Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1412718_0001.png
Implementeringsvurdering af
Behandlingsmæssige
Kernekomponenter
Socialstyrelsen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412718_0002.png
Implementeringsvurdering af Behandlingsmæssige
Kernekomponenter
Denne rapport indeholder en vurdering af de behandlingsmæssige
kernekomponenter, som programudvikleren vurderer, som afgørende for en vellykket
implementering af behandlingsmodellen MultifunC.
Vurderingerne i rapporten er foretaget af det nationale kvalitetssikringsteam (KS),
MultifunC. Vurderingen er foretaget på baggrund af de oplysninger, som er
tilgængelige i MultiReg og de observationer KS har gjort i forbindelse med vejledning
af og institutionsbesøg på MultifunC København.
DENNE RAPPORT ER UDARBEJDET EKSTRAORDINÆRT PÅ BAGGRUND AF
EN STIGENDE BEKYMRING FOR MANGLENDE MULTIFUNC IMPLEMENTERING
PÅ MULTIFUNC KØBENHAVN.
Nærværende rapport er udarbejdet i marts 2014.
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412718_0003.png
Skala for vurdering
Hver behandlingsmæssige kernekomponent vurderes ud fra nedenstående 5
punktskala.
IM = Information mangler for at kunne vurdere komponenten
0 = Implementering af komponenten er ikke påbegyndt. Der er ikke truffet
beslutninger eller gennemført handlinger inden for området, uanset om intentionen
har været til stede.
1 = Implementeringen er forsøgt, men mislykket.
2 = Implementeringen er påbegyndt. Scoren anvendes når visse handlinger er
gennemført, men man har endnu ikke opnået tilfredsstillende resultater på området
3 = Implementeringen er opnået. Scoren anvendes når tilfredsstillende resultater er
opnået på området.
4 = Implementeringen er meget god. Dette er en subjektiv kategori og anvendes, når
der er gjort et udmærket arbejde, som er gjort over det forventede.
Vurderingen er givet med udgangspunkt af en vurdering af implementeringsgraden af
de enkelte delkomponenter i den periode, hvor rapporten er udfyldt. Enkelte
delkomponenter som f.eks. målgruppe vurderes imidlertid med udgangspunkt i det
forløb der har været forud for indtag af de unge, som er indskrevet på institutionen i
vurderingsperioden.
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412718_0004.png
Kernekomponent Specificering
Der foreligger en
risikovurdering af alle de
unge (YLS/CMI), som
*Målgruppe
indskrives
Der foreligger en vurdering
af eksklusions - /
inklusionskriterier for alle
de indskrevne unge
De unges fremtidige
omsorgsbase er afklaret
ved indskrivning
Vurdering
3
Kommentar
3
2
Fremtidig omsorgsbase
er usikker for en del af
de unge på
institutionen.
Kernekomponent Specificering
Vurdering
Indskrivning (vurderet i
1
forhold til projektplanen)
Belægning
Kommentar
Der er på nuværende
tidspunkt 3 indskrevne
unge på institutionen, og
denne lave
indskrivningstendens har
været gældende over flere
måneder.
KST har derudover
oplysninger om at flere
unge som
udredningspsykologerne
har risikovurderet, til at
være i målgruppen ikke
indskrives på MultifunC
men på andre institutioner i
området.
Behandlingslængde
1
Det er på nuværende
tidspunkt svært at vurdere
den ”reelle”
behandlingslængde, da de
fleste unge afbrydes i
deres behandlingsforløb
eller har længere afbrud i
deres forløb pga. fx
rømninger eller
tilbageførsler.
Kontinuitet i
behandlingsforløb
(der kigges på
rømninger og
tilbageførsler særskilt).
1
Der er en høj grad af
diskontinuitet i de fleste
behandlingsforløb grundet
rømninger, tilbageførsler
og misbrug.
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412718_0005.png
Kernekomponent
Specificering
Der foreligger overordnede
behandlingsplaner for alle
unge
Vurdering
3
Behandlingsplaner
Der foreligger specifikke
behandlingsplaner på alle
unge
3
Kommentar
Især de to ny-
ansatte
psykologer på
MfC Kbh er
meget gode til
at få udarbejdet
overordnede
behandlings-
planer og får
lavet disse
inden for en
acceptabel
tidsramme.
