Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1407672_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Dato: 10. oktober 2014
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 22. september 2014 fra Jakob
Bielefeldt, Borup om regler ved 6/8 og 7/7-fordeling af børn, jf. SOU alm. del -
bilag 349.”
Det foreslås i henvendelsen af 22. september 2014, at der henset til fordelingen
mellem forældrene af offentlige ydelser til barnet fastsættes retningslinjer for,
hvem af forældrene der skal betale de mange forskellige udgifter, der er forbun-
det med forsørgelsen af et barn.
Indledningsvist kan jeg oplyse, at det i relation til børns forsørgelse er vigtigt at
skelne mellem på den ene side den privatretlige forsørgelsespligt, som forældre
har over for deres børn, og på den anden side de offentlige ydelser, som børne-
familier kan få.
I relation til forældres privatretlige forsørgelsespligt kan jeg oplyse, at det frem-
går af lov om børns forsørgelse, at forældre har pligt til at forsørge deres børn.
Forældre, der bor sammen, vil normalt være enige om barnets forsørgelse. For-
ældre, der har ophævet samlivet, eller som aldrig har boet sammen, kan selv
aftale, hvordan barnets forsørgelse skal tilrettelægges, herunder hvem af foræl-
drene, der afholder hvilke udgifter.
Der er ikke regler på det familieretlige område, som regulerer spørgsmålet om,
hvem af forældrene, der afholder de forskellige udgifter, der er relateret til bar-
Side 1 af 2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
net. Hvis forældre, der ikke bor sammen, ikke kan blive enige om barnets for-
sørgelse, kan Statsforvaltningen efter ansøgning pålægge en forælder at betale
børnebidrag til barnet.
I situationer, hvor der er fælles forældremyndighed, og hvor barnet opholder sig
nogenlunde lige meget hos begge forældre, vil der dog normalt ikke blive fastsat
et børnebidrag. Dette afhænger dog af en konkret vurdering.
I denne vurdering indgår især, hvor meget barnet opholder sig hos forældrene,
og hvor fast ordningen er. I vurderingen indgår også, om forældrene hver især
deltager i den daglige og basale forsørgelse af barnet, og hvem, der betaler for
hvad. Det indgår også i vurderingen, om en af forældrene modtager børnetilskud
og børne- og ungeydelse til barnet. Forældrenes øvrige økonomiske forhold læg-
ges der normalt ikke afgørende vægt på.
Hvis en forælder (bidragsbetaleren) er pålagt at betale børnebidrag til barnet,
anses bidragsbetaleren for at opfylde sin forsørgelsespligt over for barnet ved
betalingen af bidraget. Bidragsbetaleren har således ikke pligt til derudover at
afholde udgifter til barnets forsørgelse bortset fra de udgifter, der er forbundet
med barnets samvær med bidragsbetaleren. Det er således den anden forælder
(bidragsmodtageren), som må afholde de nødvendige udgifter til barnets forsør-
gelse. Dette udelukker dog ikke, at bidragsbetaleren efter eget ønske udover
børnebidraget kan afholde (yderligere) udgifter til barnets forsørgelse.
Som det fremgår af ovenstående, indgår det i vurderingen, om en af forældrene
modtager børnetilskud og børne- og ungeydelse til barnet. Disse offentlige ydel-
ser til børnefamilier er ikke reguleret af lov om børns forsørgelse og er således
ikke omfattet af reglerne om forældres privatretlige forsørgelsespligt.
Den sociale lovgivning indeholder en række økonomiske ydelser og tilskud mål-
rettet til børnefamilier. Det overordnede formål med disse tilskud og ydelser er,
at de skal bidrage til barnets forsørgelse.
Udgangspunktet er, at barnet kun kan tælle med i én husstand. Børnetilskud
udbetales som udgangspunkt til moderen. Lever forældre, der har fælles foræl-
dremyndighed ikke sammen, udbetales børnetilskud til den af forældrene, der
har barnet hos sig. Opholder barnet sig lige meget hos begge forældre, udbeta-
les børnetilskud til den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkere-
gistret.
Forældrene vil kunne lade udbetalingen af sådanne ydelser og tilskud indgå i
deres beslutning om, hvordan øvrige forpligtelser i relation til barnets forsørgel-
se skal fordeles.
Manu Sareen
/Malene Vestergaard