Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1397702_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 10. september 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMTK
Sags nr.: 1404668
Dok nr.: 1525503
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 15. august 2014 stil-
let følgende spørgsmål nr. 1035 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikke-
medlem af udvalget (MFU) Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 1035:
”Hvorfor tænkes atomaffaldet gravet ned i en dybde, så det har forbindelse
med grundvandet? Jf. artiklen ”Atom-depot kaldt ulovligt”, der blev bragt i Fy-
ens Stiftstidende d. 15. august 2014?”
Svar:
Dansk Dekommissionering og GEUS har oplyst, at der på nuværende tids-
punkt ikke er taget stilling til, om et depot i Danmark skal placeres overflade-
nært eller mellemdybt.
Dansk Dekommissionering og GEUS oplyser videre, at der under forstudierne
til et slutdepot blev udpeget seks områder, som er egnede til placering af et
slutdepot. De seks områder er bl.a. valgt ud fra deres geologiske forhold uden
betydende grundvandsmagasiner, hvorfor der ikke er større grundvandsind-
vinding. I fem af områderne består lagene overvejende af leraflejringer fra ter-
ræn til 75-140 m under terræn, hvor der forventes at være ringe vandbevæ-
gelse og ingen grundvandsmagasiner er til stede. Stedvis indvindes lokalt
grundvand fra overfladenære brønde eller tynde sandlag, men der er ingen
indvinding til vandværker. I det sjette område findes lav-permeable gnejs
bjergarter til stor dybde, og der foretages en beskeden grundvandsindvinding
til lokalt brug, men der er ingen vandværker i området.
De geologiske lag forventes at have meget ringe evne til transport af grund-
vand, hvorfor der vil være beskedne eller meget små grundvandsbevægelser.
Det oplyses videre, at et depot til radioaktivt affald består af et system af nøje
udvalgte barrierer, som alle har kemiske og/eller fysiske egenskaber, som vil
forsinke, hæmme og reducere udsivning af radioaktive isotoper fra depotet.
Barriererne inkluderer affaldsbeholderne og fyldmateriale i beholderne, selve
depotbygningen og fyldmaterialet i depotet, samt geologien, som bygningen er
placeret i.
Før et depot, terrænnært eller mellemdybt, kan blive en realitet, skal der laves
sikkerhedsanalyser, som viser, at depotets konstruktion og brug lever op til
kravene om strålebeskyttelse som udtrykt i referencedoserne for depotet i drift
og efter lukning. Under sikkerhedsanalyserne bruger man data, som inkluderer
halveringstiderne for de radioaktive isotoper i depotet, de kemiske og fysiske
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
egenskaber af alle depotets barrierer, viden om de forskellige radioaktive iso-
topers optagelse i vand, som med tiden måtte trænge ind i depotet, mulighe-
den for transport af vand ud af depotbygningen, transporten af vand i den kon-
krete geologiske barriere, optagelsen af radioaktive isotoper i mennesker fra
luft, fødevarer og vand, m.v.
Det vigtige er, at sikkerhedsanalyserne viser, at det er et sikkert depot. At et
depot er sikkert, betyder som nævnt, at depotets konstruktion og brug lever op
til kravene om strålebeskyttelse som udtrykt i referencedoserne for depotet i
drift og efter lukning, jf. i øvrigt svar på spørgsmål 1037. Denne fremgangsmå-
de, ved brug af specifikke sikkerhedsanalyser, er anerkendt og bruges ved de-
sign og konstruktion af depoter verden over.
Jeg kan henholde mig til Dansk Dekommissionerings og GEUS’ oplysninger.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Tove Kjeldsen