Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1406642_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 8. oktober 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Sagsnr. 2014 - 7959
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 11. september
2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forholds endelige svar på spørgsmål nr. 539 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Spørgsmål nr. 539:
”En gruppe lesbiske medmødre er kommet i klemme, fordi de enten ikke kan
opnå stedbarns adoption, fordi den gamle lov er ophørt med at eksistere,
eller fordi de ikke undervejs i inseminationsprocessen har fået oplyst, at de,
efter indførelsen af den nye lov, selv skulle søge statsforvaltningen om tilla-
delse til hurtig adoption. Kan ministeren oplyse, hvor mange dispensations-
ansøgninger der er indgået til statsforvaltningen i relation til ovenstående?
Vil ministeren desuden oplyse, hvor mange sager der har fået medhold, og i
hvor mange sager der er givet afslag, samt med hvilken begrundelser der er
givet afslag.”
Svar:
Da spørgsmålet vedrører Statsforvaltningen, der hører under Økonomi- og
Indenrigsministeriet, har jeg bedt om bidrag til brug for besvarelsen.
Statsforvaltningen har oplyst følgende:
”Den 1. december 2013 trådte reglerne om medmoderskab i kraft. Reglerne
betyder en ligestilling af par af samme køn og par af forskelligt køn i forbin-
delse med fader-/medmoderskabets fastslåelse, således at der nu er åbnet
mulighed for registrering af medmoderskab efter børnelovens bestemmelser.
Forud for reglernes ikrafttræden kunne moderens registrerede partner eller
ægtefælle af samme køn stedbarnsadoptere moderens barn efter adoptions-
lovens § 8a. Dette kunne bl.a. ske, hvis Statsforvaltningen havde henlagt
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
faderskabssagen efter børnelovens § 28, og under forudsætning af, at mo-
deren gav samtykke til adoptionen inden 3 måneder efter barnets fødsel. I
modsat fald var parterne henvist til at søge om stedbarnsadoption efter
adoptionslovens regler herom.
Bestemmelsen i adoptionslovens § 8a, hvorefter registrerede partnere eller
ægtefæller af samme køn kan adoptere med virkning fra barnets fødsel, er
ophævet ved lov nr. 652 af 12. juni 2013 § 2.
Ændringsloven trådte i kraft den 1. december 2013.
Adoptionslovens § 8a finder dog forsat anvendelse på ansøgninger om
stedbarnsadoption af børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, der er
foretaget før lovens ikrafttræden, hvis Statsforvaltningen inden 3 måneder
efter barnets fødsel har modtaget samtykket fra barnets moder jf. ændrings-
lovens § 9, stk. 4.
Ved lov nr. 652 af 12. juni 2013 er børneloven samtidig ændret, således at
der er åbnet mulighed for registrering af medmoderskab efter bestemmel-
serne i børneloven. Der henvises til lovens § 1, og kapitel 1a i børneloven.
Adoptionskontoret har siden ændringslovens ikrafttræden den 1. december
2013 derfor fortsat kunnet behandle ansøgninger om stedbarnsadoption af
registrerede partnere/ægtefæller af samme køns børn efter adoptionslovens
§ 8a.
Adoptionskontoret har i 2014 i 16 sager vurderet, at betingelserne for at
meddele adoption med virkning fra barnets fødsel i medfør af adoptionslo-
vens § 8a ikke var opfyldt, og ansøgerne har derfor fået afslag på sted-
barnsadoption i disse sager.
I 4 af disse sager er det fra ansøgers side gjort gældende, at ansøgningen
blev indgivet senere end tre måneder efter barnets fødsel, fordi parterne ikke
tidligere i forløbet er blevet vejledt om, at der skulle indgives ansøgning om
adoption.
Adoptionskontoret har i alle 4 sager vurderet, at betingelserne i adoptionslo-
vens § 8a for at meddele adoption ikke var opfyldt, og ansøgerne har derfor
fået afslag på deres ansøgning. Begrundelsen for afslagene er, at ansøg-
ningerne blev indgivet så sent, at lovens betingelse om, at moderen skal
give samtykke til adoptionen tidligere end tre måneder efter barnets fødsel,
ikke var opfyldt.
Alle 4 sager er påklaget til Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen, hvor sager-
ne fortsat er under rekursbehandling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
I sager hvor samtykke fra den biologiske forælder modtages senere end tre
måneder efter barnet fødsel, tager Statsforvaltningen ex. officio stilling til, om
der er grundlag for at meddele adoption efter de almindelige regler om sted-
barnsadoption i adoptionslovens § 8.
Statsforvaltningen har ikke i de nævnte sager fundet, at der var grundlag for
at meddele adoption efter de almindelige regler om stedbarnsadoption.
Ved stedbarnsadoptioner i registrerede partnerskaber/ægtefæller af samme
køn gælder de samme regler som i sager som ved stedbarnsadoptioner i
ægteskaber.
Det fremgår af vejledning nr. 9652 af 28. november 2013 om adoption punkt
4.1.2, at statsforvaltningen ved vurderingen af, om en adoption kan antages
at være til gavn for et barn, lægger vægt på om familien har opnået den
fornødne stabilitet før der meddeles adoption. Der stilles som udgangspunkt
krav om, at ansøgeren på ansøgningstidspunktet har levet sammen med
ægtefællen og barnet i mindst 2�½ år. Hvis der foreligger særlige omstæn-
digheder, kan kravet om samlivets længde fraviges efter en konkret vurde-
ring. En fravigelse af kravet vil dog normalt kræve, at der af den ene eller
anden grund foreligger en sådan situation, at adoptionen ikke kan vente, til
samlivskravet er opfyldt, f.eks. fordi barnets forælder er ramt af livstruende
sygdom.
Statsforvaltningens Adoptionsafdeling har i de fire sager ikke fundet grund-
lag for at dispensere fra opfostringskravet, da kriterier for fravigelse efter en
konkret vurdering ikke var opfyldt i sagerne.”
Jeg kan henholde mig til svaret fra Økonomi- og Indenrigsministeriet og
supplerende oplyse, at det fremgår af forarbejderne til den nu ophævede
bestemmelse i adoptionslovens § 8 a (L 105 – FT 2008-09), at sager om
stedbarnsadoption af en registreret partners barn vil blive behandlet efter de
almindelige bestemmelser om stedbarnsadoption i adoptionslovens § 8, hvis
samtykke modtages senere end 3 måneder efter barnets fødsel. Dette er
baggrunden for, at 3 måneders fristen blev indsat i lov nr. 652 af 12. juni
2013.
Manu Sareen
/ Malene Vestergaard