Folketingets Socialudvalg
Dato: 7. oktober 2014
”Ministeren bedes oplyse, hvilke muligheder man har i ældreplejen for at tracke
demente f.eks. via GPS, og om ministeren overvejer nye initiativer på området?”
Efter servicelovens § 125, stk. 2, kan demente udstyres med et alarm- eller pej-
lesystem, fx GPS, uden samtykke, blot den demente ikke aktivt modsætter sig.
Beslutningen om anvendelsen kan træffes som led i den almindelige varetagelse
af omsorgen for den demente, fx af personalet eller forstanderen på et pleje-
hjem eller på samme måde, som man ellers i kommunen har besluttet kompe-
tencefordelingen.
I tilfælde, hvor den demente borger aktivt modsætter sig, kan kommunalbesty-
relsen træffe afgørelse om anvendelse af et alarm- eller pejlesystem, fx GPS, jf.
servicelovens § 125, stk. 1. Det er generelt kommunalbestyrelsen, som træffer
beslutning om at iværksætte beslutninger om magtanvendelse og andre indgreb
i selvbestemmelsesretten, efter anmodning fra det personale, der har umiddel-
bar berøring med den pågældende.
Reglerne om brug af alarm- eller pejlesystemer, fx GPS til demente blev lempet i
2010, jf. servicelovens § 125, stk. 2, således at demente kan udstyres med GPS
uden samtykke, blot den demente ikke aktivt modsætter sig. Socialstyrelsen har i
maj 2013 foretaget en opfølgning på lovændringen. Lovændringen vurderes po-
sitiv, og det vurderes, at lovændringen har bidraget til at forbedre trygheden for