Folketingets Socialudvalg
Dato: 31. oktober 2014
”Vil ministeren redegøre for, om tilbudsportalen fungerer hensigtsmæssigt?”
Det er Socialstyrelsen, der administrerer Tilbudsportalen, og jeg har derfor bedt
styrelsen bidrage til besvarelsen af spørgsmålet. Socialstyrelsen har oplyst føl-
gende:
”Tilbudsportalen har gennemgået en større omlægning som led i tilsynsrefor-
men. Hidtil har Tilbudsportalens funktion udelukkende været at vise, hvilke soci-
ale tilbud der findes i Danmark og dermed understøtte sagsbehandlernes visita-
tionsopgave. Som noget nyt skal Tilbudsportalen nu også fungere som et ar-
bejdsredskab for de tilsynskonsulenter, der gennemfører tilsyn med de sociale
tilbud og plejefamilier i Danmark, som led i tilsynsreformen. Endvidere udvides
Tilbudsportalens 4.400 tilbud med registrering af 8.000 plejefamilier, som regi-
streres på Tilbudsportalen i løbet af 2014/15.
Socialstyrelsen har i 2014 haft fokus på:
at understøtte socialtilsynenes opgaveløsning, så de nye arbejdsgange er
så smidige og effektive som muligt, så vi hurtigst muligt kan få løftet
kvaliteten i de tilbud, vi giver udsatte børn og voksne i Danmark.
at understøtte indberetning af korrekte, gennemskuelige og sammenlig-
nelige oplysninger om tilbud og plejefamilier, så sagsbehandlerne har et
troværdigt og fyldestgørende grundlag for matchningen af en borger
med et konkret tilbud eller plejefamilie.