Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 30. september 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSHM
Sags nr.: 1405054
Dok nr.: 1537723
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 3. september 2014
stillet følgende spørgsmål nr. 1089 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fo-
rebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane
Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 1089:
’’Ministeren bedes, for hver enkelt af de fem regioner, oplyse, hvordan diagno-
sticeringen af ADHD og antallet af ADHD diagnoser har udviklet sig de sidste
fem år.”
Svar:
Til besvarelse af første del af spørgsmålet, der drejer sig om udviklingen i di-
agnosticeringen af ADHD, har jeg indhentet oplysninger fra Danske Regioner,
der oplyser følgende.
”Med afsæt i oplysninger fra regionerne skal det slås fast, at diagnoseinstru-
mentet og afgrænsningen af ADHD-forstyrrelse ikke har ændret sig i de sene-
ste fem år. Diagnoseinstrument og afgrænsning er den samme på tværs af de
fem regioner. Der er dog i 2014 kommet en national klinisk retningslinje for ud-
redning og behandling af ADHD hos børn, og der pågår aktuelt et arbejde i
Sundhedsstyrelsen med en tilsvarende retningslinje for ADHD hos voksne.
Disse retningslinjer vil blive implementeret i regionernes kliniske praksis.
Der er både sket en stigning i antallet af personer med diagnosen ADHD hos
børn og unge og blandt voksne. En af årsagerne til stigningen i antallet af
voksne med diagnostiseret ADHD, er ifølge regionerne, at der i det kliniske
miljø er kommet erkendelse af, at det ikke kun er en forstyrrelse, der er forbe-
holdt børn og unge.
Som forklaringsfaktor for den øgede hyppighed peges desuden på biologiske
og psykosociale forhold samt hormonelle forandringer under svangerskab og
mindre social tolerance for urolige børn.
Der er i regionerne undersøgelser i gang, der netop skal belyse, om biologiske
og psykosociale forhold i den tidlige barndom kan betyde noget for den store
stigning i antallet af personer med diagnosen ADHD. Det kan være forhold
som eksempelvis: arv, stress (biologisk målt ved kortisol), hormon-forstyrrende
stoffer, søvn og regulations-problemer, institutionsliv og tidlig eksponering for
"skærm-legetøj" (pc, playstation, i-pad, smart-phone, m.m.).
Som perspektiv til de danske tal for antallet af personer med ADHD, skal det
bemærkes, at de danske tal er lave sammenlignet med tal fra flere lande, vi