Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1401900_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 24. september 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: ejb
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 27. august
2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forholds endelige svar på spørgsmål nr. 522 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF)
Sagsnr.2014 - 7382
Spørgsmål nr. 522
”Ministeren bedes redegøre for, om en kommune kan tilsidesætte en afgø-
relse fra Ankestyrelsen, og hvis svaret er nej, vil ministeren da oplyse, hvilke
konsekvenser det kan have, hvis kommunen alligevel undlader at efterleve
en afgørelse fra Ankestyrelsen?”
Svar:
En kommune skal uden unødig forsinkelse efterleve en afgørelse, der er
truffet af Ankestyrelsen.
Forekommer der eksempler på, at det ikke er tilfældet, har kommunaltilsynet
kompetence til at reagere.
Statsforvaltningerne varetager tilsynet med, at kommunerne overholder lov-
givningen, jf. § 47, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Enhver, der mener, at en kommune overtræder lovgivningen, kan henvende
sig til kommunaltilsynet. Statsforvaltningen beslutter selv, om den vil rejse en
tilsynssag, jf. kommunestyrelseslovens § 48 a.
Lov om kommunernes styrelse hører under økonomi- og indenrigsministe-
rens ressort.
Økonomi- og Indenrigsministeriet har oplyst, at i det omfang en bindende
afgørelse truffet af en kompetent rekurs- eller tilsynsmyndighed ikke efterle-
ves af en kommune, er dette i sig selv en ulovlighed, som statsforvaltningen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
har kompetence og efter omstændighederne pligt til at skride ind over for
(den såkaldte fogedfunktion).
Statsforvaltningen vil således, når dette er påkrævet, kunne gennemtvinge,
at en kommune efterlever en konkret bindende afgørelse fra Ankestyrelsen.
Statsforvaltningen har således om fornødent mulighed for at pålægge de
medlemmer af kommunalbestyrelsen, der er ansvarlige for, at kommunalbe-
styrelsen undlader at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen
har pligt til at udføre, tvangsbøder. Dette følger af § 50 b i lov om kommu-
nernes styrelse.
Det er normalt en forudsætning for kommunaltilsynets anvendelse af sankti-
oner (f.eks. tvangsbøder), at ressortmyndigheden har udtalt, at der foreligger
en klar ulovlighed, der er så alvorlig, at anvendelse af sanktioner skønnes
påkrævet.
En kommunes nægtelse af at efterleve en bindende afgørelse truffet af en
rekurs- eller sektortilsynsmyndighed vil dog normalt i sig selv være en klar
ulovlighed. Det er ikke i denne situation en forudsætning for sanktionsan-
vendelsen, at der er indhentet en udtalelse fra vedkommende ressortmyn-
dighed.
Manu Sareen
/ Lone Larsen