Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 1. september 2014
Enhed: Sundhedsjura og Læ-
gemiddelpolitik
Sagsbeh.: DEPPWN
Sags nr.: 1404820
Dok nr.: 1519262
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 11. august 2014 stil-
let følgende spørgsmål nr. 1010 (Alm. del) til ministeren for sundhed og fore-
byggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina
Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 1010:
’’Vil ministeren med henvisning til svar på spørgsmål 919, SUU alm. del oply-
se, om svaret skal forstås sådan, at ministeren ikke mener, at der er noget
problem omkring afgrænsningscirkulæret, og vil ministeren i forlængelse heraf
uddybe, i hvilke situationer kommunen er tættest på borgeren, og i hvilke si-
tuationer regionen er tættest på borgeren?”
Svar:
Som jeg også gjorde rede for i min besvarelse af SUU alm. del spørgsmål 919,
er et af de helt centrale formål med det cirkulære, som Ministeriet for Sundhed
og Forebyggelse har udstedt om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil
udgiften afholdes af sygehusvæsenet, at både børn og voksne med behov for
et behandlingsredskab eller hjælpemiddel skal have den hjælp, de har behov
for.
Borgeren må ikke komme i klemme mellem regioner og kommuner på grund af
uklarheder om, hvilken myndighed der har den tætteste kontakt med borgeren
og derfor umiddelbart skal udlevere behandlingsredskabet, eller uklarheder
om, hvorvidt betalingsforpligtelsen ligger hos regionen eller kommunen.
Dette fremgår tydeligt af cirkulærets afsnit fire.
Jeg har en klar forventning om, at kommuner og regioner selv kan afgøre,
hvem der har tættest kontakt til borgeren i en given situation. Og derefter må
kommunen og regionen afklare spørgsmålet om betalingsforpligtelsen. I den
forbindelse skal det understreges, at den efterfølgende afklaring af betalings-
forpligtelsen ikke afhænger af, hvilken myndighed der i udgangspunktet har
udleveret hjælpemidlet eller behandlingsredskabet til borgeren.
Afgrænsningscirkulæret definerer overordnet afgrænsningen af behandlings-
redskaber i forhold til hjælpemidler. Men eksempelvis kan et redskab både
være et behandlingsredskab og et hjælpemiddel – afhængigt af den sammen-
hæng, det skal indgå i. Den teknologiske udvikling indebærer desuden, at der
fortsat kommer nye redskaber, som skal kategoriseres løbende. Tvivlstilfælde
om afgrænsning af betalingsansvar vil således næppe kunne undgås.
Derfor er det også en del af aftalestoffet, når regioner og kommuner indgår
sundhedsaftaler. Her kan regioner og kommuner sammen gøre det klart, hvor-