Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1421374_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 14. november 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: map
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. august
2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forholds endelige svar på spørgsmål nr. 515 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Sophie Løhde (V).
Sagsnr. 2014 - 7800
Spørgsmål nr. 515:
”Hvad er ifølge ministeren forklaringen på, at Randers Kommune, ifølge
tandlægeforeningen, giver næsten 1.200 kr. i snit til tilskud i tandbehandling
til hver kontanthjælpsmodtager, mens Brønderslev kommune giver 60 kr.?
Og hvad vil ministeren konkret gøre for at sikre, at tilskudsordningen bliver
mere overskuelig frem for at offentlige medarbejdere og tandlæger skal
druknes i bureaukrati?”
Svar:
Jeg kender ikke til det nærmere grundlag for Tandlægeforeningens opgørel-
se. Det giver imidlertid ikke et retvisende billede, hvis man alene foretager
en sammenligning mellem afholdte udgifter efter aktivlovens § 82a og antal-
let af kontanthjælpsmodtagere i hver enkelt kommune.
For det første kan der være forskelle i sammensætningen af gruppen af
kontanthjælpsmodtagere fra kommune til kommune, herunder med hensyn
til varighed på ydelsen. Der kan desuden være en række andre forskelle fx
vedrørende sociale forhold, helbred og tændernes tilstand. For det andet
kan der være forskelle mellem kommunerne i forhold til, i hvilket omfang der
ydes tilskud efter andre regler, fx § 82 i lov om aktiv social politik.
Jeg kan oplyse, at der ikke er fastsat regler om administration af ordningen.
Det er således op til den enkelte kommune at tilrettelægge administrationen
af tilskuddet mest hensigtsmæssigt.
Der er tale om en ny ordning, og derfor er det vigtigt at følge op på, hvordan
reglerne er blevet implementeret. Jeg har derfor før sommerferien igangsat
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
en undersøgelse af, hvordan ordningen er blevet implementeret i kommu-
nerne og hvilke udfordringer, der kan konstateres i den praktiske administra-
tion. Undersøgelsens resultater forventes at være klar ultimo september.
Manu Sareen
/ Bent Nielsen