Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1401221_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Socialudvalget har i brev af 27. august 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 521
(SOU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stine
Brix (EL).
23. september 2014
J.nr. 2014-5613
Spørgsmål nr. 521:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 22/8-14 fra Landsforeningen LEV,
vedrørende førtidspension til mennesker med udviklingshæmning, jf. SOU alm. del
- bilag 316.”
Endeligt svar:
Jeg godt forstå bekymringen fra Landsforeningen LEV for, at unge med udvik-
lingshæmning, hvor det er åbenbart, at de skal have tilkendt førtidspension, i stedet
bliver visiteret til ressourceforløb.
Ressourceforløb kan være en hjælpende hånd til mennesker, der kæmper med store
og komplekse problemer, og hvor de arbejdsmarkedsrettede indsatser, vi ellers kan
tilbyde, ikke har haft effekt. Her kan en længerevarende tværfaglig og sammen-
hængende indsats måske være det, der betyder en plads på arbejdsmarkedet fremfor
et liv på førtidspension.
Men mennesker med udviklingshæmning skal ikke deltage i ressourceforløb, hvis
det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige funktionsnedsættelser er
åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle deres arbejdsevne. De mennesker skal
selvfølgelig tilbydes førtidspension.
Derfor undtog vi også denne gruppe fra at skulle gennemgå ressourceforløb, da vi
gennemførte lovgivningen i forbindelse med reformen af førtidspension og fleks-
job. I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (§ 68 a, stk. 2), er det således anført, at
”Personer, hvor det som følge af svær sygdom eller på grund af betydelige funkti-
onsnedsættelser er åbenbart formålsløst at udvikle deres arbejdsevne i et ressource-
forløb”, er undtaget fra at deltage i et sådant forløb.
Der skal ikke herske tvivl om regelgrundlaget. Jeg kan derfor henvise til ministeren
for børn, ligestilling, integration og sociale forholds svar på spørgsmål nr. 507
(SOU alm. del), herunder det i svaret omtalte brev og supplerende vejledning, der
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
nu er udsendt til kommunerne. Her slås det bl.a. fast, at kommunerne skal være
opmærksomme på, at der fortsat skal tilkendes førtidspension – også til unge – hvis
det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2