (sikkerhedsanalyser) i hele anlæggets
driftslevetid og efter lukning. Sikkerhedsanalyserne er essentielle i vurderingen
af et slutdepots konsekvenser overfor sundhed og miljø og anvendes til at de-
monstrere og dokumentere, hvorvidt depotet lever op til myndighedernes krav.
I de tidlige faser anvendes sikkerhedsanalyser til vurdering af sikkerheden for
de overordnede depotkoncepter. Senere i forløbet anvendes de til at planlæg-
ge feltundersøgelser, og endeligt anvendes de ved udformning og placering af
slutdepot. Under detailudformningen af slutdepotet anvendes sikkerhedsana-
lyser til udarbejdelse af kravsspecifikationer og systemoptimering. Endeligt kan
sikkerhedsanalyserne anvendes til fastlæggelse af monitoreringsprogrammer.”
Det er disse senere sikkerhedsanalyser, som først kan ske på konkrete projek-
ter med en helt konkret placering, der omtales i min besvarelse af 10. septem-
ber 2014.