Socialudvalget 2013-14
SOU Alm.del
Offentligt
1400487_0001.png
Folketingets Socialudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Socialudvalget har i brev af 14. maj 2014 stillet følgende spørgsmål nr. 508 (SOU
alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Vig-
sø Bagge (SF).
Spørgsmål nr. 508:
19. september 2014
J.nr. 2014-5691
”På baggrund af en række borgerhenvendelser i forlængelse af Ankestyrelsens
principafgørelse 49-14 om kontanthjælp - uddannelseshjælp – samlevende – for-
sørgelsespligt, vil ministeren da oplyse, hvordan ministeren har tænkt sig at følge
principafgørelsen op, således
at alle kommuner fremadrettet altid træffer individuelle afgørelser, byggende
på de principper Ankestyrelsen og Aktivloven og Forvaltningsloven foreskri-
ver og ikke benytter sig af parthøringsbreve, sendt som "massebreve"
at de kommuner der har benyttet at en ulovlig praksis får fulgt op og rettet op
på tidligere afgørelser, der ikke har levet op til Aktivlovens § 2B og forvalt-
ningslovens regler om partshøring?”
Endeligt svar:
Det er helt afgørende, at kommunerne i deres sagsbehandling lever op til de grund-
læggende regler og retningslinjer, som skal sikre, at borgerne får den korrekte be-
handling. Det gælder ikke mindst, når det drejer sig om borgere, der modtager of-
fentlig forsørgelse og mange gange kan stå i en svær situation.
Ankestyrelsen har pligt til at koordinere praksis med det formål at sikre, at borgere
med ensartede sager får ens afgørelser og sagsbehandling på tværs af landets kom-
muner. Ankestyrelsens praksiskoordinering omhandler de mange sager og afgørel-
ser på social- og beskæftigelsesområdet, som borgere ikke klager over. Ankestyrel-
sen praksiskoordinerer via konkret vejledning til kommunerne om praksis i form af
udsendelse af principafgørelser, telefonisk rådgivning mv., og ved praksisundersø-
gelser af udvalgte lovområder, der udsendes til kommuner og kommunalbestyrel-
ser, som derved kan tilpasse deres praksis.
I den konkrete sag har Ankestyrelsen truffet en principiel afgørelse om en kommu-
nal afgørelses ugyldighed som følge af manglende overholdelse af forvaltningslo-
vens regler om partshøring og begrundelse. Det fremgår af afgørelsen, at en kom-
mune først kan træffe afgørelse om samliv, når parterne er partshørt over, hvilke
bestemte oplysninger kommunen er i besiddelse af, og som kommunen vil lade
indgå i vurderingen af, om der er tale om samliv i aktivlovens forstand. Det betyder
i den konkrete sag, at et partshøringsbrev, der sendes som en masseforsendelse, ik-
ke vil kunne opfylde forvaltningslovens krav herom.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ankestyrelsens afgørelse er sendt til den pågældende kommune, hvorfra sagen blev
indgivet, og afgørelsen er efterfølgende offentliggjort i anonymiseret form som
principafgørelse på Ankestyrelsens hjemmeside. Når Ankestyrelsen træffer en
principafgørelse, er der tale om en bindende retskilde, som kommunerne skal følge
ved afgørelser i tilsvarende sager.
Alle kommuner er forpligtet til løbende at gøre sig bekendt med gældende regler på
området, og er forpligtede til at handle i overensstemmelse med Ankestyrelsens
principafgørelse, som derfor giver alle kommunerne et styrket grundlag for at ad-
ministrere de specifikke regler, der gælder om gensidig forsørgelsespligt mellem
samlevende.
Jeg kan derudover oplyse, at Beskæftigelsesministeriet ved Styrelsen for Arbejds-
marked og Rekruttering er i gang med at udarbejde en vejledning vedrørende gen-
sidig forsørgelsespligt for samlevende til brug for kommunerne. Denne vejledning
vil også indeholde de regler, der gælder vedr. sags-oplysning og partshøring. Sty-
relsen vil i vejledningen henvise til Ankestyrelsens praksis på området. Vejlednin-
gen vil blive sendt til landets kommuner. Det er forventningen, at vejledningen lig-
ger klar inden 1. januar 2015.
Venlig hilsen
Mette Frederiksen
2