Folketingets Socialudvalg
Dato: 22. oktober 2014
”Vil ministeren kommentere borgerhenvendelsen om kommunens forvaltning af
lovgivning vedr. frivillig anbringelse af børn og hjemsendelse af børn, jf. SOU
alm. del – bilag 352 (internt), herunder de spørgsmål der stilles i henvendelsen,
og er ministeren bekendt med de udfordringer, der nævnes, om frivillig anbrin-
gelse af børn og den lange sagsbehandlingstid omhandlende hjemsendelse af
børn?”
Jeg vil indledningsvist gøre opmærksom på, at jeg ikke kan gå ind i konkrete
sager men udelukkende vejlede generelt om reglerne på det sociale område.
Børn og unge, der har sociale problemer, skal altid have den støtte, de har behov
for. Serviceloven fastslår derfor også, at støtten i hvert enkelt tilfælde skal tilret-
telægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den
enkelte unges og familiens forhold.
Det er altid ulykkeligt, når det er nødvendigt med en anbringelse af barnet eller
den unge uden for hjemmet. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om an-
bringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet i de tilfælde, hvor det vurde-
res at være af væsentlig betydning af hensyn til barnets eller den unges særlige
behov for støtte. Udgangspunktet er, at en anbringelse uden for hjemmet ude-
lukkende kan ske med samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og unge
på 15 år og derover. Hvis der ikke kan opnås samtykke, kan børn og unge-
udvalget alene træffe afgørelse om en anbringelse uden samtykke, hvis der er
åbenbar risiko for alvorlig skade på barnets eller udvikling. Børn og unge-
udvalget består af en byretsdommer, to pædagogisk-psykologiske sagkyndige og
to lægmænd (medlemmer af kommunalbestyrelsen).