Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1404426_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 2. oktober 2014
Enhed: Sundhedsøkonomi
Sagsbeh.: DEPSGC
Sags nr.: 1405453
Dok nr.: 1540278
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 8. september 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 1094 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fo-
rebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Flemming Møller Mortensen (S).
Spørgsmål nr. 1094:
’’ Ministeren bedes i forlængelse af svar på SUU alm. del spørgsmål 501 be-
kræfte, at det vil kræve en tilsvarende brugerbetaling hos vagtlæger, speciel-
læger og på skadestuen, hvis man skal undgå, at en brugerbetaling på besøg
hos praktiserende læge vil føre til øget brug af de tre førstnævnte.”
Svar:
Jeg vil henvise til mit svar på SUU alm. del spørgsmål 501, hvor det oplyses
at:
”Under antagelsen af, at der indføres egenbetaling alene for konsultationer
ved alment praktiserende læge og under samme visitationskriterier til de øvri-
ge sundhedsydelser, som der er i dag, vil introduktion af egenbetalingen kun-
ne medføre øget brug af nogle af de andre substituerbare sundhedsydelser.”
Yderligere refereres der i svaret til Velfærdskommissionens Analyserapport
"Fremtidens velfærd - vores valg" (2006), kap. 15, som jeg kan henholde mig
til: ”Da
det er muligt at substituere mellem ydelserne, er det nødvendigt, at der
er betaling på en række forskellige ydelser i såvel dag- som vagttid, og at så-
vel lægevagten som skadestuer er omfattede.”
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Stephanie Gantzel Christiansen