Især de to ny-
ansatte
psykologer på
MfC Kbh er
meget gode til
at få udarbejdet
specifikke
behandlings-
planer og får
lavet disse
inden for en
acceptabel
tidsramme.
Der er fokus på dynamiske
risikofaktorer i alle
behandlingsplaner
Der er fokus på
responsivitetsfaktorer
(individuelle faktorer), i alle
behandlingsplaner
3
3
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412718_0006.png
Ugemål og månedsmål
opfølges og stemmer
overens med målsætninger
sat i behandlingsplanerne
2
KST oplever
ofte at vigtige
målsætninger
fra behandlings-
planerne ikke
dækkes
adækvat af
måneds- og
ugemål, fx
målsætninger
ift. opsyn,
antisociale
unge, misbrug
og aggressiv
adfærd.
Behandlingsplaner i
opfølgningsperioden
IM
Kernekomponent
Specificering
Alle unge har dag- og
ugeskemaer
Vurdering
2
Dag- og
ugeskemaer
Alle unge deltager i
prosociale aktiviteter uden for
institutionen ugentligt
2
Kommentar
KST har set
dags- og
ugeskemaer, og
selvom disse
eksisterer
mangler de en
højere grad af
struktur og større
grad af
aktiveringsniveau
af de unge
Dette er fortsat et
vanskeligt punkt
for institutionen.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412718_0007.png
Kernekomponent
Forstærknings-
systemet
Specificering
Der foreligger klippekort og/
eller kontingenskontrakt for
alle unge
Forstærkningssystemet er i
overensstemmelse med
manualen
Vurdering
3
Kommentar
2
Personalet giver systematisk
positiv forstærkning på
ønsket adfærd.
2
Forstærknings-
systemet
fungerer ikke
optimalt og der
er brug for
revision og
hurtigere
individualisering
for de respektive
unge.
Dette er fortsat
en udfordring og
KST ser
inkonsistent
forstærkning af
både ønsket og
uønsket adfærd.
Generelt set
mødes de unge
for ofte af en
inkonsistent
praksis i forhold
til fx
rømningsproced
ure og
håndtering af
aggressiv
adfærd. Denne
inkonsistens
giver anledning
til stor
bekymring.
Der arbejdes
fortsat på at
finde
forstærkere, der
kan understøtte
arbejdet med at
igangsætte og
fastholde positiv
adfærd.
Der eksisterer en adækvat
forstærkningsmenu
(forstærkere)
2
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412718_0008.png
Kernekompone
nt
Specificering
Behandlings-
indsatser tilpasses til
de unges
individuelle
forudsætninger
Det pædagogiske
team planlægger og
gennemfører
interventioner efter
foreskrevne
analyseværktøjer
Det pædagogiske
team håndterer vold
og udadreagerende
adfærd på en
adækvat måde.
Vurderi Kommentar
ng
Dette er fortsat en
2
udfordring
Behandlings-
interventioner
2
Dette er fortsat en
udfordring.
1
Institutionen har oplevet
meget udadreagerende
adfærd med medfølgende
magtanvendelser indenfor
de sidste måneder og på
baggrund af nedenstående
er det KST’s vurdering at
personalet og ledelsen ikke
mestrer at takle disse
episoder på en
hensigtsmæssig måde.
Ledelsen på MfC Kbh har
udtrykt at man på
nuværende tidspunkt står
med en pædagogisk
personalegruppe, der er
ængstelig og hvor
udadreagerende adfærd
håndteres inkonsistent
hvilket vækker stor
bekymring for de unges
trivsel og videre
behandlingsforløb.
Fra leder fra pædagogisk
team har KST på en
vejledning hørt den meget
bekymrende udtalelse, at
hun meget snart frygter, at
personalet når dertil, hvor
de handler i affekt og hvor
en af dem ”pander en ung
en”. Da KST reagerede på
denne udtalelse og sagde,
at hvis man havde denne
mistanke om noget
personale, så skulle disse
ikke være på institutionen
blev dette affærdiget med,
at ”enhver jo kan komme i
en sådan situation, og det
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412718_0009.png
er uforudsigeligt”.
Udtalelsen og holdningen
vækker stor bekymring fra
KST og KST er usikre på
hvor sikre de unge kan føle
sig på institutionen på
nuværende tidspunkt.
