Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1403635_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Dato: 30. september 2014
Tlf. 33 92 93 00
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 2. september
2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forholds endelige svar på spørgsmål nr. 527 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Sagsnr. 2014-7680
Spørgsmål nr. 527:
”På ministerens sociale topmøde d. 28. august 2014 kom det under et oplæg
fra et århusiansk kvindekrisecenter frem, at man udelukker kvinder, der har
et misbrug, og at man i øvrigt sidestiller dét at være i substitutionsbehandling
(med eksempelvis metadon) med at have et sådant misbrug. Det blev fra
salen påpeget, at dette ikke er lovligt. Ministeren bedes oplyse, om en sådan
udelukkelse er lovlig, ligesom ministeren bedes svare på, hvor volds-
/kriseramte kvinder i substitutionsbehandling eller med misbrug så kan hen-
vende sig ved vold, trusler om vold eller tilsvarende krise, om ikke på de
ellers etablerede krisecentre?”
Svar:
Det er en kommunal forpligtelse, jf. servicelovens § 109, at tilbyde midlerti-
digt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om
vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne
kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støt-
te, ligesom krisecentrene lægger stor vægt på sikkerheden.
Den støtte og omsorg, der er omfattet af bestemmelsen i servicelovens §
109, omfatter ikke en specialiseret omfattende social behandlingsindsats
som fx misbrugsbehandling.
Det er efter serviceloven lederen af krisecentret, der træffer afgørelse om
optagelse, og der vil i det konkrete tilfælde kunne være grundlag for at afvise
en kvinde med et misbrug på baggrund af en række hensyn.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Krisecentrene er opholdssted for både kvinder og børn, der oftest vil være i
en akut livskrise med et forhøjet angstniveau. Børnene kan ofte selv have
været udsat for vold, eller de kan have været vidne til vold i hjemmet – oftest
mod deres mor. Der er således tale om kvinder og børn, som ofte er stærkt
påvirkede af situationen, og derfor har brug for mest mulig ro og stabilitet.
Hertil kommer, at der skal være høj sikkerhed på krisecentret, og beboerne
skal respektere - og kunne leve op til - de sikkerhedskrav, der stilles både af
hensyn til dem selv og af hensyn til de øvrige beboere.
Hensynet til behovet for stabilitet og tryghed for kvinderne og i særdeleshed
børnene kombineret med sikkerhedshensynet betyder, at det kan være van-
skeligt og uhensigtsmæssigt at rumme en kvinde med et aktivt misbrug på et
krisecenter. Ruspåvirkede kvinder kan have sværere ved at følge krav og
regler om sikkerhed og kan skabe utryghed hos børnene på krisecentret.
Kvinder i stabil substitutionsbehandling uden sidemisbrug er i praksis mis-
brugsfrie og vil efter opfattelsen i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration
og Sociale Forhold derfor i mange tilfælde kunne indgå i hverdagen på et
krisecenter.
Det må dog bero på en konkret individuel vurdering, hvorvidt en kvinde i
substitutionsbehandling kan få ophold på et krisecenter. Vurderingen bør
baseres på viden om, hvorvidt kvinden er i stabil substitutionsbehandling, og
om der er tale om et sidemisbrug. Derudover bør det i samarbejde med
kvindens misbrugsbehandlingssted vurderes, om kvinden kan opretholde
den stabile substitutionsbehandling under opholdet på krisecentret. Samlet
indgår det således i vurderingen, om kvindekrisecentret på relevant vis vil
kunne imødekomme kvindens behov samtidig med, at hensynet til de øvrige
beboeres behov for sikkerhed og tryghed vil kunne opfyldes.
Efter serviceloven skal kommunerne yde rådgivning til borgere, herunder til
kvinder med misbrug mv. Konstateres det i forbindelse med rådgivningen, at
borgeren har behov for en særlig indsats, skal kommunen tilbyde borgeren
en helhedsorienteret indsats afpasset efter den enkeltes behov. I en sådan
helhedsorienteret indsats skal det indgå, om borgeren eventuelt har behov
for botilbud, tilbud om misbrugsbehandling mv., og støtten skal søges tilret-
telagt, så eventuelle hensyn til kvindens sikkerhed mv. kan imødekommes.
Såfremt en kvinde med misbrug afvises fra krisecentret, fordi det samlet
skønnes, at kvindens behov ikke kan rummes i krisecenterregi, hjælper kri-
secentret kvinden med henvisning til andre relevante tilbud, herunder til
den gratis rådgivning, som kommunerne har pligt til at sørge for efter ser-
vicelovens § 10. Det er kvindens opholdskommune, der herefter har ansva-
ret for, at kvinden modtager et tilbud, som tilgodeser kvindens behov for
eksempelvis misbrugsbehandling under hensyntagen til kvindens sikkerhed.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Manu Sareen
/ Johanne Lykke Aggergaard