Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1409391_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 16. oktober 2014
”Hvilke konkrete initiativer vil ministeren tage for at sikre, at der også udarbej-
des samarbejdsaftaler med lande, der ikke er med i Haagerkonventionen?
Jf. artiklen ”Bortførte piger skal hjem”, som blev bragt i Ekstra Bladet den 1. ok-
tober 2014?”
Danmark har siden 1991 deltaget i det internationale samarbejde om tilbagegi-
velse af børn, som er bortført til eller tilbageholdt i andre lande, efter Haager-
konventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige aspekter af internationale
børnebortførelser.
Formålet med konventionen er at sikre en umiddelbar tilbagegivelse af et barn,
som er bortført til eller ulovligt tilbageholdt i et andet land end der, hvor barnet
bor. Formålet med konventionen er således, at barnet skal bringes tilbage til
bopælslandet, sådan at uenighed mellem forældrene om forældremyndighed,
barnets bopæl og samvær kan blive løst der.
Danmark deltager også i det internationale samarbejde efter Haagerkonventio-
nen af 19. oktober 1996 om kompetence, lovvalg, anerkendelse, fuldbyrdelse og
samarbejde vedrørende forældreansvar og foranstaltninger til beskyttelse af
børn og Europarådskonventionen af 20. maj 1980 om anerkendelse og fuldbyr-
delse af forældremyndighedsafgørelser. Disse konventioner har bl.a. til formål at
sikre, at afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær, der er
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
truffet i en konventionsstat, anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige konventions-
stater.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold er dansk cen-
tralmyndighed i forhold til konventionssamarbejdet og varetager sager om inter-
national børnebortførelse til og fra Danmark i forhold til de lande, som Danmark
samarbejder med efter konventionerne.
I marts 2014 oprettede ministeriet Koordinationsenheden for Børnebortførelser,
som skal støtte den efterladte forælder og koordinere indsatsen mellem alle
relevante danske myndigheder i børnebortførelsessager. Koordinationsenheden
er oprettet på baggrund af en politisk aftale om en skærpet indsats for bortførte
børn, som er indgået af alle Folketingets partier den 22. maj 2013.
Sager om børnebortførelse til lande, som Danmark ikke har et konventionssam-
arbejde med, behandles af Udenrigsministeriet i samarbejde med Koordinations-
enheden.
For en nærmere beskrivelse af behandlingen af disse sager henviser jeg til Uden-
rigsministeriets besvarelse af 2. april 2013 af spørgsmål nr. 5 til beslutningsfor-
slag nr. B 79 - Forslag til folketingsbeslutning om en skærpet indsats for bortfør-
te børn, der bl.a. indeholder følgende:
”Det skal understreges, at Udenrigsministeriets Borgerservice ved børnebortfø-
relser til lande, der ikke har tiltrådt Haager-konventionen, normalt anbefaler, at
der
ikke
sendes en formel anmodning om tilbagelevering til myndighederne i det
land, hvor barnet opholder sig.
Det skyldes, at en sådan anmodning i de fleste tilfælde vil udløse en proces i det
pågældende land, enten ved en civilmyndighed eller ved domstolene, med sigte
på at tage stilling til forældremyndigheden. Lande, som ikke har tiltrådt Haager-
konventionen, er ikke forpligtet til at acceptere en dansk afgørelse om foræl-
dremyndighed.
Erfaringsmæssigt vil retssystemet i bortførelseslandet oftest nå frem til en anden
forældremyndighedsafgørelse end den danske ud fra en lokal vurdering af, hvad
der tjener barnets tarv, og tilkende den forælder, som har bortført barnet, foræl-
dremyndigheden. Hvis det sker, vil sagen ofte gå i hårdknude og vil være meget
vanskelig at løse, idet den forælder, der har borført barnet, til enhver tid vil kun-
ne henvise til en lokal retsafgørelse, som tilkender den pågældende forældre-
myndigheden. Tilsvarende gælder for myndighederne i det pågældende
land.
Da der uden for Hager-konventionens anvendelsesområde ikke er procedurer,
der kan løse en sådan retlig konflikt, vil det således i de fleste tilfælde være
bedst ikke at indgive en formel anmodning om udlevering, men i stedet at arbej-
de for en mindelig løsning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Det sker normalt ved at søge at skabe tillid og indlede en mægling mellem par-
terne, således at der kan skabes grundlag for, at den forælder, der har bortført
barnet, accepterer, at barnet kan komme tilbage til den forælder i Danmark, der
har forældremyndigheden efter den danske retsafgørelse.”
Som nævnt behandles disse sager i et samarbejde mellem Udenrigsministeriet og
Koordinationsenheden for Børnebortførelser i Ministeriet for Børn, Ligestilling,
Integration og Sociale Forhold. Koordinationsenheden varetager bl.a. koordine-
ringen i forhold til andre relevante danske myndigheder, eksempelvis Statsfor-
valtningen og Politiet.
Ministeriet er bekendt med, at enkelte andre lande, der ligeledes deltager i kon-
ventionssamarbejdet, har indgået bilaterale aftaler med lande, der ikke deltager i
konventionssamarbejdet. Disse aftaler indebærer imidlertid ikke, at landene for-
pligter sig til at anerkende og fuldbyrde hinandens afgørelser om forældremyn-
dighed, barnets bopæl og samvær eller til at tilbagegive bortførte børn. Disse
aftaler kan således ikke sidestilles med de ovennævnte konventioner, der netop
indeholder bestemmelser om tilbagegivelse af bortføre børn og om anerkendelse
og fuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær.
Ministeriet er også bekendt med, at aftalerne enten aldrig har været anvendt i
praksis eller kun anvendes i et meget begrænset omfang.
Danmark har ikke indgået bilaterale aftaler med andre lande om internationale
børnebortførelser. Dette skyldes, at regeringen prioriterer, at Danmark deltager
aktivt i det internationale konventionssamarbejde og løbende arbejder for at
udbygge dette samarbejde.
På baggrund af den meget begrænsede anvendelse af de eksisterende bilaterale
aftaler om børnebortførelser mener jeg, at sager om børnebortførelse til lande,
som Danmark ikke har et konventionssamarbejde med, af hensyn til barnet
bedst løses ved, at danske myndigheder som det mest effektive fortsat bidrager
aktivt til, at der findes forligsmæssige løsninger i de enkelte sager.
Manu Sareen
/ Malene Vestergaard