Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1410770_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 22. oktober 2014
”Vil ministeren kommentere borgerhenvendelsen om kommunens forvaltning af
lovgivning vedr. frivillig anbringelse af børn og hjemsendelse af børn, jf. SOU
alm. del – bilag 352 (internt), herunder de spørgsmål der stilles i henvendelsen,
og er ministeren bekendt med de udfordringer, der nævnes, om frivillig anbrin-
gelse af børn og den lange sagsbehandlingstid omhandlende hjemsendelse af
børn?”
Jeg vil indledningsvist gøre opmærksom på, at jeg ikke kan gå ind i konkrete
sager men udelukkende vejlede generelt om reglerne på det sociale område.
Børn og unge, der har sociale problemer, skal altid have den støtte, de har behov
for. Serviceloven fastslår derfor også, at støtten i hvert enkelt tilfælde skal tilret-
telægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den
enkelte unges og familiens forhold.
Det er altid ulykkeligt, når det er nødvendigt med en anbringelse af barnet eller
den unge uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om an-
bringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet i de tilfælde, hvor det vurde-
res at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige
behov for støtte. Udgangspunktet er, at en anbringelse uden for hjemmet ude-
lukkende kan ske med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og unge
på 15 år og derover. Hvis der ikke kan opnås samtykke, kan børn og unge-
udvalget alene træffe afgørelse om en anbringelse uden samtykke, hvis der er
åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller udvikling. Børn og unge-
udvalget består af en byretsdommer, to pædagogisk-psykologiske sagkyndige og
to lægmænd (medlemmer af kommunalbestyrelsen).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Hvis børn og unge-udvalget træffer afgørelse om anbringelse uden samtykke,
har forældremyndighedsindehaveren og barnet på 12 år og derover mulighed for
at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen, ligesom der er adgang til at indbringe
Ankestyrelsens afgørelse for byretten. Forældremyndighedsindehaverne og den
unge på 15 år har adgang til gratis advokatbistand under hele sagens behand-
ling. Derudover kan enhver, der oplever, at en kommune ikke iværksætter en
tilstrækkelig indsats over for et udsat barn eller ung, mulighed for at underrette
Ankestyrelsen. Ankestyrelsen har på den baggrund mulighed for at tage sagen
op af egen drift.
Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om valg af anbringelsessted, skal
den altid vælge det anbringelsessted, som bedst imødekommer barnets behov.
Støtten skal ydes med henblik på at sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt
omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at un-
derstøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk,
ligesom barnets eller den unges problemer så vidt muligt skal afhjælpes i hjem-
met eller i det nære miljø. Det fremgår desuden af serviceloven, at kommunalbe-
styrelsen så vidt muligt skal anbringe søskende på samme anbringelsessted. Der
kan dog være særlige grunde, for eksempel behandlingsmæssige hensyn, som
gør, at anbringelserne ikke kan ske på samme anbringelsessted. Kommunens
afgørelse om valg af anbringelsessted kan påklages til Ankestyrelsen.
I sager om anbringelser med samtykke kan forældremyndighedsindehaveren
samt den unge, der er fyldt 15 år, når som helst tilbagekalde samtykket og an-
mode om hjemgivelse. Kommunalbestyrelsen skal da senest 7 dage efter an-
modningen tage stilling til spørgsmålet. Kommunen har mulighed for at fastsæt-
te en hjemgivelsesperiode på op til seks måneder. Hjemgivelsesperiodens læng-
de skal fastsættes under hensyntagen til muligheden for at sikre barnet en skån-
som hjemgivelse, forberedelse af eventuel støtte til barnet og familien efter
hjemgivelsen og kommunens mulighed for at vurdere, om det er nødvendigt at
foretage en anbringelse uden samtykke af barnet.
Serviceloven indeholder en række væsentlige retssikkerhedsgarantier for udsatte
børn, unge og deres forældre, hvis de er uenige i de afgørelser, som kommunen
træffer. Herunder er der mulighed for at påklage afgørelserne til Ankestyrelsen
og i visse sager om for eksempel tvangsanbringelse desuden mulighed for at
indbringe Ankestyrelsens afgørelse for byretten. Dette indebærer, at familien i
en periode er i en uafklaret situation. Jeg mener dog, at der er væsentlige rets-
sikkerhedsmæssige hensyn, som tilsiger, at de eksisterende klagemuligheder
skal bevares, så man som borger har mulighed for at få efterprøvet afgørelserne.
Manu Sareen
/ Dan Holmgreen