MultifunC Kbh har nogle
dygtige instruktører i NPNL,
men KST kan være
bekymret for, at ikke alle
medarbejdere bliver
tilstrækkeligt boostet og får
trænet denne metode, da
institutionen har valgt at det
kun er instruktørerne og
ledere af pædagogisk team
og institutionslederen, der
mødes med den eksterne
NPNL træner – alle
medarbejdere får herved
ikke en mulighed for at
samles og sammen med en
erfaren ekstern vejleder
drøfte de udfordringer, man
mødes af med denne
målgruppe af unge.
På nuværende tidspunkt
oplever KST at nogle unges
risikoniveau stiger på
bekymrende vis, da de
påvirkes negativt af andre
unge på institutionen (fx ift.
misbrug, rømning og
udadreagerende adfærd).
Dette opleves fortsat som
vanskeligt. Institutionen har
i en længere periode ikke
gennemført strukturerede
MI samtaler, da man fra
institutions side mente, at
dette ikke kunne lade sig
gøre. Derudover har
institutionen fx givet en
familiebehandler ansvaret
for MI-misbrugssamtaler, da
de udtrykte, at det
pædagogiske personale
ikke følte sig kompetent til
at udføre disse samtaler.
ART gennemføres sjældent,
da de unge enten er
rømmet eller sover.
Det pædagogiske
team behersker
strategier for at
undgå negativ
påvirkning mellem
de unge
(smitteeffekt)
Motivationsarbejdet
gennemføres jf.
manualen
1
2
Alle unge deltager i
ART-
socialfærdigheds-
1
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412718_0010.png
træning
Alle unge deltager i
ART-
vredeshåndtering
Alle unge deltager i
ART-moralsk
ræsonering
1
1
ART gennemføres sjældent,
da de unge enten er
rømmet eller sover.
ART gennemføres sjældent,
da de unge enten er
rømmet eller sover.
Kernekomponent
Skolegang/
beskæftigelse
Specificering
Alle unge deltager
regelmæssigt i
ekstern skole, praktik
eller beskæftigelse.
Samarbejde med
skole/ praktikpladser
fungerer
Vurdering Kommentar
De unge kommer
1
sjældent af sted i skole
eller praktik
Der opleves visse
vanskeligheder i dette
samarbejde men
skoleteamet gør en stor
indsats for at få
samarbejdet til at
fungere.
2
Kernekomponent Specificering
De unge involveres i
behandlingsplanlægning
og beslutning om
indsatser
Autonomi og
kontrol
Vurdering
2
Kommentar
Personalet har
vanskeligt ved at
motivere de unge til at
være involveret i eget
behandlingsarbejde. Når
personalet mislykkes
med dette beskrives det
ofte som at den
unge ”vælger” ikke at
deltage, eller den unge
gider ikke – dette er
sprogbrug om de unge
er ikke i
overensstemmelse med
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412718_0011.png
MultifunC behandling.
De unge har
medbestemmelse mht.
fritid, skole og tøj
De unges støttes til at
følge ugeskemaet og
gennemføre aktiviteter
De unge får information
om krav og
forventninger
Personalet holder opsyn
med de unge
3
2
3
Personalet holder ikke
konsistent opsyn med
de unge. Der er
forvirring omkring
hvordan
rømningsproceduren
udføres, hvilket ser ud til
at have ført til passivitet
og inkonsistens. KS-
teamet har selv været
vidne til en ung, på
niveau 1, der gik
udenfor institutionen og
mødtes med en anden
ung, og intet personale
var i nærheden i de ca.
10 min. KST
observerede episoden.
KST har flere gange
erfaret, at en leder fra
Pædagogisk team virker
meget fokuseret på at
medarbejderne ikke skal
gå med de unge når de
rømmer, da denne leder
vurderer at
medarbejderens
sikkerhed kan komme i
fare, fordi man ikke ved
hvad der sker, når man
går med.
