Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1401798_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 24. september 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSHM
Sags nr.: 1404935
Dok nr.: 1520868
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 27. august 2014 stil-
let følgende spørgsmål nr. 1073 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine
Brix (EL).
Spørgsmål nr. 1073:
’’Vil ministeren redegøre for, hvordan man kan garantere, at satspuljemidlerne,
der er øremærket til finansieringen af initiativerne på psykiatriområdet, reelt
går til de områder, de er tiltænkt?”
Svar:
Med satspuljeaftalen for 2015 - 2018 giver regeringen og partierne bag aftalen,
som ikke omfatter spørgerens parti, Enhedslisten, psykiatriområdet et massivt
og historisk løft på 2,2 mia. kr. Pengene skal være med til at sikre et solidt og
varigt skub i retning af en ligeværdig og mere moderne psykiatri. Det gør vi
blandt andet ved at sikre mere kapacitet af høj kvalitet, flere og bedre kompe-
tencer samt bedre faciliteter og rammer.
Det er meget vigtigt for mig, at der bliver tale om et reelt løft i kvaliteten af be-
handlingen af mennesker med psykiske lidelser. For at sikre det, har vi med
aftalen besluttet, at der skal ske en årlig monitorering og opfølgning på regio-
nernes implementering af aftalens prioriteringer på psykiatrien.
Vi er for nuværende i dialog med regionerne om en monitorerings- og opfølg-
ningsplan, herunder form og indhold i regionernes årlige redegørelser for reali-
sering af aftalens målsætninger.
Herudover vil Sundhedsstyrelsens Task Force for Psykiatriområdet få en cen-
tral rolle i opfølgning på satspuljeaftalen i forhold til opfølgning på realisering af
aftalens målsætninger og understøtte videndeling og erfaringsudveksling mel-
lem regionerne. Task Force for Psykiatriområdets Monitoreringsgruppe vil
endvidere, som led i monitoreringen på psykiatriområdet, ligeledes følge regi-
onernes realisering af målsætningerne på de områder, hvor der findes kvanti-
ficerbare tal fx vedrørende ventetid, aktivitet, akutte genindlæggelser mv.
Vi vil således foretage en stram og tæt opfølgning og dermed sikre, at der sker
de reelle løft af psykiatrien, som er hele formålet med satspuljeaftalen.
Med venlig hilsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
Nick Hækkerup
/
Sandra Cecilie Husted Manata