Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1411233_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 22. oktober 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: SUMMNI
Sags nr.: 1404530
Dok nr.: 1541659
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 11. august 2014 stil-
let følgende spørgsmål nr. 1017 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie
Løhde (V).
Spørgsmål nr. 1017:
’’Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser det konkret har for
regionerne, at de ikke lever op til udredningsretten? ”
Svar:
Jeg har en helt klar forventning om, at regionerne udreder patienterne inden
for 30 dage, hvor det er fagligt muligt. Udredningsretten er en rettighed, som
regeringen har givet alle sygehuspatienter i Danmark. Det er således en pligt
for regionerne, at alle patienter - henvist til udredning på sygehus - skal udre-
des inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt.
Jeg vil også fremhæve, at hvis regionerne ikke søger at udrede patienterne,
hvor det er fagligt muligt, overtræder de loven og vil kunne modtage kritik her-
for fra Patientombuddet.
For mig er det centralt, at ansvaret for overholdelse af rettigheden ikke forflyg-
tiges til den enkelte patient, sådan som spørgers parti ønsker det. Det er regi-
onernes ansvar, og det skal fastholdes som regionernes ansvar. Patienten
skal ikke være kastebold mellem forskellige afdelinger på samme sygehus el-
ler mellem praktiserende læge og sygehuset. Det er regionen/sygehuset, der
skal tage hånd om patientens udredningsforløb – og ikke give ”slip” på patien-
ten, før patienten er udredt og har fået en afklaring på sin sygdom.
Jeg vil i løbet af den næste tid holde møder med hver af de fem regioner for at
få sikkerhed for, hvorledes regionerne vil realisere den fremtidige efterlevelse
af udredningsretten.
Som aftalt i økonomiaftalen for 2013 mellem regeringen og Danske Regioner
vil ministeriet i løbet efteråret 2014 igangsætte en evaluering af resultaterne af
udrednings- og behandlingsretten.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Mia Francis Ferneborg