KST oplever ikke at der
er lagt konkrete
procedurer for hvordan
man undgår en konflikt-
optrapning i
rømningssituationer, og
hvad man kan gøre,
hvis man er gået med
en ung, og oplever sig
truet. Det ser ud til at
fokus lægges på
medarbejderens
1
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412718_0012.png
Personalet giver
feedback på de unges
positive og negative
adfærd
Dags- og
ugeprogrammer er
overskuelige og klart
definerede
2
sikkerhed og i mindre
grad den unges
sikkerhed, da man jo
også ofte må vurdere, at
den unges sikkerhed er
truet, hvis en
medarbejder vurderer
situationen som farlig.
Dette foregår på en
inkonsistent måde.
2
KS teamet har erfaret at
der i skemaerne er
mange huller, hvor den
unge er ”overladt” til sig
selv, i forhold til
manglende opsyn selv
på niveau 1. Dette er
ligeledes blevet
underbygget af samtaler
med
udredningspsykologerne
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412718_0013.png
Kernekomponent
Familiearbejdet
Specificering
Familien involveres i
behandlingen
Forældrene deltager i
forældretræning
Forældrearbejdet
fokuserer på den unges
problemadfærd
Hjemmebesøg
planlægges og opfølges
Forældre og andre
voksne kan tage kontakt
til institutionen døgnet
rundt under
hjemmebesøg.
Vurdering Kommentar
3
3
3
2
Familieteamet er
begyndt at være mere
aktive i kontakten med
forældrene når den
unge er hjemme,
således at det er dem
der ringer til
forældrene for at høre
om de har brug støtte
eller gode råd,
3
Kernekomponent
Udskrivning og
opfølgning
Specificering
Udflytning fra institutionen
planlægges i god tid.
Udskrivning fra
institutionen sker når
kriterier er opfyldt
De unge er på
institutionen mellem 4 – 9
mdr.
Opfølgningsarbejdet
fokuserer på
kriminogenebehov
Forældre får støtte til
kommunikation,
grænsesætning og
konfliktløsning under
opfølgningsperioden
Forældre gives støtte til
selv at tage ansvar for
den unges adfærd.
Forældre kan tage
kontakt til familieteamet
døgnet rundt i
opfølgningsperioden
Vurdering Kommentar
IM
IM
1
IM
IM
IM
3
Opsummering:
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1412718_0014.png
Denne rapport er udarbejdet ekstraordinært på baggrund af KS-teamets stigende
bekymring for MultifunC Kbh’s manglende anvendelse af MultifunC
kernekompenterne.
Rapporten underbygger bekymringen, da der ses en del ”røde” felter (i alt 11) – dvs.
felter, hvor implementeringen på nuværende tidspunkt er forsøgt, men mislykket.
Rapporten viser, at personalet har vanskeligt ved at håndtere de unges forventelige
aggressive adfærd og at der lige nu ses en personalegruppe, der er ængstelig
(hvilket flere gange er blevet udtalt af ledelsen på MfC Kbh). Dette giver stor
anledning til bekymring for de unges sikkerhed på institutionen (der ses øget
smitteeffekt af negativ adfærd, konfliktoptrapninger, inkonsistent håndtering af
negativ adfærd, udtalelse fra leder ang. mulighed for at personale vil handle i affekt,
manglende opsyn og monitorering på institutionen) og udenfor institutionen
(inkonsistent rømningsprocedure og manglende opsyn og monitorering med de unge
udenfor institutionen).
Det er KS-teamets vurdering at især personalet i Pædagogisk team ikke får den rette
vejledning og opbakning fra den pædagogiske ledelse. Oplevelsen er at fokus ofte er
på personalet selv og deres personlige og emotionelle problemstillinger (dvs. private)
frem for på selve MultifunC behandlingen (dvs. det professionelle). Der er en tendens
til at ledelsen sætter disse ting i fokus og derved forstærker personalets
ængstelighed, usikkerhed, inkonsistens og manglende tilsyn/monitorering. KS-
teamet har ofte oplevet at den pædagogiske ledelse har en konfronterende stil og at
ledelsen ikke bidrager til den nødvendige optimisme og tro på behandlingen, som er
nødvendig for implementeringen af et forskningsbaseret program.
KS-teamet vurderer derudover også at ledelsen har en tendens til at ”lukke sig om
sig selv” og ikke tage imod eller bede om hjælp og vejledning og at det kan være
vanskeligt for både KS-teamet og andre eksterne vejledere at få adgang til
personalet og vejlede disse.
.
14