Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1403147_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 30. september 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Sagsnr. 2014-7938
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 10. september
2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forholds endelige svar på spørgsmål nr. 537 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 537:
Ministeren bedes redegøre for reglerne for missionering fra trossamfund
over for beboere på sociale og psykiatriske bosteder”.
Svar:
Botilbud efter lov om social service og botilbud efter lov om almene boliger til
ældre og mennesker med handicap, herunder boliger til mennesker med
betydelig og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, er den enkelte
borgers egen bolig, hvor borgeren selv beslutter, hvad der skal foregå.
Der er ikke i den sociale lovgivning fastsat bestemmelser, der regulerer, om
eller i hvilket omfang missionering fra trossamfund må eller kan finde sted i
disse botilbud.
Det er således beboeren selv, der tager stilling til, hvem der inviteres inden
for i beboerens egen bolig, lige som beboeren selv tager stilling til, om hun
eller han vil deltage i arrangementer, herunder fx gudstjenester, foredrag,
underholdning eller andet, der måtte blive arrangeret i et botilbuds fælleslo-
kaler.
Det ligger som udgangspunkt uden for personalets opgaver eller muligheder
at gribe ind over for, hvem den enkelte beboer eventuelt måtte invitere eller
acceptere som gæst.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Med henblik på at bidrage til en fornuftig omgangstone og adfærd i daglig-
dagen for beboere i boformer, hvor der er fælles faciliteter, kan der etableres
husordensmæssige retningslinjer, der f.eks. sætter rammer for benyttelse af
fællesarealer. Jeg har tillid til, at man på det enkelte botilbud - i samarbejde
mellem beboere, ledelse og personale - ad den vej kan nå frem til en tilrette-
læggelse af hverdagen i botilbud, der respekterer og tilgodeser, at beboerne
har deres fulde personlige integritet i deres eget hjem, herunder også i botil-
buddets fællesboligarealer.
Manu Sareen
/ Johanne Lykke Aggergaard