Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1410782_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 22. oktober 2014
”Vil ministeren oplyse, om ministeren er bekendt med uhensigtsmæssige sager
om anbringelse af børn på bosteder eller andre opholdssteder, der er ejet
af personer, der arbejder som kommunale sagsbehandlere på f.eks. børn og
ungeområdet? Og vil ministeren overveje at lovgive eller lave regler, der forhin-
drer, at kommunale børnesagsbehandlere ejer bosteder og derved kan have pri-
vatøkonomiske interesser i anbringelsessagers udfald?”
Jeg er ikke bekendt med, at der har været uhensigtsmæssige sager som beskre-
vet i spørgsmålet. Jeg skal dog understrege, at der ikke er foretaget en gennem-
gang i ministeriets journalsystem for at afdække, om der fx er modtaget hen-
vendelser fra borgere om denne problemstilling, da en sådan gennemgang vil
være en meget omfattende opgave.
Jeg kan dog oplyse, at støtte til børn og unge, som har et særligt behov, altid
skal ydes med henblik på barnets eller den unges bedste. Når et barn eller en
ung har behov for særlig støtte, skal støtten i hvert enkelt tilfælde være tilrette-
lagt på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barn eller den unges og
familiens forhold, og kommunen skal altid vælge den foranstaltning, der bedst
kan løse de problemer og behov, der er afdækket gennem den børnefaglige un-
dersøgelse efter reglerne i servicelovens § 50.
Når det er besluttet at anbringe et barn eller en ung uden for hjemmet, skal
kommunen efter reglerne i serviceloven træffe afgørelse om, hvilket konkret
anbringelsessted der vælges for barnet eller den unge. Afgørelsen om valg af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
anbringelsesstedet skal træffes i overensstemmelse med barnets eller den unges
handleplan. Det betyder, at der ud fra det beskrevne formål og de konkrete mål
med anbringelsen skal vælges et anbringelsessted, der kan bidrage til, at målene
i forhold til barnet eller den unge kan opnås. Valget skal ske ud fra en konkret
vurdering af, om stedet er egnet til at imødekomme barnets eller den unges be-
hov for særlig støtte, og herunder også om anbringelsesstedet kan tilbyde nære
og stabile voksenrelationer for barnet eller den unge.
Jeg kan i øvrigt oplyse, at forvaltningslovens regler om habilitet gælder for alle
dele af den offentlige forvaltning og dermed også for kommunale sagsbehandle-
re eller andre, der træffer afgørelse i sager vedrørende udsatte børn- og unge.
Efter forvaltningslovens regler må en person, der er part i en sag, eller som i
øvrigt har en særlige personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, anses
for inhabil i forhold til behandlingen af den pågældende sag. Baggrunden for
reglerne om habilitet er at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om, at de afgørelser,
der træffes af den offentlige forvaltning, er påvirkede af uvedkommende hensyn
som fx en økonomisk interesse i udfaldet af en sag.
Hvis man som ansat bliver opmærksom på, at man kan være inhabil ved behand-
lingen af en sag, skal man underrette sin leder om dette. Det er den myndighed,
som skal træffe afgørelse vedrørende sagens realitet, der træffer afgørelse om,
hvorvidt der er tale om inhabilitet.
Det er på den baggrund min opfattelse, at der derfor ikke er behov for nye regler
på dette område.
Manu Sareen
/ Lise Stidsen Vandahl