Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1400579_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Departementet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 33 92 93 00
Dato: 19. september 2014
Fax. 33 93 25 18
E-mail [email protected]
Ansvarlig: rio
Sagsnr. 2014-7878
Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 25. august
2014 følger hermed ministeren for børn, ligestilling, integration og so-
ciale forholds endelige svar på spørgsmål nr. 509 (SOU alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Astrid Krag (S).
Spørgsmål nr. 509:
”Ministeren bedes oplyse en skønsmæssig beregning over udgifterne ved at
visitere hhv. 20, 30 og 60 ekstra minutters hjemmehjælp per uge til ældre,
der i forvejen er visiteret til hjemmehjælp. Svaret bedes oplyst i mio. kr.”
Svar:
Ifølge Danmarks Statistik var 122.820 borgere over 67 år visiteret til hjem-
mehjælp i 2013. De var visiteret til i alt 437.487 timers hjælp om ugen, hvor-
af 82 pct. var personlig pleje og 18 pct. var praktisk hjælp. Det forudsættes i
beregningerne, at antallet af visiterede modtagere er uændret, og at forde-
lingen mellem personlig pleje og praktisk hjælp vil være den samme, hvis
det ugentlige minuttal forøges.
På baggrund af oplysninger fra fritvalgsdatabasen.dk er den gennemsnitlige
timepris på praktisk hjælp i eget hjem beregnet til ca. 430 kr., mens timepri-
sen på personlig pleje er beregnet til 480 kr. (2015-priser). Med den ovenfor
angivne fordeling mellem personlig pleje og praktisk hjælp, vil en forøgelse
af den visiterede til med henholdsvis 20, 30 og 60 minutter medføre merud-
gifter på henholdsvis ca. 1.000 mio. kr., ca. 1.500 mio. kr. og ca. 3.000 mio.
kr. om året.
Manu Sareen
/ Anders Holbøll