Folketingets Socialudvalg
Dato: 10. oktober 2014
”Vil ministeren kommentere henvendelsen fra lederne af landets offentlige alko-
holbehandlingsinstitutioner om en behandlingsgaranti for børn og unge i famili-
er med alkoholmisbrug, jf. SOU alm. del - bilag 347?”
Det er vigtigt, at børn og unge, der vokser op i en familie med alkoholproblemer,
får den rette hjælp til at komme godt videre i livet. Børn og unge, der er vokset
op i familier med alkoholproblemer, kan opleve en række sociale- og sundheds-
mæssige udfordringer som følge denne opvækst, fx nedtrykthed, depression
eller ensomhed. Nogle af disse børn og unge har behov for en professionel ind-
sats for at lære at håndtere følgerne af en opvækst i en familie med alkoholpro-
blemer.
Derfor er det også positivt, at landets alkoholambulatorier i stigende grad foku-
serer på familieorienteret alkoholbehandling, som det også fremgår af henven-
delsen fra Alkoholfagligt Forum, jf. SOU alm. del – bilag 347. Familieorienteret
alkoholbehandling involverer den drikkende såvel som familien, ligesom det er
muligt at tilbyde samtaler til pårørende, selvom den drikkende ikke er i behand-
ling. På den måde adresseres uhensigtsmæssige familiemønstre, og det kan
hjælpe forældrene til at blive opmærksomme på, hvordan alkoholproblemerne
påvirker børnene.