Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1409592_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 17. oktober 2014
Enhed: Sygehuspolitik
Sagsbeh.: DEPCLV
Sags nr.: 1404450
Dok nr.: 1545129
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 30. juli 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 1000 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1000:
’’Hvor mange diabetikere, henholdsvis i type 1-diabetikere og type 2-
diabetikere, er der i regionerne i Danmark, som har behov for en årlig
øjenscreening/undersøgelse? Og er der sket en stigning de sidste 4 år, og
hvilken stigning forventer man for de næste 4 år?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet anmodet Sundheds-
styrelsen om bidrag. Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
”Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at diabetiske øjenkomplikationer oftest op-
træder i form af diabetisk retinopati, som er skader på øjets nethinde. Diabeti-
ske øjenkomplikationer er en af de hyppigste årsager til svagsynethed og
blindhed blandt yngre voksne i den vestlige verden. En øjenundersøgelse bør
foretages af en speciallæge i oftalmologi, som laver en såkaldt fundusfotogra-
fering og analyserer billederne for unormale tilstande. Ud fra dette vurderer
speciallægen, om der er tale om behandlingskrævende retinopati, eller om pa-
tienten kan fortsætte i kontrolforløb. Der er desuden en lang række komplikati-
oner, som personer med diabetes ligeledes skal gå i kontrolforløb for, bl.a.
fodsår, leverkomplikationer og nyresygdom.
Dansk Endokrinologisk Selskab anbefaler i sine ’Kliniske retningslinjer for dia-
betisk øjensygdom – retningslinjer for screening, forebyggelse og behandling’,
at diabetespatienter som tommelfingerregel bør have foretaget øjenundersø-
gelse en gang om året. De angiver desuden, at der ved ”ingen eller kun be-
skeden ikkeproliferativ retinopati” kan gå 12-24 måneder inden næste øjenun-
dersøgelse. Dansk Selskab for Almen Medicin angiver i deres kliniske vejled-
ning ’Type 2-diabetes – et metabolisk syndrom’, at intervallet mellem øjenun-
dersøgelser i ukomplicerede tilfælde er to år, og at det er speciallægen i oftal-
mologi, der beslutter, hvornår næste øjenundersøgelse skal foretages.
Tidsintervallet mellem øjenundersøgelse af den enkelte person med diabetes
er således først og fremmest et lægeligt skøn. Der ses dog forskellige mønstre
for personer med type 1 og type 2 diabetes. Ved type 1 skal man som ud-
gangspunkt undersøges for øjenforandringer en gang om året, men også risi-
kofaktorer som alder, køn og hvor fremskreden sygdommen er, vil indgå i be-
dømmelsen af, hvornår den næste øjenundersøgelse skal foregå. Ved type 2
diabetes er der behov for en endnu mere differentieret tilgang, hvor lægen ud
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1409592_0002.png
Side 2
fra de individuelle risikofaktorer tager stilling til næste aftale om øjenundersø-
gelse, og en lægelig vurdering kan føre til op til 4-års intervaller.
Det er således ikke umiddelbart muligt at estimere, hvor mange personer med
diabetes, der på nationalt plan har behov for en årlig øjenundersøgelse. Det
centrale er, at personer med diabetes undersøges regelmæssigt for de følge-
tilstande, som de er i risiko for at udvikle, og at de i den forbindelse følger tids-
intervallerne, som den behandlende læge anbefaler.
Sundhedsstyrelsen har desuden indhentet bidrag fra Statens Serum Institut til
besvarelse af dette spørgsmål:
”Antal borgere med diabetes med dansk bopæl per 1. januar 2011 til 2014 for-
delt efter diabetestype er vist i tabel 2. Antal borgere med diabetes er opgjort
på baggrund af det foreløbige Register for Udvalgte Kroniske Sygdomme
(RUKS). RUKS er baseret på en algoritme, hvor borgere med diabetes er
identificeret vha. registerudtræk fra Lægemiddelstatistikregisteret og Landspa-
tientregisteret, dvs. metoden kan give andre resultater ift. andre metoder som
f.eks. screening.”
Tabel 2. Antal personer med diabetes per 1. januar pågældende år fordelt
efter diabetestype
År
Diabetes type 1
Diabetes type 2
Diabetes i alt
2011
27.500
178.000
205.500
2012
27.500
194.500
222.000
2013
28.000
206.500
234.500
2014
28.500
209.000
237.500
Kilde: Foreløbig RUKS, Statens Serum Institut.
Anm.: Diabetikere ifølge foreløbige udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Register for Ud-
valgte Kroniske Sygdomme (RUKS). Afrundet til nærmeste femhundrede.
Det fremgår af tabellen, at der er sket en stigning i antallet af personer med di-
abetes i løbet af de fire år. Man må derfor antage, at der tilsvarende er sket en
stigning i antallet af personer med behov for regelmæssig øjenundersøgelse.
Sundhedsstyrelsen har ingen fremskrivninger fsva. det forventede antal per-
soner med diabetes, der får behov for regelmæssig øjenundersøgelse de næ-
ste fire år.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen. Derudover vil
jeg tilføje, at regeringens sundhedsstrategi ”Jo før, jo bedre” indeholder en stor
investering i indsatsen for mennesker med kroniske sygdomme på 1,5 mia. kr.,
herunder at der skal udarbejdes forløbsplaner for en række kroniske sygdom-
me, bl.a. diabetes.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Cecilia Lawson Vinje