Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1401523_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 23 september 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: Jub
Sagsnr. 2014 - 7312
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 26. august
2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forholds endelige svar på spørgsmål nr. 513 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 513:
”Vil ministeren redegøre for, hvilke regler om finansiering af ledsagelse der
er gældende i tilfælde, hvor voksne borgere, der er så svært handicappet, at
de ikke kan udtrykke, hvad de gerne vil, f.eks. at deltage i en koncert eller
andre aktiviteter, men hvor familien eller personalet vurderer, at det vil være
gavnligt for vedkommende at deltage – skal borgeren så selv betale for led-
sagelse?”
Svar:
Det lægges til grund for besvarelsen, at spørgsmålet drejer sig om udgifter,
der er knyttet til socialpædagogisk bistand, herunder pædagogisk ledsagelse
efter servicelovens § 85.
Det fremgår af servicelovens § 173, at kommunerne afholder udgifter efter
serviceloven. I servicelovens § 176 er der dog regler om statsrefusion i sær-
ligt dyre enkeltsager.
Der er ikke er hjemmel til, at kommunen opkræver betaling hos borgeren for
socialpædagogisk bistand, herunder følgeudgifter forbundet med pædago-
gisk ledsagelse. KL har den 16. januar 2014 udsendt en administrativ infor-
mation, hvor reglerne på området er præciseret over for kommunerne.
For afklaring af, hvad indsatsen efter servicelovens § 85 omfatter i forhold til
den enkelte borger, kan det oplyses, at det fremgår af servicelovens § 89, at
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
kommunen i forbindelse med en afgørelse om hjælp efter servicelovens § 85
skal oplyse borgeren om, hvilken hjælp der er bevilget.
Besvarelsen omfatter ikke følgeudgifter, der kan henføres til selvvalgt for-
brug i forbindelse med sædvanlig livsudfoldelse.
Manu Sareen
/ Hanne Stig Andersen